Skriv en kommentar
Med denne fine jubilæum samlerboks har du muligheden for at eje samtlige 14 forrygende Olsen Banden film på DVD, fordelt på 14 DVD’er.
Egon, Benny og Kjelds mange genvordigheder står i dag som en milepæl for Nordisk Films produktioner igennem de sidste 100 år, og så sandelig også en milepæl i den danske filmhistorie. Samtidigt er filmene en ikke uvæsentlig del af den danske kulturarv, og derfor er denne box et must på en hver filmsamlers DVD-hylde.
De fleste Danskere kender til Olsen Bandens bedrifter, og selvom de er kriminelle, så elsker vi dem fordi, de er det på deres helt egen og charmerende måde. En slags moderne Robin Hood figurere der ikke stjæler fra deres ligesindede, eller fra folk der har svært ved at skaffe penge til føden. Nej de sigter altid højt, og stjæler fra de rige og velhavende, der sagtens kan undvære lidt Dansk valuta til en omgang høkerbajere.
Jeg husker selv hvordan jeg som barn hvert efterår i skolens ferie var på ferie ophold ved min mormor og morfar, og hvordan vi år efter år var inde og se den nye Olsen Banden film, der altid havde premiere på det tidspunkt. Fornøjelsen var stor, og fortsatte når vi kom hjem i dagligstuen og jeg tegnede billeder fra filmen vi lige havde set. Olsen Banden er for mig, ud over at være god underholdning den dag i dag, også blevet et synonym på mine kære bedsteforældre og en glad barndom i deres selskab. Sådan tror jeg at mange danskere vil huske Olsen Banden og kæde filmene sammen med oplevelser i deres liv.
Erik Balling og Henning Bahs står bag løjerne og de styre det med vanlig sikker hånd. Ingen har som dette makkerpar i Dansk film formået at holde liv i en så lang filmserie, og hver gang slået hovedet på sømmet og gjort det hele en lille bitte smule mere spændende, opfindsomt og vel tilrettelagt. Selvom filmene syder af spontanitet, kaotisk humor og vilde optrin, så kan man godt fornemme, at der er to stærke personligheder med dygtige talenter ud i filmskabelsens finurlige verden bag. Det kræver stram struktur og megen øven og tilrettelæggelse for at lave film i den humoristiske genre som Olsen Banden repræsenterer. Ideen til Olsen bande filmene udspringer fra de to Frede-film: Slå først Frede (1964) og Slap af Frede (1966). Filmene om Frede skulle ses som en Dansk udgave af James Bond, og dette lykkedes da også langt hen af vejen. Men Balling og Bahs ville noget mere, og de havde snart en ny plan. Både Ove Sprogøe, Morten Grundwald og Poul Bundgaard spillede med i Frede-filmene, og var derfor næsten selvskrevne til det nye projekt.
Ove Sprogøe, Morten Grundwald og Poul Bundgaard, er de elskede figurer Benny og Kjeld og den alt over skyggende planlæger Egon Olsen. De 3 herrer behøver vist ingen nærmere præsentation når man snakker dansk film.
Ove Sprogøe spiller Egon Olsen på en måde der ligger langt fra hvad han ellers har præsteret af roller. Egon er hidsig og dominerende og er ligeledes langt fra hvordan Ove Sprogøe er som person. Denne lille fynbo der med sin charme og stilfærdige, lunefulde humor har sat et uafvaskeligt præg på Dansk film.
Morten Grundwald er bandens hyggeonkel Benny. Tynd og splejset og altid frisk på en omgang Dansk kultur i form af en omgang hygge pilsnere. Jeg tror ikke, at der er nogle unger, der ikke har set sig selv i forsøget på at efterligne hans hoppende og lystige gangart.
Poul Bundgaard er den nervøse og lidt gumpetunge Kjeld der altid er nervøs for om Egons planer nu også holder vand. Hans nervøsitet er også grundet i at han er gift med Yvonne ( Kirsten Walther ), og derfor tit bliver skældt ud som ingen anden mand i verden.
Alt i alt består Olsen banden af en flok Danske personligheder, der godt nok er forskellige i karakter, men når de står sammen, er de den mest geniale forbryder bande set på Dansk jord nogensinde.
