Skriv en kommentar
KØB FILMEN HER
Folkene bag det snedige mesterværk Being John Malkovich står også bag den på mange måde snedigere Orkide-Tyven (Adaptation). Den engelske titel er mest sigende for filmen, for Adaptation betyder tilpasning eller overføring (fra et medie til et andet, i dette tilfælde). I filmen er der flere historier på spil. Den gennemgående hovedhistorie er manusforfatterens problemer med at overføre romanen Orkide-Tyven til filmmanusskript. Dernæst er det Orkide-Tyvens forfatter, Susan Orleans, problemer med at skrive om den sære, men tiltrækkende orkidetyv, John Laroche. Hun benægter igennem romanen at hun skulle være varm på Laroche, men det er filmmanuskriptforfatteren ved at finde ud af. Eller rettere sagt; det er hans tvillingbror, der er spirende manusforfatter ved at finde ud, samtidig med at folkene, der har hyret Charlie synes det ville passe filmen godt. For at gøre forvirringen total, så er det den virkelige forfatter Charlie Kaufman, der har skrevet manus til filmen Orkide-Tyven. Romanens forfatter, Susan Orlean, er også ægte nok og spilles af Meryl Streep. Og Charlie Kaufmans irriterende tvillingebror, Donald, er fiktiv, men er ikke desto mindre blev han nomineret til Golden Globe og Oscar for bedste manus sammen med Charlie. Dette er en film, der bogstavelig talt bliver til for øjnene af os omhandlende fire tragikomiske skæbner. Alt sammen sat fortræffeligt i spil af Spike Jonze, som jeg ikke kan vente med at se mere fra.
Spillet i filmen er fortræffeligt. Mine to ynglingshadeskuespillere, Nicholas Cage og Meryl Streep, er tilgivet. Cage spiller overbevisende de to tvillinger. Den optimistiske Donald står i knivskarp kontrast til den svedige Charlie, der har mere end svært ved at forene sit geniale skrivearbejde med et succesrigt liv. Han er neurostisk i en grad, der får en Woody Allen-karakter til at ligne en forkølelse (sådan da). Ligheden mellem Charlie Kaufman og Woody Allen er da også rammende, bortset fra at Woody Allen aldrig har brugt sig selv som karakter i så direkte grad. Cage er i stand til at spille begge roller med stor kraft. Man kan næsten fysisk se forskel på dem idet de står overfor hinanden – den ene rank i ryggen, den anden slap kroppen. Meryl Streep er nærmest ungdommelig i dele af filmen. Susan Orlean er en kvinde, der er på vej over i de ældre rækker. Hun savner tydeligt lidt spænding i sit liv, hvilket hun får i mødet med John Laroche, for hvem Chris Cooper fik en Oscar for at spille. Laroche griber chancen når den er der og giver slip i tide, og han lever et tilsyneladende frit liv i modsætning til satte New Yorker-skribent Susan. Det er disse temaer der anslås i en film, der med sin labyrintinske fortælleform og sin vekslen mellem fiktion og ”fakta” hele tiden omhandler sig selv som film og kunstværk. Filmen forholder sig ironisk overfor den branche den selv er en del af – uden dog at ligne et produkt af samme skuffe. Det kan have en humoristisk effekt samtidig med at den er et politisk statement, der er pakket så godt ind i fiktion, at man lige nøjagtig ikke ved hvem, der mener hvad (sådan da). Jeg mener to ting. Spike Jonze laver ganske simpelt for få film og Charlie Kaufman er genial. Kunne du lide Being John Malkovich vil du elske Orkidé-Tyven. Seks stjerner til filmen…
Og så bliver man godt nok ked af det, hvis man håber på at høre en helt masse om filmen på dvd’ens ekstra-materiale. Hvor mange spørgsmål kunne det ikke være interessant at få svar på? Der findes ingen svar, får der er ingen ekstramateriale…. Men det siger vi ikke til nogen.
Venligst udlånt af Sandrew Metronome
