Skriv en kommentar
Folk som tror Noma kun er for de højrøvede rige, som villigt bruger 10.000+ på en enkel middagsoplevelse, bør fjerne de fordomsfulde briller for et øjeblik og tage ind og se denne forklarende dokumentarfilm, som fortæller om Noma, manden bag Noma René Redzepi og hvordan passion, outsidervilje og rent og skær dedikeret hårdt arbejde satte Danmarks på det gastronomiske verdenskort, og satte det at lave mad for mennesker i et helt nyt aspekt.
Fingrene helt nede i maden
Myrerne kravler rundt på maden. Askens røge damper rundt i køkkenet, hvor de travle kokke gør sit til at præsentere dagens menu præcis som den skal præsenteres.
Hovedmanden med fingrene længst nede i maden er den dansk-albanske stjernekok og geni René Redzepi. Hans ord er lov som det passer sig for enhver chefkok i et køkken. Alligevel kan man blive overrasket over hvor skarp tungen kan blive, når tre kokke pudsigt nok har valgt at bruge en forkert slags timian. En bagatel? Nej. Under Nomas tag er dette en skandale som kan få resten af dagen til at virke håbløs. Komplet håbløs!
Nærbillederne af maden og af udplukningen af de friske, nordiske råvarer som sendes til Noma fra forskellige steder i Skandinavien gør at man får lyst til nærmest at tage et lån for at få lov til at besøge denne restaurant bare en gang.
For bag travlheden, bag de prætentiøse ”verdens bedste” priser og de altoverskyggende Michelin-stjerner, som både vækker harme hos den ganske u-celeber stjernekok men som samtidig også inderst inde giver incitament til hele tiden at forbedre sig, gemmer sig der en drøm om et køkken, som kan gøre mennesker glade.
Den barnlige leg med dyr, dyr mad
Spørgsmålet er selvfølgelig, bliver du glad af at spise mad, hvor friske myrer flagrer rundt på din tallerken? Hvor et fiskehoved bliver lavet om til en delikatesse og hvor indsamlede rosenblade lagres i en marinade for din kommende fornøjelse?
Dette er et retorisk spørgsmål, lidt ligesom bliver du egentlig glad når Danmark vinder en landskamp selvom du ikke er fodboldfan?
Pointen er at René Redzepi har gjort det samme for Danmark som da 92 skete. Holdet bad Noma ved måske bare endnu bedre, at hvis noget går galt hos dem, såsom madforgiftning, tab af stjerner eller manglende inspiration, kræver det en endnu større indsats for at komme tilbage på sporet.
Og hvor der dog snakkes, diskuteres, afprøves, skændes og mest af alt leges. Det er ikke svært at sammenligne verdens bedste kokke med verdens bedste malere, når man ser deres tankegang, legesyge og vanvittige input for hele tiden at forbedre en menu, som tiltrækker mennesker over hele verden.
Mennesker som rejser til Danmark for bare at spise på Noma. Fordi på denne adresse i København K, bag skiltet som symboliserer sammentrækningen af de to nordiske ord "nordisk" og "mad”, har en ælling som ud fra H.C. Andersens eventyr, taget sine hug og skældsord og alligevel kommet ud på den smukke side med sin vision og ide i behold.
En stjernekoks kamp for stjernerne
Kan man kalde Noma for snobbet? For et uacceptabelt råt miljø? Måske. Men hvem ved bedre hvad det kræves for at nå toppen end folk som René Redzepi og han har nået toppen flere gangen igen og igen.
Alligevel nægter han at lade sig selv dupere af priserne midlertidige varmeglans. Som Renés far sagde da han og Noma fik sin anden stjerne: ”Nu kan du forsørge din familie.”
Og det er på sin vis hvad han gør og ikke glemmer. At han bare er en kok. Men samtidig kan vi alle se at det som gør René Redzepi så ypperlig interessant for film, bøger, tv, er alle de lag som han indeholder.
En familiemand. Et lag. En kok med rødder til det albanske miljø og liv. Et andet lag. En begyndende kok i Danmark. Et tredje lag. En stjernekok i Danmark. Et overraskende for nogen fjerde lag.
Og alle disse lag og alle disse forskellige mænd som han er, viser denne film strålende om end gennem 90 korte minutter. Vi kommer skam ind bag personligheden på denne mand som har skabt Noma og det via et æterisk og intimt filmessay. Og vi ser at han er meget mere end ”bare en kok”. Og vi kommer ind bag Noma. På godt og ondt. (Nogen gange siger en kliche det bare bedst.)
Stjernekokken med fuckfingeren fremme
Denne film, som er skabt af den franske instruktør Peirre Deschamps giver for et filmisk øjeblik Nomas pompøse, overvældende kendetegn en ny snært af noget dybere, noget oprigtigt, noget nordisk.
Instruktøren har arbejdet med René Redzepi før, i den 52 mintutter lange dokumentarfilm Looking North For a Gastronomic Revolution (2007). Og det er tydeligt at forholdet mellem de to stjerner må være tæt, siden den inderlige, helhjertede afslappende facon blandet med den fulde professionalisme flyder ud gennem lærredet til os.
Og ud fra dette samlede billede springer spørgsmålet frem. Hvad er fremtiden for Noma? René Redzepi har påvirket ufattelige mange mennesker, han har stor magt i sit køkken og i sine ambitioner for sit køkken. Og ligner alligevel en til tider en flab af en gadedreng, som gerne vil stå sammen med de ”snobbede” folk bag ” Guide Michelin” og ”The Worlds Best” blot for at han kan give dem alle fuckfingeren.
Geniets hårde åg.
Der er ingen tvivl om at René bærer dette gyldne åg, og har betalt en høj pris for det samtidig. Men fortsættelsen følger for Noma. Og for holdet bag Noma.
Og for René Redzepi.