Filmene blev også solgt til udlandet, især til Østeuropa, hvor de navnlig var populære i DDR. I Norge indspillede man efter Ballings og Bahs' manuskripter sine egne versioner af alle filmene. Den første af disse, der også i Norge hed Olsen-banden, kom i 1969 og var som næsten alle de følgende instrueret af Knut Bohwim. Arve Opsahl, Sverre Hoim og Carsten Byhring fremstillede banden i en set med danske øjne mere afdæmpet stil. Fra 1981 var banen forforbillede for en svensk filmserie om Jönssonligaen, der trods deres store popularitet i hjemlandet ikke formåede at opretholde den folkelige kvalitet som de originaler der var hentet fra. Endvidere blev der også lavet en Dansk Børnefilm: Olsen Banden Junior, med en efterfølgende Julekalender til TV. Disse blev også vel modtaget, og det viser vel at Historierne om Olsen Banden langt fra er færdige med at blive fortalt.
Her følger et kort resume af alle 14 film om Olsen bandens bedrifter. Efterfulgt af en anmeldelse af hver enkelt film.
1: Olsen-Banden (1968):
Den første film i succes-serien med Egon, Benny og Kjeld serverer den herlige, velmixede cocktail af store planer og mindre, men afgørende, katastrofer.
Egon lander i Vridsløse, fordi Benny og Kjeld klodser i det under et tyveriforsøg, men han kommer ud med en plan. Et kostbart tysk kunst-klenodie er udstillet i København - det bevogtes omhyggeligt af politiet, anført af Peter Steen som kriminalassistent Mortensen. At stjæle det er lige en udfordring for Egon Olsen og hans bande, som har fast tilholdssted på et værtshus med Paul Hagen bag disken og Grethe Sønck som kærlig leder af en flok venlige "glædespiger", der gerne rækker de uheldige helte en hjælpende hånd.
Dette er den første film i serien, og det bære den tydeligt præg af. Henning Bahs og Erik Balling havde jo nok heller ikke på det tidspunkt regnet med, at det skulle blive startskuddet til en af Danmarks mest elskede film-serier. Selvfølgelig indeholder den mange af de elementer, vi senere i serien komme til at holde så meget af, men det er sjovt at se hvordan, og hvorfra de oprindeligt stammer. Eksempelvis har Olsen Banden endnu ikke fundet sammen i Yvonne og Kjelds lejlighed, men holder til på en rigtigt Dansk værtshus og så er det også Olsen Banden filmen hvor Benny er forlovet med Ulla som spilles af Lotte Tarp. Benny har også barn med Ulla, men dette hører man ikke mere om i de efterfølgende afsnit i filmserien. Yvonne og Kjeld havde også 3 børn i denne første Olsen Banden film, og i de rasterene har de kun Børge. Disse uoverensstemmelser med resten af filmserien ser jeg ikke som et udtryk for dårligt manuskript, men blot at det simpelthen har været nødvendig for Balling og Bahs at ændre lidt på karakterne, for at kunne få det til at hænge sammen historiemæssigt i de efterfølgende produktioner.
Olsen Bandens første løjer er ikke geniale, men de ligger alligevel en grundsten der skulle vise sig at kunne bære en fuldendt helhed langt ud i fremtiden.
Karakter: 4 stjerner.
2. Olsen-Banden på spanden (1969):
Egon Olsen kommer fra fængslet lige ud til den barske virkelighed. Ghita Nørby spiller socialrådgiveren, der skal lede ham på rette veje. Egon er slet ikke uimodtagelig, og sammen med Kjeld & Benny får han job på en legetøjsfabrik. Meget midlertidigt, viser det sig, og vennerne fyres kollektivt.
Men der er også vigtigere sager på programmet: En amerikansk storgangster er ude efter ikke mindre end kronjuvelerne - og de ægte af slagsen opbevares i Nationalbanken. Olsen-Banden må trække i arbejdstøjet - som rengøringsfolk i banken - for at komme amerikanerne i forkøbet. Juvelerne havner i et par cello-kasser, og så går den vilde forvekslings-jagt.
Olsen Banden på spanden er så den svære nr. 2. Men det er helt overraskende lykkedes for Balling Banden at lave en fortsættelse der faktisk er bedre en originalen.
Forviklingerne er i top, og Egons vilde planer træder rigtigt i karakter. Hvilket faktisk er gængs for alle idéer og roller.
Poul Bundgaard synger: Lykken er hverken godt eller guld, og som alle andre film på det tidspunkt ( 1969 ) er også Preben Kaas med i en uforglemmelig birolle som den lettere fordrukne Dynamit Harry. En karakter der hver gang han optræder stjæler billedet en sule fra resten af drengene. Preben Kaas fik en Bodil for bedste Birolle i den forbindelse.
Med Olsen Banden på spanden er det ved at gå op for Balling og Bahs at de har et koncept der er værd at bygge videre på, og sammenlignet med hvad der ellers blev lavet i den genre på det tidspunkt er den 2. Olsen Banden film da også langt over middel
Karakter: 5 Stjerner.
