Skriv en kommentar
Kaffee Arabica oder kaffee Columbia - 3,40 euros
For hovedpersonen Niko (Tom Schilling) begynder dagen med en god kop kaffe.
Filmen begynder på en kaffebar i Berlin. Hovedpersonen bliver præsenteret for to slags kaffebønner – kaffee arabica eller kaffee columbia – og bliver tydeligvis overrasket over prisen.
Nikos dag består af tænksomme pauser, observationer af andre mennesker og indtagelse af masser af kaffe og en del vodka. Cigaretter er også en del af de tænksomme pauser. Kort sagt Niko laver alt og intet. Indimellem ser han venner og møder skæve eksistenser på sin færden gennem Berlins gader og i sin egen opgang, hvor han bor.
Vennen Matze (Marc Hosemann) er uddannet skuespiller, men venter stadig på den rigtige rolle. Han synes, at Berlin er en snavset by og burde brændes ned, så det hele kunne bygges op på ny. Niko lytter på vennens udsagn om Berlin og reflekterer over, om vennen har ret eller har et problem.
Niko lægger an på en blond pige Julika (Friederike Kempter). Det viser sig, at de har gået i folkeskole sammen. Hun er traumatiseret over deres skolegang, fordi hun altid blev mobbet bl.a. af Niko. Hun var overvægtig og blev kaldt Julika Harmonika, fedesen. Hun var usikker, deprimeret og forsøgte selvmord, Hun husker Niko som selvsikker, stærk og vidste præcis, hvad han ville. Hun inviterer Niko og Matze til hendes performance forestilling om aftenen. Matze tager mod invitationen med kyshånd. Niko er mere bekymret over, hvad dette vil indebære.
Über mich, über dich, über alles
Niko har to forpligtende møder i løbet af denne dag, som filmen varer. Møder han er tvunget til at gennemføre. Niko har mistet sit kørekort på grund af spirituskørsel. En psykolog skal vurdere hans mentale tilstand, om Niko skal have lov at have sit kørekort igen eller ej.
Det andet møde er på golfbanen med faderen (Ulrich Noethen). Nikos hævekort er holdt op med at fungere. Tydeligvis tror Niko, at han kan tage et hurtigt møde med faderen og få fikset det med hævekortet. Faderen minder Niko om, at han hver måned har overført 1.000 euros i to år. Faderen konkluderer, at Niko livet igennem kun har haft uafsluttede projekter. Han siger spydige bemærkninger med vrængende stemme: Så ville lille Niko gå til trompet, til capoeira, til guitar - alt uden at færdiggør noget i faderens øjne. Og dråben er, at Niko er droppet ud af jurastudierne.
Da faderen spørger, hvad Niko egentlig har foretaget sig de sidste to år, svarer Niko, at han tænkt: ”Über mich, über dich, über alles”.
I de sene aftentimer går Niko på bodega. En ældre herre ser sit snit til at fortælle sin livshistorie til Niko. Han råber Niko an og kalder Niko for ”Der einsame wolf”. Først forsøger Niko at afvise den ældre herre høfligt. Den ældre herre begynder sin anekdote, som handler om krigen og om den gang han var en lille, spinkel dreng. Den ældre herres anekdote står i skærende kontrast til Nikos opvækst.
Niko er veltalende og overlegen i sine argumenter. I sin slentren gennem Berlin får Niko en slags åbenbaring. Som udgangspunkt har han en følelse af, at menneskene omkring ham opfører sig mærkeligt. Desto længere tid, han reflekterer over dette, desto mere finder han ud af, at det er ham og ikke de andre, som har et problem.
”Oh boy” er melankolsk, stemningsfyldt og eksistentiel. Det er en lille geni-streng fra instruktøren Jan Ole Gerster, at den er skudt i sort, hvid. Det giver filmen en ’varm’ distance. Samtidig fremstår Berlin poetisk i de sort hvide billeder. Det afslappede jazz-soundtrack giver reminiscenter til Miles Davis og får filmen til at ligne en film fra 50’erne. Instruktøren har hentet stor inspiration fra nouvelle-vague og minder i sin struktur og indhold om filmen ”Frances Ha” fra 2012 af Noah Baumbach.
”Oh boy” kan stærkt anbefales at se på stort lærred.
