Overskrift konkurrence


Standard facebook Følg os på instagram

Seneste artikler
Japansk Verdensp...
Tyskefilmdage 7....
Franske Film Man...
Nye Italienske F...
Franske Film Man...

Se alle artikler
Overskrift konkurrence

Børnene Fra Sølv...
Børnene Fra Sølvgade billede

The Crow


Vi anbefaler
Boligbasen.dk
Ligo.dk - en ven af huset

DVD anmeldelse

Obsession

27. juni 2007 af Jesper Pedersen

3 stjerner Skriv en kommentar KØB FILMEN HER

Obsession billede

Brian De Palmas Hitchcock-film fra 1976 bliver aldrig foruroligende spændende

Brian De Palma drejede i 1976 to film: Carrie, der blev den amerikanske instruktørs helt store gennembrud, og som den dag i dag stadig betragtes som en milepæl i gysergenren. Og så denne her, Obsession¬; et thrillerdrama i bedste Hitchcock-stil, der her i starten af det 21. århundred så afgjort ikke tilhører gruppen af De Palmas bedst kendte film.

Vel egentlig forståeligt og fortjent nok, for selv om Obsession i dele af filmen forstår at etablere en form for interessant, kryptisk handling og en vis stemningsmæthed, så er forestillingen i endnu større dele af filmen for langsommelig, og plottet for forudsigeligt.

Cliff Robertson – der de senere år er bedst kendt som Tobey Maguires bedstefar i Spider-Man – er underspillet og lidt for farveløs i hovedrollen som den rige forretningsmand, Michael Courtland. Han mister sin kone og datter, da de bliver kidnappet og siden dræbt i den ellers ’sikre’ befrielsesaktion.

Vi møder først Michael Courtland 16 år senere. Nu på forretningsrejse i Italien sammen med kollegaen, Robert Lasalle (John Lithgow). Her ser han ganske kort en kvinde, som på forunderlig vis minder om hans afdøde hustru. Han beslutter sig for at blive i Italien; opsøger kvinden og indleder snart et forhold til hende.

Obsession bruger lang, lang tid på opbygningen til den ’store overraskelse’, der i sin substans i grunden indeholder potentielt rigtig godt stof, men som er nærmest dræbende forudsigelig. I stedet for at være så fokuseret på at forsøge den store overraskelse, kunne man have ønsket sig, at filmen i langt højere grad havde udnyttet dramaet, der ligger i overraskelsen, og videre plotmæssigt havde kastet sig ud i en mere ambitiøs forklaring af herlighederne.

Den klassiske Hitchcock-stemning er som nævnt i perioder til stede blandt andet takket være Alfred Hitchcocks foretrukne komponist, Bernard Hermann, der stod for lydsiden til blandt andet Psycho, The Birds og Vertigo. Men det alene redder ikke Obsession fra aldrig at være foruroligende spændende.

EKSTRA-MATERIALET begrænser sig til nedskrevne biografier og trivia, samt en trailer.

Filmen er venligst stillet til rådighed af:
Voices Music & Entertainment.

Titel: Obsession
Original Titel: Obsession
Premieredato: 28. maj 2007
Instruktør: Brian De Palma
Skuespillere: Cliff Robertson, Geneviéve Bujold, John Lithgow
Spilletid: 96 min.
Selskab: Columbia Pictures Corporation & Yellowbird Productions, 1976
Genre: Thriller



banner
Overskrift Højre Block
Slingshot (Block...
Freud's Last Ses...
Den Vilde Robot ...
Strange Darling
Mufasa:Løvernes ...
Hellboy - The Cr...
Kraven the Hunter
Ringenes Herre: ...
Bambi: Livet i s...
A Different Man



KLOVN FOREVER tr...
Blade Runner 2: ...
"Fantastic Beast...
Avengers: Infini...
Rumkapslen fra "...
Suicide Squad ti...
Superfast: Nyt k...
Trailer: Mission...
Gina Rodriguez m...
Frozen 2 officie...