”Man kan vel ikke gøre for at man har charme
Og rent magnetisk drager frøkner og fru’r
Der bli’r for min skyld udstødt suk i mange barme
Og der bli’r drømt om mig i mangt et jomfrubur
Jeg ligefrem vader rundt i hvide kvindearme
Og jeg må sådan gå og passe på mig selv
Sku man ha vrøvl fordi man har en smule charme
Man kan vel ikke gøre for det…kan man vel?”
Sådan synger og sådan kender man Ove Sprogøe som den charmerende overtjener Sigismund i Erik Ballings ”Sommer i Tyrol” fra 1964. Og Ove Sprogøe havde så sandelig charme og en udstråling, der brændte igennem lærredet og lige ind i hjertet på alle ,der var tilskuere til hans kunnen. Om det var på teateret, i en revy eller i en af de 159 film han nåede at indspille.
Jacob Wendt Jensen er uddannet journalist og arbejder som filmkritiker og filmanmelder på BT og Berlingske Tidende. Han har tidligere skrevet bogen ”Cut – Bag om Dansk films nye guldalder – fortalt af dem der skabte den”. Fra 2008.
Hans dybde og indblik i Ove Sprogøes liv og karriere formidler han i et let læseligt og forståeligt sprog, og bogen er bygget op så man følger Over Sprogøe fra fødsel til død. Det er en episk fortælling der udfolder sig for læserens øjne, om en beskeden mand der pludselig bliver til en af Danmarks absolut mest folkekære skuespillere.
Samtidig er det også en af de sjældne gange, man får lov til at gå lidt bagved facaden på privatmennesket Ove Sprogøe. Ove værnede altid om sit privatliv, og derfor er det en enestående oplevelse at læse nye interviews med den nære familie, venner og kollegaer, der gennem tiderne har været sammen med og spillet sammen med Ove Sprogøe. Af den der har været med til at fortælle historien om Oves liv er blandt andet Henning Sprogøe, Morten Grunwald, Ole Bornedal, Lise Nørgaard, Johannes Møllehave, Malene Schwartz, Githa Nørby og Preben Harris for lige at nævne nogle stykker.
Klaus Rifbjerg beskriver således Ove Sprogøe på denne måde: ”Publikum genkender noget af det bedste i dem selv, når de ser Ove Sprogøe. Vi opdager menneskelige sider af os selv, som vi har glemt. Man bliver mere i orden af at se på Ove, og derfor kan vi godt lide ham. Det kan godt være du sidder der med din indre svinehund, men Ove har forbindelse til det bedste i os. Du bliver kort sagt et bedre menneske af at se på Ove Sprogøe.”
Jeg ved ikke om man ligefrem bliver et bedre menneske af at læse Jacob Wendt Jensens biografi om Ove Sprogøe, og mindre kan vel også gøre det. Men en ting er helt sikkert, og det er, at historien om den lille Fynbo med det venlige ansigt er spændende og medrivende læsning fra side 1 til side 398. Og har man den mindste interesse i Dansk film og teater, er her muligheden for at fordybe sig i en af branchens personligheder, der for altid vil blive husket og hyldet.