Skriv en kommentar
Fire midaldrende kvinder ligger på rad og række i hver deres liggestol i Kenyas bagende sol. De er alle på ferie og på flugt fra deres østrigske middelklasseliv. Nogle er gift, andre fraskilt, men alle hungrende efter kærlighed. 50-årige Teresa, der er filmens hovedperson, fortæller de andre, at hun ville ønske, at hun kunne finde en mand, der ville kigge hende dybt i øjnene, så han virkelig kunne se hende, og ikke blot de ekstra kilo og den begyndende aldring. Hun længes efter kærlighed, ømhed og ikke mindst hed elskov.
Foran kvinderne er der spændt en snor ud, som markerer grænsen mellem det ressort de bor på og den offentlige strand. Lige på den anden side af snoren står rækkevis af kenyanske mænd, parat til at erobre kvinderne, så snart de kan se deres snit til det. Først finder Teresa de nærgående mænd irriterende, og hun kan ikke gå en tur i fred, uden en stor flok mænd omringer hende. En dag er der dog en mand, der skiller sig ud fra flokken. Mumba er knap så nærgående, og han hjælper hende med at holde de andre mænd væk. Han er ung, muskuløs og taler både tysk og engelsk. De indleder en hed affære, og hurtigt glemme Teresa alt om hængebryster og topmave.
Paradis: Kærlighed handler om de sorte prostituerede mænd i Kenya og deres europæiske ”Sugar Mamas”. De hvide kvinder bekræfter hinanden i, at de sorte mænd godt kan lide midaldrende hvide kvinder, men det, som først lader til at være kærlighed, kræver sin betaling.
Instruktøren Ulrich Seidl har i fire år optaget mere end 80 timer om temaet Paradis, der nu er blevet til de tre film Paradis Kærlighed, Paradis Tro og Paradis Håb. Seidl benytter en hel speciel metode, hvor han skaber fiktionsfilm i dokumentarstil. Det betyder bl.a. at castet består af både skuespillere og amatører, og så opererer han uden manus, dvs. at skuespillerne improviserer deres dialog på settet.
Filmens opbygningen i starten fungerer rigtig godt. Vi forstår godt, at Teresa har lyst til at slippe væk fra sin klaustrofobiske lejlighed i et betonkompleks, hvor hun bor sammen med sin irriterende og ugidelige teenagedatter. Filmen beskriver, hvordan ”udnyttelsen” går begge veje - mændene lader kvinderne tro, at de er oprigtigt forelskede i dem, og kvinderne ”leger” med mændene og deres kroppe. Historien er god. Desværre spænder stilen ben for indlevelsen, og jeg når aldrig at blive rigtig rørt. Det har bl.a. noget med de manglende nærbilleder at gøre. Teresas forpinte ansigt kunne sagtens være udnyttet langt bedre. Kameraet er fuldstændigt statisk hele vejen igennem filmen, og vi holder os på afstand, hvorfra vi observerer handlingen. Filmens spændingskurve er meget flad og sammen med det fastlåste kamera, uden variation i beskæringerne, når jeg simpelthen at miste tråden og kede mig.