3. Olsen-Banden i Jylland (1971):
Egon har fået fingre i et kort, der viser, at der er en værdifuld skat gemt i en gammel, tysk kommandobunker ved Vestkysten. Men det har to andre forbrydere (Helle Virkner og Willy Rathnov) også fået færten af. Olsen-Banden har ikke gjort det nemmere for sig selv ved at tage Yvonne med på slæb. Samtidig tror de fejlagtigt, at det er nemt at tage vestjyderne ved næsen - især fejlbedømmer de en snu skrothandler (Karl Stegger), og hans stumme assistent (Preben Kaas). De bliver hurtigt meget, meget klogere. En efterladt bombe fra krigens tid giver Kjeld et kortvarigt, men meget markant, granatchok, som får ham til stilfuldt at gennemføre en forrygende tur i en løbsk tipvogn. Ikke overraskende må en planlagt Mallorca-tur udsættes midlertidigt.
I 3. del om Olsen Bandens bedrifter vendes blikket imod det mørke Jylland, langt væk fra stenbroens trykke rammer. Olsen Banden i Jylland er en af de bedre i serien og Bahs’s fornemmelse for store optrin og speciel effekter og finurlige sets kommer til sin ret i scenerne i den gamle Tysker bunker, med den løbske granat og den efterfølgende vilde tur i den gamle minevogn.
Karl Stegger er den store skrothandler der bestemt ikke lader sig sådan snyde. Han er barn af den solide jyske muld, og lader sig ikke imponere af en flok kriminelle Københavnersnuder.
Olsen Banden i Jylland spiller lidt på fordommene omkring Københavnere og Jyder. Men gør det heldigvis ikke på en ondskabsfuld og nedgørende måde. Stemningen er fri og folkelig, og fra nu af kører film serien derud af på skinner. Stilen er fundet, og karakterne og deres personlighed er helt fastlagt. Præcis sådan som vi elsker dem, nu så lang tid efter.
Karakter: 6 stjerner.
4. Olsen-Bandens store kup (1972):
Egon, Kjeld og Benny har endelig held i sprøjten. En af Egons geniale planer lykkes, og de plyndrer effektivt og fiffigt en pengetransport med fire millioner kroner i gangbare sedler. Kjeld laver trafikprop med en pølsevogn, og så er banden ved muffen. Men i starten skal der holdes lav cigarføring - pengene skal gemmes et sikkert sted. Desværre er stedet ikke mere sikkert, end at en konkurrerende forbryder-duo, Kongen og Knægten (Poul Reichhardt og Arthur Jensen), snupper millionerne for næsen af vore venner og til Egons store irritation begynder at strø om sig med penge. Inden det hele er ødslet væk på et liv i sus og dus, må Olsen-Banden røve pengene tilbage - man skal jo også tænke på Børges konfirmation, hvilket Yvonne ikke undlader at gøre kraftigt opmærksom på.
Man kan godt sige at Olsen Bandens univers er lidt tegneserie agtigt. Og derfor er det intet mindre end genialt af Balling og Bahs, at sætte et tegneserie agtigt skurke par ind i historien som Kongen og knægten. Makkerparret Poul Richard som knægten og den ellers så elskelige Arthur Jensen som mastermind forbryderen: Kongen, udgør en udspekuleret trussel for Egon Olsen og hans kumpaner. Ingen folkekomedie først i 70’erne uden en sang og det er da også en uforglemmelig scene når Kongen og Knægten i smuk duet synger: Har du aldrig set mig nøgen ?
Karakter: 5 stjerner hvor den ene ubestridt går til Kongen og knægten.
5. Olsen-Banden går amok (1973):
Egon, Kjeld og Benny skal bare lige fikse et Franz Jäger-pengeskab, placeret i Palads-biograferne i København. Men den stabilt overrislede medhjælper, Dynamit-Harry (Preben Kaas), sørger for at det kikser. Da Egon kommer ud af Vridsløse, er den sædvanlige modtagelseskomité indskrænket til Harry - som oven i købet er stået på vandvognen. Kjeld og Benny har fået job hos en købmand, så Egon er godt og grundig bekymret. Harry kan ingenting i ædru tilstand, og da Kjeld og Benny - for en enkelt gangs skyld, uskyldige - fanges af politiet, må Egon i aktion og redde sine gamle venner. Der ligger seks millioner i sorte penge og venter på Christianshavn. Penge som også politiet har opdaget. Egon får en tur i frostboksen, Harry drikker sig mod til, og det hele ender som timet og tilrettelagt. Næsten.
