Skriv en kommentar
Den stilfærdige farmer Henry lever et simpelt liv lettere afsondret fra andre mennesker. Efter konens død er der kun Henry og sønnen tilbage i huset og dagene går med praktiske gøremål i forhold til at kunne klare sig. Med andre ord – der sker ikke rigtigt det helt vilde og det opponerer Wyatt, som sønnen hedder, mod. Hvad er det dog for et kedeligt og nytteløst liv, som faren fører. Sådan tordner Wyatt mod Henry. Han skulle dog bare vide…
En dag finder Henry en hårdt såret mand, som han bringer med sig hjem. Den hårdt sårede mand, og en stor taske med penge. Alt det, som rent faktisk kan gå hen og forstyrre freden. Det kommer det så sandelig også til, for den hårdt sårede mand vækker stor interesse hos en påstået sherif og hans lovmænd. Selv påstår den sårede mand, at det er ham selv, der er sherif. Hvem skal Henry stole på? Hans nye gæst i huset eller den tilstødende treenighed på hest? Sandheden kommer for en blodig dag, for flere sandheder står i vente.
En særdeles enkel film, som på mærkværdigvis føles så simpel, at man næsten synes, at man burde have set den før. Den er dog spritny i de danske biografer, og er du til den gode gamle westerngenre, så venter der guld i gamle Henrys selskab. Det er den i mine øjne undervurderede Tim Blake Nelson, som fuldstændig shiner sig vej gennem lærredet i rollen som Henry McCarty. Ofte hengemt som memorabel sidekick i særligt Coen-brødrenes perler og biroller i Syriana, Lincoln og Watchmen, så er det ikke tit, at vi ser Tim Blake Nelson folde sit talent ud. Her får han endelig lov. Det bliver dog også kun lettere af, at Old Henry kun beskæftiger sig med 9(!) karakterer i alt, der også tæller Tracy Adkins som Al McCarty og Stephen Dorff som sherif Ketchum.
Old Henry fænger helt utroligt meget og fortjener at blive set af et langt større publikum, end jeg formoder bliver tilfældet. Den har meget på hjerte, men rummer ikke en eneste overflødig eller fejlslagen scene – og så varer den på elegant vis blot halvanden times spilletid. Det er sjældent, at en så uanseelig film kommer til at rumstere så længe i dit sind, som det er tilfældet med Old Henry. Dejligt bevis på, at det stadig kan lade sig gøre at forføre et publikum ud på prærien.
