Skriv en kommentar
KØB FILMEN HER
Den unge Ponti lever i 1950erne i en verden af vold. I skolen er hans eneste løsning på konflikterne slagsmål, og hjemme afstraffer hans sadistiske stedfar ham korporligt for et godt ord. Til slut smides han ud af skolen, og moderen må sælge af arvesølvet for at få Erik ind på kostskolen Stjärnsberg.
Erik tager en højtidelig beslutning, og bestemmer at det skal være slut med volden når han starter på den nye skole, langt fra stedfaderen.
Men princippet for opdragelse på kostskolen er "kammeratopfostring", hvilket i praksis vil sige at de ældste elever tyranniserer de yngre, og behandler dem som tyende. Og da Erik ikke er den der bøjer sig, kommer det snart til alvorlige konflikter, især da Erik samtidig prøver at undgå at ty til sit hidtil eneste redskab ved konfliktløsning: Vold.
Ondskaben er den svenske succes-forfatter Jan Guillou's selvbiografiske beretning om sin opvækst på kostskolen Solbakkan.
Der har været flere forsøg på filmatiseringer af romanen siden dens udgivelse for tyve år siden, men først nu er den en realitet - heldigvis har den været ventetiden værd! Det er en usædvanlig gribende historie, som er filmet med stor respekt for det litterære forlæg.
Guillou har selv udtrykt sin store tilfredshed med Andreas Wilsons præstation som den unge Erik Ponti, og man må gi' ham ret.
Debutanten Wilson udtrykker virtuost og på en nærmest James Dean-agtig måde al den vrede, frustration og fornedrelse som Ponti må gennemleve. Også den lidt mere garvede Henrik Lundstöm klarer sig flot som Eriks nørdede ven Pierre Tanguy, der forgæves prøver at stikke piben ind og holde lav profil overfor overgrebene på skolen, men via sit venskab med Erik havner i orkanens øje. Stellan skarsgårds søn Gustav er eminent som den sadistiske elev Silverhielm, og finnen Linda Gyllenberg troværdig som den finsk-svenske køkkenmedhjælper der bliver Eriks veninde. I øvrige roller ses flere af Sveriges store skuespillere så som Marie Richardson som Eriks mor, Johan Rabaeus som stedfaderen, og Lennart Hjulström som rektoren på Stjärnsberg.
Filmens miljø virker helt autentisk, den undgår behændigt at fremstå som en film fotograferet i kulisser, men fremstår som
filmet on location hele vejen igennem.
Instruktøren Mikael Håfström har lagt vægt på at lave en "stor" film, både af form og indhold, og det er lykkedes fuldstændigt. Både billeder og handling står krystalklart. Håfström har tidligere filmatiseret Guillou, og det er måske derfor han så vellykket rammer forfatterens tone og tanker. Filmen holder tilskueren fast fra først til sidst. Det er en voldelig historie og en voldelig film, men det er alligevel den psykiske terror der gør det største indtryk.
En gribende film der er så meget desto mere fængslende i betragtning af at det er en virkelig historie der fortælles.
Og her tilgodeses DVD-køberen, idet der i tilgift med slettede scener, et kommentarspor, og en bagom filmen reportage på DVD'en også er et interview med Jan Guillou, hvor vi kommer bag om filmens begivenheder.
Hvad der ikke kommer frem i interviewet er, at Guillou som ung reporter på et svensk mandeblad fik i opdrag at lave en reportage fra Solbakken, en artikel der rejste en voldsom debat i Sverige, og som til slut resulterede i lukningen af kostskolen.
Ondskan modtog en Oscar-nominering, og blev den mest sete film i Sverige i 2003, og det er fuldt fortjent.
Filmen er venligst stillet til rådighed af Nordisk Film.