Som altid formår Bahs og Balling at gøre noget ud af de forskellige biroller. Igen bruges Preben Kaas som Dynamit Harry, og igen stjæler han billedet hver gang han er på. En anden birolle der introduceres i denne 5. film i serien er Axel Strøbye’s Kriminalassistent Jensen. Axel Strøbye’s store komiske talent gør at man husker hans rolle og der er hårdt brug for lidt komik i dette mindre spændende afsnit. Den er ikke så fyldt med idéer, og der er også længere imellem de rigtig gode vittigheder, som Olsen Bandens tidligere film har været så gode til at time og tilrettelægge. Bestemt ikke den bedste i serien, men alligevel langt over den middel af film i samme genre, den havde at hamle op imod.
Karakter: 4 Stjerner.
6. Olsen-Bandens sidste bedrifter (1974):
Olsen-Banden er atter i krise. Yvonne forplumrer godt og grundigt et kup hos en grisefest-arrangør, og Egon må igen en tur til Vridsløse. Da han kommer ud, overser han den sædvanlige modtagelseskomité og kører i stedet væk sammen med bagmanden Holm-Hansen. Han er hyret til et bræk i Schweiz, men opdager for sent at han er gået i en fælde. Hævnen skal tages, og da Kjeld og Bennys karriere som selvstændige tyveknægte er på nulpunktet, samles banden om at gribe ind i Holm-Hansens handel med de kostbare Bedford-diamanter og score kassen.
Yvonne driver Egon til vanvid, så han går i barndom. Og som om det ikke var nok, må han også en tur i kanalen, iført Bøffens cementsko. Alligevel oplever Olsen-Banden hævnens kortvarige sødme.
I dette afsnit ser det sort ud for Olsen Banden. Alle trænger til fornyelse både publikum og holdet bag filmene. Efter den knap så vellykkede 5. omgang er der nu lagt i kakkelovnen til lidt fornyelse. Det klarer Balling og Bahs fint ved at lade der opstå splittelse i bandens medlemmer, og derved får man som tilskuer også en ny og lidt anderledes oplevelse, samtidigt med at det giver kant og mere personlighed til karakterne. Så intet er så skidt at det ikke er godt for noget.
Af et banebrydende fornyende element kan nævnes, at Egon ikke længere vil være med i Olsen Banden, og derfor arrogant som han er, kører forbi hans venner der som de plejer henter ham ved fængslets porte. Desuden får Axel Strøbye’s politikommissær en makker i Ole Ernst, og de to skal fremover repræsentere ordensmagten i de kommende film. Operasangeren og skuespilleren Ove Verner Hansen optræder som håndlangeren Bøffen, der på bedste Bud Spencer maner gokker folk ned med hans knyttede næve. Så hårdt at Egon går i barndommen og ikke kan bede om andet end en is og med lille drengestemme synger: Se den lille kattekilling.
Specielt huskes nok scenen hvor Egon har fået indstøbt hans fødder i cement, og skal dumpes i havnen fra en kran. Heldigvis reddes han i sidste øjeblik af hans kammerater, der ikke har slået hånden af ham, selvom han har opført sig temlig dårligt overfor dem.
Der hører en fin lille anekdote til denne scene der lyder på at, da Scenen hvor Egon Olsen skal dumpes i havnen nedstøbt i en cementklods ville Ove Sprogøe selv udføre stuntet når han skulle sænkes ned under vandet. Balling og Bahs fik ham talt fra det og heldigvis for det. For da dukken rammer vandoverfladen falder kranen ned over den og knuser den. Det kunne meget vel have væres enden på Ove Sprogøes karriere, så gudskelov at Balling og Bahs fik deres vilje.
Olsen Bandens sidste bedrifter er blandt de bedste i serien og blander fint grotesk humor med godt solidt folkeligt drama.
Karakter: 5 stjerner.
7. Olsen-Banden på sporet (1975):
Efter Olsen-Bandens eneste vellykkede kup skulle man tro, at de havde alle muligheder for at nyde livet under Mallorcas sol. Men luksuslivet er alt andet end idyl. Yvonne har oven i købet slået sig på flasken - af depression og kedsomhed. Da Bøffen hugger 90 millioner tilbage fra den flygtede bande, får de en god anledning til at tage hjem. Egon må en tur i Vridsløse, men kommer ud med en ny plan. Pengene er smeltet om til guldbarrer, der skal fragtes med tog - i en pansret Franz Jäger-godsvogn. Lige en opgave for Egon, Benny og Kjeld.
Banden sætter Børge ind i aktionen ved at få ham ansat som trafikassistent-elev hos DSB, repræsenteret af funktionærerne Brodersen og Gotfredsen (Helge Kjærulff-Schmidt og Paul Hagen). Axel Strøbye og Ole Ernst er ordensmagten, der har svært ved at holde sig på rette spor, selv om Yvonne - med vanlig snusfornuft - har anmeldt tyveriet af millionerne til dem.
