Skriv en kommentar
KØB FILMEN HER
Hvis der er en ting, jeg har lært, af at rende rundt på filmmarkedet under Berlins filmfestival, så er det, at der laves et utal af animationsfilm i Europa, som man aldrig har hørt om før eller siden. De mange tvivlsomme titler præges af andenrangs computeranimation og uoriginale historier, og midt i havet finder man en film ved navn “Ozzy”. Hvorfor lige netop “Ozzy” skulle have chancen for en udgivelse i Danmark vides ikke, men den passer fint sammen med den forrige beskrivelse.
Coveret antyder en let fortælling med glade hunde, men virkeligheden er en anden. Ozzy er en hund, hvis familie skal på ferie til Japan, og derfor sendes til et hundereservat. Under facaden er hundereservatet dog et fængsel, og straks sættes en helt typisk fængselshistorie i gang. Ozzy finder sig nogle venner, får nogle fjender og fængselsbetjentene er nogle værre røvhuller. Sammen med vennerne iværksætter Ozzy dog en flugtplan, så han kan komme hjem i familiens trygge rammer.
“Ozzy” starter med et flashfoward, som dovent sker ca. 10 minutter senere i filmen. Netop ordet “dovent” beskriver nærmest hvert et aspekt ved filmen. Animationen er kedelig, klodset og kønsløs uden nogen form for charme. Karaktererne er endimensionelle skabeloner af deres egne stereotyper. Historien er et billigt kopi af nærmest enhver klassisk fængselshistorie, blot med hunde istedet for mennesker. Netop pga. historiens meget seriøse og mørke tone, undrer det mig en del, at filmen kun har fået censuren “Tilladt fra 7 år”, for det er lige på grænsen til, at selv en 10-årig har brug for at holde mor og far i hånden under visningen. På den anden side vil de fleste mennesker fra 11 år og opefter kede sig gevaldigt under filmens dovne (ja, der var ordet igen) forløb, der ikke byder på et mindeværdigt øjeblik.
Ozzy er dog en sød hund, og animationen af lige præcis denne karakter er acceptabel. Hans store, våde hundeøjne skal nok gå i hjertet på de yngste, og hans naive og godhjertede tilgang til tingene er prisværdig. Situationen han bliver sat i, dræber heller ikke hans gåpåmod, og da han bliver en del af en intern løbekonkurrence i fængslet, er det lige før, at man bliver revet med af historien. Desværre fylder denne del alt for lidt, og lige som det hele kommer i gang, sættes flugtplanen ligeledes i gang. Når filmen så (endelig) slutter, sidder man tilbage med en del spørgsmål. Hvordan kan fængslet ikke være opdaget noget før af hundeejerne? Hvad præcis er motivet til et hundefængsel? Og ville det ikke være nemmere at gøre tingene på en helt anden måde? Jeg må give fortabt på disse spørgsmål, og vil blot antage, at filmen ikke har været tænkt igennem. Sådan er det med disse ukendte europæiske andenrangs animationsfilm, og Spanien kan åbenbart ikke gøre det bedre end alle de andre.
Billede & Lyd - 3/6
Animationsfilm er generelt ret imponerende på BD-formatet, men når produktionen i forvejen er billig, er det kun de rene farver, klare linjer og klarheden, der kan imponere. Dette er dog ikke nok i nutiden, og filmens anonyme animationer kommer endnu bedre til udtryk på et format, der i den grad kan udstille de mange fejl og mangler undervejs. Lyden er dog endnu mindre imponerende med en manglende tyngde i bassen, musik der lyder enormt fladt, dårlig stemmeføring der druknes i et lydbillede man helst er foruden. Man undrer sig over, hvor detaljerne i baghøjtalerne bliver af, indtil man kommer i tanke om ordet “dovent” igen.
Ekstramateriale - 1/6
Jeg havde ikke forventet noget ekstramateriale på denne udgivelse, og det fik jeg heller ikke.
Filmen er venligst stillet til rådighed af:
Scanbox.
