Overskrift konkurrence


Standard facebook Følg os på instagram

Seneste artikler
Japansk Verdensp...
Tyskefilmdage 7....
Franske Film Man...
Nye Italienske F...
Franske Film Man...

Se alle artikler
Overskrift konkurrence

Til Verdens Ende
Til Verdens Ende billede



Vi anbefaler
Boligbasen.dk
Ligo.dk - en ven af huset

Biograf anmeldelse

Our Kind of Traitor

12. maj 2016 af Malene Straarup

5 stjerner Skriv en kommentar

Our Kind of Traitor billede

Our Kind of Traitor er en thriller af første klasse, der underholder stærkt hele vejen igennem!

Det engelske ægtepar Perry (Ewan Mcgregor) og Gail (Naomie Harris) er på ferie i Marokko for at finde gnisten frem igen, men de ender med at finde noget helt andet. De møder nemlig Dima (Stellan Skarsgård), en hvidvasker for den russiske mafia, som frygter for sin families sikkerhed og derfor ønsker Perry og Gails hjælp med at bringe information til den britiske efterretningstjeneste. Dette viser sig at blive en hæsblæsende og farlig opgave for det ellers så normale par.

Filmen har alt det en god thriller skal have: hurtigtalende agenter, truende mafia-bosser, snævre undslipninger og masser af suspense! Castingen sidder lige i øjet, med Stellan Skarsgård som den fandenivoldske og højtråbende russer Dima, og Damian Lewis som den tørre men bestemte agent Hector. Ewan McGregor og Naomie Harris gør også et flot stykke arbejde for at virke som mere almindelige mennesker i de meget ualmindelige omgivelser.

Filmens instruktør Susanna White er mest kendt fra Tv’ets verden med titler som Parade’s End (2012), Generation Kill (2008) og Jane Eyre (2006). Our Kind of Traitor minder dog ikke om en tv-film og er bestemt en biograftur værdig.

Manuskriptet er inspireret af en bog af John le Carré, og det er svært ikke at sammenligne med den højt aktuelle miniserie The Night Manager (2016), som delvis er skrevet af John le Carré og instrueret af Susanne Bier. I begge tilfælde er det nemlig ”normale” mennesker, der bliver viklet ind i et net af spionage og kriminalitet. Our Kind of Traitor er imidlertid i et markant højere tempo og med færre stilistiske nærbilleder end Bier ville kunne lide.

Man fornemmer også en homage til de gamle Hitchcock film, hvor en uskyldig mand blandes ind i en affære, der udvikler sig til et mareridt med dialogrige scener i et tog. Our Kind of Traitor føles til tider som en road movie, fordi vi som seere bliver hevet med til både Marokko, London, Paris og Bern via diverse transportmidler. Men der bliver ikke dvælet ved storbyerne – tværtimod – der er konstant fokus på den overhængende fare og overvågning, så man som publikum sidder med en fornemmelse af den russiske mafias evige tilstedeværelse.

Our Kind of Traitor er en helt igennem forrygende og fantastisk thriller, der formår at holde publikum på kanten af sædet det meste af filmen. Den evner at underholde fra start til slut, og man bliver opslugt af den paranoide stemning og føler stor empati med det uskyldige ægtepar, der afspejler en selv.

Titel: Our Kind of Traitor
Original Titel: Our Kind of Traitor
Premieredato: 12. maj 2016
Instruktør: Susanna White
Skuespillere: Ewan McGregor, Damian Lewis, Steallan Skarsgård, Naomie Harris, Mark Gatiss
Spilletid: 108 min.
Selskab: The Ink Factory, Potboiler Productions
Genre: Thriller
Perry og Gail bliver afhørt af Hector fra den britiske efterretningstjeneste.
Perry og Gail bliver afhørt af Hector fra den britiske efterretningstjeneste.
Stellan Skarsgård er perfekt i rollen som den russiske hvidvasker Dima.
Stellan Skarsgård er perfekt i rollen som den russiske hvidvasker Dima.


banner
Overskrift Højre Block
The Exorcism (Bl...
Joker: Folie a Deux
AFTERWAR
Megalopolis
Lee
Føreren og forfø...
Blod og vand
Speak No Evil
Vogter
BLOD OG VAND



KLOVN FOREVER tr...
Blade Runner 2: ...
"Fantastic Beast...
Avengers: Infini...
Rumkapslen fra "...
Suicide Squad ti...
Superfast: Nyt k...
Trailer: Mission...
Gina Rodriguez m...
Frozen 2 officie...