Olsen Banden på sporet kører bare afsted på skinner. Ideerne er geniale, og det er en sand fornøjelse at se Poul Bundgaard rigtig give den gas som Kjeld, der bliver som barn igen, da han får lov til at lege med rigtige tog. Han har jo altid sådan ønsket sig en elektrisk legetøjsjernbane. Måske er det derfor at han får hans søn Børge med i planen, så han også kan få en stor tog-oplevelse, og en stor oplevelse får han da også, da han forklædt som trafikelev, fra et kontroltårn skal dirigere Olsen Banden rundt på det Københavnske jernbaneanlæg. Det ender lidt kaotisk og meget underholdende. Der er i Olsen Banden på sporet en fin lille henvisning til Huset på Christianshavn. Bertel Lauring der spiller lastvogschafør kører flyttemand Olsens flyttevogn fra Jul. Larsen & Søn. Olsen Banden på sporet er glad folke komedie når den er bedst.
Karakter: 5 stjerner.
8. Olsen-Banden ser rødt (1976):
Olsen-Banden har fået et yderligere pres lagt på sig. Kjeld og Yvonnes søn Børge skal giftes med Fie, og Yvonne er begejstret. Pengene til at holde bryllup for skal delvist skaffes ved at stjæle en kostbar kinesisk vase, som en lensbaron er i besiddelse af. Barnemad for Egon, men det går ikke helt som timet og tilrettelagt. Ved en større fest, som baronen afholder på sit slot, anbringes Kjeld og Benny som køkkenpersonale under ledelse af en lettere hysterisk kok (Buster Larsen). Under festen skal Egon fikse Franz Jäger-pengeskabet og bytte vasen med en billig kopi.
Vase-jagten ender efter mange genvordigheder i Det Kongelige Teater.
Olsen Banden ser rødt indeholder den berømte scene hvor Olsen Banden bomber sig igennem adskillige vægge under det kongelige Teater, imens en lidt frustreret dirigent spillet af Bent Mejding, prøver at koncentrerer sig om hans arbejde med at dirigere opførelsen af Elverhøj. Denne scene er nok en af de mest elskelige i hele film serien og det med rette. Balling og Bahs og selvfølgelig Egon Olsen overgår dem selv med opfindsomhed og scenen under det kongelige teater skrev sig øjeblikkeligt ind i folks hjerter og dermed ind i Dansk filmhistorie.
Historien er ellers også god nok, men træder lidt i baggrunden, for når man tænker tilbage på Osen Banden ser rødt, er det nemlig altid indbruddet i det kongelige teater der tænkes på, selvom Buster Larsen også står for mange løjer som den kok i hvis køkken Kjeld og Benny ansættes.
Karakter: 5 Stjerner.
9. Olsen-Banden deruda' (1977):
Egons traditionelle modtagelseskomité ved Vridsløse er denne gang suppleret med Georg. Han er en moderne tyv med tjek på elektronik og EDB, men på bundlinien er det de gamle røver-dyder, der virker. Olsen-Banden opdager, at en korrupt bagmand, Holm-Hansen, vil videresælge EF's smørpukkel til Rusland efter at have købt den med sorte penge. Pengene er deponeret og sendt til hvidvask i den stort set uindtagelige danske afdeling af Verdensbanken. Lige en sag for trekløveret, der dog generes ikke så lidt af Yvonnes bestræbelser på at tage kørekort og Kjelds forøgede deltagelse i pasning af hjemmet.
Der er igen varslet nyde tider i den lille bande. Claus Ryskjær spiller tyven Georg, der med hans moderne viden er blevet den nye leder imens Egon var på pensionat ophold. Det giver anledning til en del sjove scener imellem George og Egon, der naturligvis gerne vil have hans lederposition igen.
Ove Verner Hansen er igen grusom i hans fremtoning som bøffen, og Dick Kaysø er oplagt i rollen som Kriminalassistent Jensens (Axel Strøbye) hårdt prøvede assistent.
Se også efter et hurtigt klip med hele Danmarks Otto Leisner der optræder som Tv-vært. Olsen Banden deruda’ indeholder også en del bil stunts, der var svære at få i kassen på det tidspunkt, så der blev ihærdigt brugt stuntmen, for at få Balling og Bahs’s vilde ideer på film.
Karakter: 4 stjerner.
