Skriv en kommentar
Den russiske instruktør Aleksandr Buravsky fik efter murens fald i –89 mulighed for at lave film i et russisk-amerikansk samarbejde. Det er der foreløbig kommet to film ud af: Sacred Cargo (-95) med Chris Penn og Martin Sheen, der ikke har haft premiere i Danmark, og Out of the Cold (-99), der heller ikke har haft premiere i Danmark, men som nu foreligger på video og DVD. Instruktørens omplantning til ´det amerikanske´ har indtil nu ikke skabt filmmæssig succes, Sacred Cargo og Out of the Cold har slet ikke haft premiere i USA, og et europæisk gennembrud for russiske film af den amerikanske støbning lader nok vente længe på sig. Det er svært at se, hvordan de russiske film der satser på at tale samme sprog som Hollywood nogensinde skulle få en chance kunstnerisk og kommercielt. Om det russisk/amerikanske samarbejde har succes i Rusland ved jeg ikke. Under alle omstændigheder er det ironisk at måtte konstatere, at den kunstneriske frihed som jerntæppets fald betød i Østeuropa, ikke mindst i Rusland er meget svær at få øje på i europæiske biografer.
Mange ikke-amerikanske instruktører har fået kærligheden at føle i Hollywood, og det gælder tydeligvis også Buravsky; det er endog meget svært at se, hvad han har at byde på selvom både Sacred Cargo og Out of the Cold har nazitiden og østeuropa som motiv og tema, og man derfor kunne have en forventning om at netop det er udtryk for en personlig tilgang til historierne. Men sandheden er jo nok snarere, at det filmiske samarbejde Rusland og USA imellem griber fat i velkendte og sikre østeuropæiske konventioner.
Der er tydeligvis satset på at gøre Out of the Cold til noget der ligner en storfilm; gode skuespillere (Keith Carradine, Mia Kirshner, Brian Dennehy, Judd Hirsch) i store setups med masser af statister og flotte locations (St. Petersburg og Tallinn), dvs. et imponerende budget. Til gengæld er historien forvrøvlet.
Out of the Cold fortæller om en falmende amerikansk, broadway-stepdansers karriere der pludselig får nyt liv op til 2. Verdenskrig, da han lanceres som amerikansk stjerne i Østeuropa, Estland. Han fornærmer dog nazisterne og ender i KZ-lejr. Historien er garneret med en tragisk kærlighedshistorie; stepdanseren forelsker sig i en estisk kvinde der redder sig i land i USA, mens han selv næsten går til, indtil hans amerikanske identitet slår igennem via ambassaden.
De flotte setups og en særdeles veloplagt Keith Carradine som den uheldige stepdanser redder filmen fra at gå over i den evige Danielle Steel-båndsløjfe. Men det er nu synd at Carradine, der næsten altid spiller mindre roller skal trækkes med denne ligegyldige film, når han endelig får chancen for en hovedrolle.
Og det er nu synd, at så snart russisk film får chancen for at komme ud i verden bliver det uden national eller bedre, kunstnerisk touch.
Filmen er venligst stillet til rådighed af Nordisk Film.
