Skriv en kommentar
Står du i video-bixen og ser på coveret til Offscreen og tænker: “Der står Nicolas Bro med et kamera i den ene hånd og en kølle i den anden. Han har lige pandet en kvinde sådan en på lampen. Der er sikkert tale om lun satire”. Ja, så tager du grueligt fejl. Offscreen er en rystende psykotisk film som ganske vidst er det rene fiktion, men alle med medvirkende i rollen som sig selv – uden at det har hold i forhold til deres virkelige væsen. Ergo Nicolas Bro spiller Nicolas Bro, Trine Dyrholm spiller Trine Dyrholm osv. Det samme gælder for Lene Maria Christensen, Jakob Cedergren og Signe Skov, plus de øvrigt medvirkende.
Handlingen udspiller sig omkring Nicolas Bro som har knas i sit parforhold med Lene Maria Christensen. Han låner derfor et kamera af sin gode ven, film instruktøren Christoffer Boe, da han vil lave en kærlighedsfilm til Lene – i håb om at alt bliver godt. Han får rådet om at optage alt hvad han oplever fremover. Dvs. Lene bliver filmet mens hun arbejder, mens hun står i køkkenet, i soveværelset. Totalt styret af at filme, opdager Nicolas slet ikke at det blot sætter hans forhold ud på et endnu større forlis, for Lene får nok af hans evindelige filmen og mangler på rigtig nærvær. Hun flygter til Berlin på en hemmelig adresse. Komplet knust fortsætter Nicolas imidliertid sit filmeri. Med andre ord, følger vi ham overalt i en stadig voksende deroute mod en form for sidssyge. Venner og veninder siger efterhånden fra og Nicolas er ensom. Han får dog lokket Trine Dyrholm med på idéen om at spille Lene – og så fortsætte filmen. Hun giver det chancen, men dialog og handling er så sær at hun til sidst gør modstand mod projektet. Og nærmest selv beder om den fyreseddel der er i vente...
Desperat og nu helt alene, lykkes det Nicolas at finde frem til Lene i Berlin. Hun er imidlertid begyndt at se noget til en fyr der hedder Jon, selvom hun stadig er gift med Nicolas. Lene er slet ikke begejstret for at se Nicolas igen, men omvendt er hun dybt bekymret for at se ham i så destruktiv en tilstand. Hun beslutter sig for at fjerne hans kamera, en gang for alle – og det lykkes mens han sover. I næste klip man ser Nicolas, er Lene væk. Han har dog skaffet et nyt kamera, fået en klipning og farvet håret hvidt. Han er nu i komplet psykose og lider af tvangsforestillinger og diverse forstyrrelser. Han taler til stole mens han filmer det. Han løber nøgen rundt i sin lejlighed, mens han fægter rundt med knive. Faktisk er det kun et spørgsmål om hvornår det går galt – og det gør det. Der venter en voldsom afslutning på historien om en syg mand og hans elskede kamera!
Præstationen som Nicolas Bro leverer, kaldes en af de dristigste som man har set i dansk film. Jeg er ikke tilbøjelig til andet end at bakke op om det synspunkt. Offscreen gjorde i hvert fald noget ved mig som ingen anden dansk film har gjort – måske lige bortset fra januars udgivelse “Princess”, som ganske vist er en tegnefilm. Kontroversielle ting er i den grad væltet ind over dansk film og det er sundt – men sjældent så skarpt og sygt som i dette tilfælde. Når man hører Nicolas Bros navn, tænker de fleste Adams Æbler, Kongekabale, Voksne Mennesker, Allegro, De Grønne Slagtere eller Rembrandt. Fra nu af vil Offscreen altid være hans værk – omend den ikke leverer de normalt sjove replikker som vores generations svar på Ole Thestrup.
Ikke en film for sarte sjæle, men jeg skal ikke undlade at give den mine allervarmeste anbefalinger. Se den i hvert fald mindst en gang – og se originalitet og kvalitet af ypperste skuffe! Tak Hr. Boe og co. Du giver tegn på at dansk film stadig har udviklingspotentiale i mange år fremover.
Her er ikke rigtig noget ekstra materiale, bortset fra en hovedtrailer + 8 teasers. I lyddelen kan man dog tilvælge kommentator-spor af de stolte mødre, mor Boe og mor Bro.
Filmen er venligst stillet til rådighed af:
SF/Fox.