10. Olsen-Banden går i krig (1978):
I anledning af dronningens fødselsdag løslades Egon. Det passer ham rigtig skidt, så han kikser bevidst et velplanlagt kup, som Benny og Kjeld har dirigeret. Sagen er nemlig den, at han i fængslet kan opsnappe landsforræderiske planer om, at EF vil omdanne Danmark til ferie- og forlystelsesparadiset "Daisyland" - et turisthelvede, administreret med 10 millioner sorte D-mark af bagmanden Bang-Johansen og hans skrupelløse kurér, Den Sorte Baron.
Olsen-Banden skal skaffe en mikrofilm, som de kan afpresse Bang-Johansen med. Bagmanden holder til på Københavns Rådhus, og det giver banden mulighed for at slå til i magtens centrum. Men samtidig sender det dem også ud på en mindeværdig tur på Rådhusurets store urvisere. Egon bindes fast til uret, og snart vil den store viser skubbe Egon ned i afgrunden - medmindre Kjeld og Benny når frem i tide.
Men hvad gør man ikke for at redde fædrelandet fra endnu en nedværdigelse?
Olsen Banden går i krig giver serien nogle politiske vinkler idet EF er blandet ind i det samme med et korrupt element i Danmark. Det klæder serien at den er lidt politisk satirisk og Bahs og Balling har hermed også skrevet et af seriens bedste manuskripter. Igen overrasker de seriens faste publikum med deres finurligheder og scnene med Egon på rådhusets ur når lige så store højder som Elverhøj scenen i Olsen Banden ser rødt.
Karakter: 6 stjerner.
11. Olsen-Banden overgiver sig aldrig (1979):
Det starter med et teknisk set velgennemført kup med en fjernstyret Lego-bil. Problemet er bare, at pengeskabet er tomt. Folk har ikke rede penge mere. De anbringer dem i papirer og spekulerer i dem. Det finder Egon ud af efter en kortere nedkøling i Vridsløse, og han er efterfølgende klar til endnu et stort kup. Han køber, til Yvonnes udelte glæde, Magasin du Nord via et fup-firma kaldet Daninvest. Men firmaets snu bagmand, Bang-Johansen, snyder ham på målstregen. Og det ser rigtigt sort ud for Egon, da han finder sig bagbundet på en stol, i en grusgrav, med adskillige stænger dynamit under sig.
Bagmanden er desuden i gang med, på uhæderlig vis, at sikre Danmarks fortsatte medlemsskab af EF, så Olsen-Banden må til Bruxelles
De højder som Balling og Bahs nåede med deres forgående kapitel i Olsen –sagaen, fortsætter de her i Olsen Banden overgiver sig aldrig. Den er intet mindre end genial og Egons plan med den fjernstyrede Lego-bil er absolut et af de mere finurlige påfald.
Desuden er scenerne med den lånte kampvogn spændende og beviser at iderigdommen hos de 2 manuskriptforfattere langt fra er udtømt, og seriens stadige popularitet ses tydeligt i det imponerende cast der indeholder folk som Buster Larsen, Ove Verner Hansen, Arthur Jensen, Per Pallesen, Peter Steen, Dick Kaysøe, Ole Ernst, Bjørn Watt-Boolsen, foruden det vanlige hovedrolle cast.
Karakter: 6 Stjerner.
12. Olsen-Bandens flugt over plankeværket (1981):
Olsen-Banden lægger an til det sidste, afgørende kup, motiveret af Yvonne og Kjelds forestående sølvbryllup. Løsningen viser sig at ligge i en rød kuffert, som en suspekt bagmand, direktør Bang-Johansen fra forsikringsselskabet "Høje Nord", skal have smuglet til Paris. Som sædvanligt lægger Egon planerne, og Benny og Kjeld spolerer dem lige så sædvanligt. Bang-Johansens tavse og brutale assistent, Bøffen, anbringer Egon i den ene livstruende situation efter den anden, men heldigvis kan hans allestedsnærværende "hundehoveder", Kjeld og Benny, indimellem have heldet med sig. På ægte Olsen Bande-facon illustreres her, hvordan man kan snyde en hunde-udstyret vagtmand og bryde ind i en velbevogtet ejendom. Man skal bruge: "en paraply, et julelys, et eksemplar af Land og Folk og en gammel ost."
Igen masser af herlige biroller, bl.a. Tom McEwan som småbøvet taxachauffør, Jes Ingerslev som rørpostarbejder og Tommy Kenter som stenknuseren i en alt for kort T-shirt og med svaghed for spaghetti og fed rockmusik. Banden skal bl.a. bruge en gammel ost for at kunne gennemføre kuppet, hvilket der kommer megen morskab ud af. Shubidua synger midsommervisen og Olsen Banden levere endnu engang varen i et rigtigt Dansk folkeligt eventyr. Mange ting sker i dette afsnit. Bøffen udsletter sig selv I hvert fald for denne gang ) i et forsøg på at dumpe Egon fra en sliske beregnet til kemikalks affald. En meget fin scene er også den hvor Yvonne for fuld gas taler med sin søster i telefonen. Hun ligger ikke fingre imellem og nedgør hendes 25 års ægteskab med Kjeld, selvom både han og Benny sidder lige ved siden af og pudser sølvtøj. Der ligges planer der får Olsen Banden til, til slut at begive sig imod Paris. Balling Banden giver os en ægte cliffhanger og afslutningen gives først i næste film.
