Til Nobelfesten i Stockholm bliver journalisten Annika Bengtzon vidne til mordet på Nobelkomitéens formand, Caroline von Behring. Annika afhøres efterfølgende af kriminalpolitiet, som pålægger hende en tavshedspligt, der betyder, at hun ikke må skrive om begivenheden. Dette skærper hendes nysgerrighed, og da hun bliver sendt på orlov på ubestemt tid, ved hun at der er noget forrygende galt. Annika begynder straks en intenst kortlægning af mordet, hvis opklaringsfase forklares i brudstykker.
Nobels testamente er en sådan film, der genbruger på livet løs og skulker derfor originaliteten til fordel for et noget ensidigt og actionpræget plot. Filmen vil gerne have den samme dragende mysticisme og opbygge en ligeså nagende suspense som Millenium-trilogien, men det lykkes hverken at komme op på dette fænomens intellektuelle eller originale niveau. Hvor Millenium-trilogien lykkedes som en allegori over den skandinaviske velfærdsstats underliggende forrådnelse, bliver Nobels testamente mere en kopivare, der undertiden binder løse ender og stereotype karakterer sammen i et klichefyldt manuskript.
Det bemærkes at Liza Marklund ikke er manuskriptforfatter, men hvad er denne populære krimi-forfatter egentlig så? For helt original kan hun ikke være, når hun lader sin heltinde gennemsøge historien og misbruge den i en vild og hæmningsløs konspiration. En moderne forfatter jovist, men også en kende behagesyg med sine forsimplede narrative løsninger og en heltinde, den altid stærke kvinde (Marklunds hovedkarakter Annika Bengtzon) der både kan og (allerværst) vil det ene og det andet. Strukturen er fragmentarisk og det er først til allersidst, at morderen opdages, men da har tilskueren til denne passé affære, allerede oplevet en tiltagende dorskhed og træthed melde sig.
Plottet skulle eftersigende være inspireret af dynamitsvenskerens Alfred Nobels testamente og derfor historiske faktualiteter, hvilket bestemt gør Nobels testamente til en moderne krimi i sin samlede konspiration og inddragelse af historistiske oplysninger. Udover betydningen af Alfred Nobels testamente, inddrages aktuelle og igangværende temaer. Der er USA's fangetransporter af terrormistænkte samt mange vestlige landes paranoia-fikserede big-brother udvikling. Trods disse relevante problematikker, kommer filmen hurtigt til at berøre dem perifert og nogen større diskussion får filmen ikke lagt op til.Nobels testamente er kun en holdbar krimi, fordi man har set den før og nogen ny indsigt i genren, får man ikke - til gengæld bliver ens forventninger tilfredsstillet prompte, hvilket ikke langtfra er noget filmisk ideal.