Skriv en kommentar
Legetøjsgrossisten, Elias Salomon er til den årlige legetøjsmesse i Paris. Efter de mange år i branchen er han ved at være godt træt af jobbet, og da han tilmed står over for sin 60 års fødselsdag, bliver det virkelig tid til forandring.
Hjemme i villaen i Danmark forbereder konen Ingrid et surpriseparty for den aldrende opfinder af legetøjskålormen. Men kernefamilien er i opløsning og Elias har en drøm, helt impulsivt beslutter han sig derfor for at lade sig indskrive på et af Paris’ dyreste hoteller, og det for at prøve sig selv af med et par købedamer. Hjemme i Danmark sejler det, da Elias ikke dukker op til sin egen fødselsdag viser gespensterne sig. Ingrid beslutter sig til at tage sagen i egen hånd og køre til Paris for at hente Elias. Derfra udvikler et familie-drama sig, der langsomt men sikkert skralder lag af overfladen. Hver af personerne i familien har problemer og det i relation til de andre familiemedlemmer. En søster, Hannah (Ellen Hillingsø)lever med sin jødeskægsmand, David (Steen Stig Lommer) i området for de israelske bosættelser i Palæstina, mens den anden søster, Nina (Sonja Richter) savner hende i Danmark. Filmen agerer således på flere steder på en gang; Vi følger, hvad der kommer tættest på en hovedperson, Elias i Paris, Inger i Danmark og via Tysklands autobahn til Paris. Derudover prøver karrieresønnen, Philip (Kim Bodnia) at holde sammen på familien, der som titlen antyder er i opbrud.
Filmen tematiserer således hovedsageligt familien som værende i opbrud, men via dens evige skift fra land til land, kommer den også til at sige noget om en globaliseret verden. I den sammenhæng synes kerne-borgerlige Danmark at være en illusion, der krakelerer.
Filmen vil desværre for meget og vil holde for mange tråde i spil på en gang, derfor bliver det også svært at holde sig selv interesseret hele vejen igennem. Filmen må karakteriseres som et drama, men desværre er der for lidt drama i den. Billedsiden er ganske fin og skuespillet er ganske oplagt. Særligt forfriskende er det at se Jens Okking som Elias, mens også Kim Bodnia i rollen som sønnen, gør det fint. Altid gode Birthe Neumann spiller konen, Ingrid. Her er hun naturligvis totalt typecastet som ældre kvinde med neurotiske sider under overfladen.
Men når nu Okking gør det så godt, og rent faktisk forstår at spille en aldrende mand, der må gøre noget vildt, hvorfor får vi så ikke et ordentligt indblik i karakteren. Vi lærer naturligvis undervejs, at der er god grund til at ville realisere sig selv. Familien fungerer helt tydeligt ikke; konen tager antidepressiver, børnene kan ikke finde hinanden og legetøjsvirksomheden sælger ikke en eneste kålorm. Men så lad os da se denne mand helt ude i torvene, lad os se ham svede og hyle. Desværre bliver det ikke til noget af det virkelig hårde skyts. Selv da Elias vælter om på gulvet under starten på en mislykket sexseance med to russiske luksusludere, forbliver man på mystisk vis ret ligeglad med ham Elias.
Hele buddingen af forskellige lande og steder er sat i scene af instruktør Jacob Grønlykke, der var manden bag den hæderlige Leif Davidsen-thrillerserie ”Den serbiske dansker”. ”Den serbiske dansker” var i øvrigt, ligesom det er tilfældet her, filmet af Nicolaj Brüel, der også er en meget brugt reklamefilmsfotograf.
Desværre synes Grønlykke ikke helt at kunne opbygge den fornødne spænding i de afgørende situationer. Derfor forbliver filmen et fint forsøg, der mangler det sidste. Og så meget desto mere skuffende er det at konstatere, at Grønlykke har skrevet manuskriptet i samarbejde med manuskripttroldmanden Mogens Rukow, der om nogen har været manden bag den store revolution, vi har oplevet på manuskriptfronten i Danmark de seneste ti år eller så.
Alt i alt er filmen godt tænkt, den er et forsøg på at lave endnu en anderledes dansk film, så det lover nu alligevel godt for fremtiden, at filmfolkene tør kaste sig ud i et familie-krydsklip-landegrænse-drama.