Karakter: 5 Stjerner.
13. Olsen-Banden over alle bjerge (1981):
Olsen-Banden er på jagt efter Bang-Johansens røde kuffert. Forsikringsdirektøren er, som banden, slemt på spanden og planlægger en lyssky, fredstruende handel til mange millioner kroner. Egon, Kjeld og Benny regner med, at kufferten vil indbringe en findeløn, stor nok til at de kan trække sig ubekymrede tilbage og fejre Kjeld og Yvonnes sølvbryllup med manér. Men selv om alle sejl sættes ind – og Yvonne debuterer som aktivt bandemedlem, forklædt som rengøringsassistent - lykkes det Bang-Johansen at slippe afsted til Paris. Men Olsen-Banden er lige i hans fodspor, og i en sprudlende finale gør de deres bedste for at sætte byernes by på den anden ende og redde verden.
Film Nr. 13 i serien blev en direkte fortsættelse til den forrige, der blev sendt ud 2 måneder før. Der var lagt en storstilet plan, og man vil afslutte serien med maner. Hele den Danske befolkning stod på spring for at få en afslutning. Og man bliver da heller ikke skuffet. Alle Olsen bande-filmene er blevet til i Paris, hvor Erik Balling og Henning Bahs altid indlogerede sig på Hotel Proust i Montmartre-kvarteret. Her sad Erik Balling på værelse 32 og renskrev alle idéerne på sin gamle østtyske Erika-skrivemaskine efter Henning Bahs umiddelbare idéforslag. Derfor var det oplagt at den sidste film i serien ( trode man på det tidspunkt ) skulle ende i den By hvori det hele var blevet planlagt.
Jagten på den røde kuffert fortsætter i Paris’s gader og meget er på spil. Ikke mindst Yvonnes store ønske om at få en ægte pels i Sølvbryllupsgave.
Denne nr. 13 i serien er da også ganske god, den indeholder alle de elementer man elsker i de forgående film, men tilføjer ikke nogle nye. Scenerne hvor Egon og Yvonne er rengøringskoner, og de to er bestemt ikke de bedste at sætte sammen i en lidt presset situation, er uforglemmelige og beviser deres kæmpe komiske talenter.
Både Poul Reichhardt og Kirsten Walther ses her i deres sidste filmroller, og derfor markere Olsen Banden ikke bare en afslutning på en filmserie med også en afslutning for 2 af dansk films helt store talenter.
Karakter: 4 Stjerner.
14. Olsen-Bandens sidste stik (1998):
Ældre og rundere end før, men med samme opfindsomhed, humor og deres velkendte ukuelige optimisme. Olsen-Banden har været adskilt i 17 år, men nu er de sammen igen!
Departementschef Hallandsen har et problem; han skal fremskaffe den røde kuffert, der indeholder følsomme oplysninger om verdens mest magtfulde mænd. Kufferten skal destrueres, og Olsen-Banden bliver sat på opgaven, men Hallandsen har som sædvanlig ikke rent mel i posen. Det kræver planen over alle planer, hvis Olsen-Banden skal redde æren. Og den plan, den har Egon!
Alle er blevet ældre her i den sidste omgang med Olsen Bandens udspekulerede planer. Henning Bahs står stadigvæk for manuskriptet men Erik Balling er grundet sin høje alder kun konsulent på projektet. Plottet er stadigvæk fint, og der er kærlige gensyn med mange af de gamle kendinge lige fra bøffen til departementschef Hallandsen. Kirsten Walther var desværre ikke blandt os mere da filmen skulle optages, så historien er blevet ændret til, at Kjeld nu har fået en nu kvinde i livet, i form af en besøgsven spillet godt af Grethe Sønck. Det virker ikke påklistret, men faktisk som en naturlig del af, at tiden er gået. Hvad der sagtens kunne have være blevet en katastrofal produktion får skuespillerne reddet hjem med deres charme, og de karakterer som man i så lang tid havde haft lyst til at se mere til. Selvfølgelig er tempoet sat lidt ned, men den overordnede stemning er den samme som i de gamle film. Det uheldige skete undervejs at Poul Bundgaard gik bort. Det stoppede dog ikke filmholdet, for de vidste, at det var i Poul Bundgaards ånd at filmen skulle færdiggøres. Derfor blev der hentet stand-ins til de roller hvori Poul Bundgaard manglede at optræde. Så i flere scener spilles Kjelds karakter af både Tommy Kenter og Kurt Ravn. Kurt Ravn lagde stemme til, som efterfølgende blev computerbehandlet så den lignede Poul Bundgaards mest muligt. Filmen blev lavet færdig, og det er bestemt ikke den bedste i serien, men heldigvis ødelægger den heller ikke noget af det, der igennem de sidste 13 film var bygget op.
