Overskrift konkurrence


Standard facebook Følg os på instagram

Seneste artikler
Japansk Verdensp...
Tyskefilmdage 7....
Franske Film Man...
Nye Italienske F...
Franske Film Man...

Se alle artikler
Overskrift konkurrence



Vi anbefaler
Boligbasen.dk
Ligo.dk - en ven af huset

Biograf anmeldelse

Pain & Gain

5. september 2013 af Nikolaj Sonqvist

4 stjerner Skriv en kommentar

Pain & Gain billede

Virkelighedens Dum Dummere, fitness edition.

I Believe in Fitness
Daniel Lugo (Mark Wahlberg) er fitnesstræner i motionscentret Sun Gym i Miami. Daniel vil ikke kun nøjes med store muskler, men drømmer om store summer penge, ligesom mange af kunderne i motionscentret heriblandt hans kunde Victor Kershaw (Tony Shalhoub). Daniel slår derfor sine muskler sammen med de to tomhjernede bodybuildere, den cokesniffende Paul Doyle (Dwayne Johnson) og den steroidimpotente Adrian Doorbal (Anthony Mackie) og udtænker en idiotsikker plan: at kidnappe Kershaw, afpresse ham for alt hvad han ejer og efterfølgende leve som konger. Men selvfølgelig er selv idiotsikre planer svære at gennemføre, når de netop udføres af idioter! Specielt når den pensionerede kriminalbetjent Ed DuBois (Ed Harris) sættes på sagen.

Pain & Gain er instrueret af der führer von blockbuster, pengemaskinen og sprængstofeksperten Michael Bay aka master of mass destruction. Med tre økonomiske velsmurte Transformersfilm, to drengerøvsfilm Bad Boys 1 & 2, dommedagshelvedet Armageddon (1998) og 2. verdenskrigsfilmen Pearl Harbour bag sig, ved man nogenlunde, hvad man kan forvente sig af Bay: veludskårne eye-candy-chicks, hårdtpumpede testosteronfyldte mænd, eksplosioner, attituder og uopnåelige sportsvogne. Alt sammen indhyllet i moderne visuelt cellofan med gnistrende slow-motions til at understrege alt til ukendelighed.

De Tre Bad Boys Musketerer
Pain & Gain leverer alt det ovenstående, men er dog pakket ind i mindre Bay’isk, og mere a la Steven Soderberghs Oceans-trilogi. Der er overraskende få eksplosioner, sportsvogne og slow-motions. Historien bliver pludselig mere fremtrædende og bunder oven i købet i en autentisk en af slagsen. Er Bay ved at blive voksen?

I koblingen mellem Wahlberg og Johnson og den mere fortællerprægede narrativ ringer der mere Bad Boys 3 end Transformers 2. I Pain & Gain bliver det veloplagte karikerede makkerpar ledsaget af Mackie og filmen fortæller den virkelige historie om en gruppe bodybuildere, senere kaldt The Sun Gym Gang, som begik de dumdristige handlinger i virkeligheden og ligeledes til sidst blev dømt for blandt andet kidnapning, afpresning, røveri og mord. En af de uforklarlige sager, hvor dumme mennesker begår dumme ting og til sidst bliver straffet for det, og ingen i samfundet har fået udbytte af det. Alle taber. Og det hele er så uvirkeligt, at vi på et tidspunkt over midtvejs igen bliver mindet om, at ”this is still a true story”.

Amatørkidnapning
De tre musketerer er dummere end snot. Måske ikke så meget Daniel, der udtænker mesterplanerne om kidnapning og røveri. Johnsons Paul er kun muskler og ingen hjerne. Paul tror til det sidste, at han nok skal blive frelst og tilgivet af Jesus og misbruger biblen til at retfærdiggøre hans gerninger: ”Jesus have praised me with many gift one of them is to knock you the hell out”. Paul kigger sig aldrig tilbage og netop som man tror, at bandens krimielle aktiviteter ikke kan blive dummere, begår Paul i desperation et selvarrangeret pengetransportrøveri, hvor absolut intet går som planlagt. Og selv The Mastermind Daniel, som har lært af hvad han ved fra film og tv, lykkedes først med sin tredje kidnapningsplan, hvorefter han så bliver afsløret af Kershaw på grund af hans ”velduftede” vanilje-cologne.

Der er ligesom en indbygget morale i actionkomedien. Og den er ikke kun, at forbrydelser ikke betaler sig, men mere at forbrydelser er fandens svære at slippe af sted med i virkeligheden. Første gang banden forsøger at kidnappe Kershaw i hans hjem, har han middag for tolv personer. Anden forsøg er på supermarkedets parkeringsplads, men to ens BMW’er forvirrer banden og Kershaw slipper ubemærket væk. Først tredje gang lykkedes det med nød og næppe. Det er heller ikke let for banden i det hele at slå ihjel eller for den sags skyld slippe af med liget, og disse scener giver filmen anledning til adskillige morsomme episoder!

Ikke ren smerte
Pain & Gain er selvfølgelig ikke perfekt, men indenfor genren: mandehørms actionkomedie, holder den en høj standard. De stereotype bodybuildere og blondiner i filmen håndteres med komisk snilde. Bay’s action-kundskaber og blockbuster-erfaring giver filmen en blanding af teknisk velsmurthed, dødpandet humor, komisk sans, men også platte vittigheder, til tider charmeløse og irriterende scener og anstrengende voice-over-fortællere. Pain & Gain er i den grad værd et besøg, hvis du trænger til (halv)tomhjernet underholdning med (hel)tomhjernede personer og et billiget grin. Og som altid gør Mark Wahlberg det godt med oversmart gadedrengscharme og komisk timing.

Titel: Pain & Gain
Original Titel: Pain & Gain
Premieredato: 5. september 2013
Instruktør: Michael Bay
Skuespillere: Mark Wahlberg, Dwayne Johnson, Anthony Mackie, Tony Shalhoub, Ed Harris, Rebel Wilson, Ken Jeong, Rob Corddry, Peter Stormare
Spilletid: 129 min.
Selskab: UIP, Paramount Pictures, 2013
Genre: Action , Drama , Humor
Link: http://www.painandgainmovie.com/intl/splashpage/


banner
Overskrift Højre Block
Vaiana 2
It Ends With Us ...
WICKED
Heretic
Sasquatch Sunset...
Kærlig hilsen, H...
Gladiator II
ARCHITECTION
THE ROOM NEXT DOOR
Girl You Know It...



KLOVN FOREVER tr...
Blade Runner 2: ...
"Fantastic Beast...
Avengers: Infini...
Rumkapslen fra "...
Suicide Squad ti...
Superfast: Nyt k...
Trailer: Mission...
Gina Rodriguez m...
Frozen 2 officie...