Skriv en kommentar
Jeg knuselsker Bob Odenkirk i rollen som den skruppelløse advokat Saul Goodman i Breaking Bad og Better Call Saul. For en knap så action-begejstret filmanmelder som mig var forventningerne til den 58-årige skuespillers præstation i actionthrilleren Nobody derfor også større end til genren som sådan. Og hvem vil ikke gerne se Odenkirk forvandle sig fra pengegrisk og korrupt advokat til ordinær og kedelig familiefar med en – viser det sig – voldelig fortid?
Nobody er instrueret af den russiske filmskaber Ilya Naishuller og skrevet af Derek Kolstad, der også er hjernen bag den succesfulde John Wick-actionfranchise.
I filmen møder vi den tilsyneladende ufarlige Hutch Mansell (Bob Odenkirk), der lever et trivielt liv med hustruen Becca (danske Connie Nielsen), sønnen Blake (Gage Munro) og datteren Abby (Paisley Cadorath) i det forudsigelige forstadsland. Hverdagen bliver mindre forudsigelig, da to indbrudstyve bryder ind i familiens hjem. Datterens knuste hjerte over, at tyvene har stjålet hendes 'kitty-cat bracelet', får filmen til at knække for Hutch. I kraft af sin hemmelighedsfulde fortid som lejemorder for FBI har Hutch færdighederne til at opsøge de to indbrudstyve, som han af moralske årsager ikke besidder evnen til at dræbe i sidste ende.
Nederlaget slukker ikke for Hutchs blodtørst, som han i stedet får stillet ved at nedkæmpe en tilfældig flok bøller, der tilfældigvis også har forbindelse til den russiske mafia. Uheldigt, tænker du måske, men alt afhænger som bekendt af øjnene, der ser. For slagsmålet, der finder sted i filmens mest originale scene i noget så trivielt som en bus, giver kun Hutch midlertidigt afløb for sin vrede. Så da han opdager, at han er kommet på den russiske mafias sorte liste, gør det ham ikke det store. Det giver ham kun anledning til flere slagsmål.
Nobody har en forfriskende tilgang til sin protagonist, der ikke udelukkende er motiveret af målet om at beskytte sin familie (i modsætning til mange af de actionthrillers, den læner sig op ad). Hutch Mansell er en kompleks og nuanceret karakter – en moderne anti-helt, der befinder sig i en midtvejskrise og finder sin medicin i en kriminel underverden af vold, penge og onde russere.
Og ja, klicheen med den onde russiske skurk slipper vi desværre ikke for. I Nobody er skurken den blodtørstige og voldsparate mafiaboss Yulian Kuznetsov (Alexey Serebryakov), og som karakter er han desværre hverken original eller nuanceret.
En lignende mangel på nuancer kendetegner filmens skildring af Hutchs familieliv. Som seer fornemmer man, at Hutch har et kompliceret forhold til sin hustru, men vi får aldrig rigtig en dybere forståelse for, hvorfor de trods alt stadig er mand og kone. Konsekvensen er, at Connie Nielsens portrættering af Becca som den støttende og tilgivende hustru synes søgt og en smule for let sluppet.
I Nobody beviser Odenkirk, at han er en enormt talentfuld skuespiller, der kan portrættere vidt forskellige karakterer. I rollen som Hutch Mansell lykkes han med at undslippe stemplet som den griske Saul Goodman, og så lykkes han med at give et ærligt portræt af en både alvorlig, sårbar, humoristisk og kærlig karakter (hvis ekstreme fysiske styrke Odenkirk trænede sig op til i to år!). Odenkirks nuancerede skuespilpræstation kompenserer dermed også for manglen på nuancer i skildringen af nogle af filmens øvrige karakterer.