Karakter: 4 Stjerner.
Når man ser tilbage på de 14 film så får man et godt indtryk af en periode i Dansk film, hvor det kunne lade sig gøre at lave folkekomedier, der suverænt underholdt den brede befolkning. En kunst kun få tør tagen arven op efter i dag. Henning Bahs og Erik Balling var enere i Dansk filmhistorie og deres Olsen Banden univers er enestående og virker blandt andet så godt fordi de virkelig har lagt deres sjæl i det, og nærmest skabt deres egen mytologi omkring de 3 små kriminelle bandemedlemmer. Desuden så er universet temlig frit i dets rammer og alt kan ske. Men selvom de mange urealistiske handlinger dominere, så er der alligevel det menneskelige og jordnære der holder det hele på plads, og sætter Egons fantastiske ideer i relief til virkeligheden. Tænk bare på alle Yvonnes småborgerlige problemstillinger der altid er i fokus, og tit og ofte får betydninger for resten af handlingen i den enkelte film. Hvis det ikke er Børges konfirmation, så er det et sølvbryllup og ønsket om en ny pels der sætter skub i løjerne. Yvonne bragte det hele ned på det jævne, ned på det niveau, som vi alle kender og dagligt lever i, og det er bestemt der at Balling og Bahs havde fat i den lange ende.
De 14 film om Olsen Bandens bedrifter er enestående i deres genre, og den dag i dag kan de stadigvæk underholde en ungdom, der ellers er forvent med computereffekter og vild crazy komik. Man bliver simpelthen ikke træt af at følge med i de skøre planer, og det er fordi bagmændene fra starten havde en plan. Skide godt Balling og Bahs.
Og til alle dem der skulle sidde med spørgsmålet om hvor mange gange Egon Olsen siger : Jeg har en plan, har jeg fundet frem til svaret. Der bliver sagt: jeg har en plan, ialt 57 gange i løbet af alle 14 film, du kan selv tælle efter, og hvis jeg tager fejl så må du godt kalde mig for et hundehovede, en hængerøve, en luset amatør, en elendige klamphugger, og en fej jammer-kommode.
Ekstramateriale:
Ekstramaterialet er det samme som på de andre udgivelser af Olsen Banden filmene.
På alle 14 film er der forfilm, biografier og filmografier.
Der er også mulighed for at få et kig på de locations hvor flere af filmene er blevet optaget.
En sjov ting er at der på alle filmene er lavet et sammenklip af Yvonne og Egons skideballer fra den enkelte film.
Desuden fortæller Henning Bahs i små korte klip om Ideerne, special effects og en masse andre relevante ting.
Der er på flere DVD’er klip fra Tv-programmet: Balling Banden, og uddrag fra: Dansk Filmskat.
Man kan sige at ekstramaterialet er lidt sparsomt i forhold til hvad der kunne forventes på en sådan udgivelse som denne. Man kunne godt have ønsket sig de før nævnte Tv-programmer i sin helhed og måske også nogle kommentarspor fra holdet bag eller fra de medvirkende. Ærgeligt når det nu trods alt er en udgivelse i forbindelse med Nordisk Films 100 års jubilæum, at der ikke gøres noget særligt, og at man blot genudsender filmene i de versioner, de altid har været tilgængelige i.
Filmene er flot overført, og gør sig godt på tv i deres rigtige letterbox format 1.77:1. og kan ses i 16:9 Anamorphic Widescreen.
Ekstramaterialet får 3 ud af 6 mulige stjerner.
Men det være sagt så er det eneste der er tilbage at gøre, når du har erhvervet dig denne prægtige Jubilæums boks, er at sætte dig mageligt tilbage i Tv-stolen, og nyde de indledende toner fra Bent Fabricius-Bjerres genkendelige titel melodi, så er jeg sikker på at resten nok skal blive et hyggeligt, og frem for alt genialt gensyn med hele Danmarks favorit forbryder bande. Rigtig god fornøjelse.
Olsen Bandens Jubilæums Box er venligst udlånt af Nordisk Film.
