Overskrift konkurrence


Standard facebook Følg os på instagram

Seneste artikler
Japansk Verdensp...
Tyskefilmdage 7....
Franske Film Man...
Nye Italienske F...
Franske Film Man...

Se alle artikler
Overskrift konkurrence

Lidt Udover Det ...
Lidt Udover Det Sædvanlige billede

Børnene Fra Sølv...
The Crow


Vi anbefaler
Boligbasen.dk
Ligo.dk - en ven af huset

Blu-Ray anmeldelse

Overlord (4K Ultra HD)

22. april 2019 af Ronnie Bisgaard Mortensen

4 stjerner Skriv en kommentar KØB FILMEN HER

Overlord (4K Ultra HD) billede

En underholdende og syret blanding af 2. verdenskrig og nazizombier.

Jeg er altid lidt spændt når Bad Robot-logoet ryger hen over skærmen inden en film. Det er instruktørens J.J. Abrams’ produktionsselskab, og man ved, at når han er indblandet, indeholder en film eller serie næsten altid noget sci-fi og noget mystik. Jeg tror min forventning stammer helt tilbage fra Abrams’ serie Lost (2004-2010), hvor især den første sæson stadig er noget af det bedste, jeg har set, når det kommer til spænding, intensitet og historiefortælling. Her i Overlord havde jeg gjort mig selv den tjeneste ikke rigtig at undersøge noget om filmen på forhånd ud over at læse bagsideteksten. Og eftersom filmen ikke har fået noget dansk opmærksomhed, hverken i biografen eller på hjemmefronten, så var det helt uden forventninger at jeg satte skiven i afspilleren.

Og det starter faktisk virkelig intenst ud. Det er D-Dag under 2. verdenskrig, og vi følger en flok soldater, der sidder i en flyvemaskine, klar til at blive kastet ned over Normandiet i Frankrig. D-Dag blev egentlig oprindeligt kaldt for Operation Overlord, og deraf kommer filmens titel. Soldaterne beskydes og bliver i virvar og kaos kastet ud af flyet. Intro-scenen her er virkelig en intens og spændende en af slagsen. Vi snakker ikke Saving Private Ryan-intens, men mindre kan også sagtens gøre det. Forvirrede og spredte finder en lille gruppe af soldaterne sammen på landjorden. Gruppen består af filmens hovedperson, den mørke idealistiske soldat Boyce (Jovan Adepo), gruppens leder Ford (Wyatt Russell), Tibbet (John Magaro) og Chase (Iain De Caestecker). Det er set mange gange før med en gruppe soldaer bag fjendes linjer, men gruppens dynamik blandet med de semi-kendte skuespillere fungerer virkelig godt. (Du har helt sikkert set dem alle sammen før i mindre roller i andre film og serier). På landjorden finder gruppen en mindre fransk landsby, hvor de slår sig sammen med den handlekraftige kvinde Chloe (Matilde Ollivier) og forsøger at udføre deres mission; at sprænge et kommunikationstårn i luften. De finder dog snart ud af, at nazisterne udfører nogle skrækkelige eksperimenter, der gør menneskene til en form for supersoldater, eller lad os kalde det, hvad det er: zombier! Skabninger der ikke bare lige sådan dør, og derfor bliver missionen langt mere kompliceret end den i forvejen var.

Det klæder faktisk filmen at turde at distancere sig fra den realistiske krigsfilm og blive et overdrevet billede på de tyske eksperimenter under krigen. Det er heller ikke første gang at der har sneget sig zombier ind i 2.verdenskrigsfilm, det er fx tidligere set i den norske Død Snø (2009) eller den lidt mindre kendte Deathwatch (2002). Filmen ændrer sig da også undervejs til at gå over i en mere horror-agtig genre, hvilket især kommer til udtryk igennem de visuelle effekter, hvor den ikke får for lidt de makabre scener. Især en scene hvor en af soldaterne (det skal selvfølgelig ikke nævnes hvem) bliver inficeret med det giftige stof og begynder at udvikle sig til en zombie, er decideret ekstrem og ulækker og trækker tydelige spor til fx scener fra de gamle Alien-film (1979 og 1986) og The Thing (1982).

Overraskelserne stopper dog ikke her, for vi skal også introduceres til filmens hovedskurk, nemlig lederen af nazisterne, og her dukker ingen ringere end vores egen Pilou Asbæk op som Wafner; et dumt svin af en leder, der skyder før han spørger, forsøger at voldtage Chloe og uden skrupler injicerer sig selv med det giftige stof. Sådan en rigtig ond psykopat, der bare er ond fordi han er ond og nazist. Det er enormt karikeret, men det fungerer altså uden problemer i en film som Overlord der på intet tidspunkt tager sig selv for alvorligt. Og det er faktisk filmens største styrke. Det er underholdning det her, og det lægger den ikke skjul på med sine effekter, sin hurtige og spændende historie og ikke mindst de karikerede, men samtidig underholdende karakterer. Overlord er ikke noget mesterværk, men det er en udmærket film at sætte på, hvis man bare skal have lidt hurtig underholdning. Jeg kvitterer med 4 stjerner for 2. verdenskrig, zombier og god underholdning.

Ekstramateriale
UHD og Blu-Ray-udgaven af Overlord indeholder følgende ekstramateriale:
- Go behind enemy lines with action-packed bonus content!
- Brothers in Arms.
- Death Above.
- Death Below and More!

Filmen er venligst stillet til rådighed af Twentieth Century Fox Home Entertainment Paramount.

Titel: Overlord
Original Titel: Overlord
Premieredato: 28. marts 2019
Instruktør: Julius Avery
Skuespillere: Bokeem Woodbine, John Magaro, Pilou Asbæk, Wyatt Russell, Iain De Caestecker, Hayley Carmichael, Erich Redman, Mark Mckenna, Jovan Adepo, Mathilde Ollivier, Jacob Anderson, Dominic Applewhite, Gianny Taufer, Joseph Quinn
Spilletid: 110 min.
Selskab: Bad Robot, Fox Paramount, 2018
Genre: Action , Adventure , Gyser
Link: http://www.overlordmovie.com






banner
Overskrift Højre Block
Strange Darling
Mufasa:Løvernes ...
Hellboy - The Cr...
Kraven the Hunter
Ringenes Herre: ...
Bambi: Livet i s...
A Different Man
Konklave
Juror #2 (Blockb...
Anora



KLOVN FOREVER tr...
Blade Runner 2: ...
"Fantastic Beast...
Avengers: Infini...
Rumkapslen fra "...
Suicide Squad ti...
Superfast: Nyt k...
Trailer: Mission...
Gina Rodriguez m...
Frozen 2 officie...