Skriv en kommentar
Adam (Liam Hemsworth) drømmer om at komme til at bo og leve på den anden side af Brooklyn Bridge. Der hvor Manhattans forjættede forretningsliv venter med al dens eksklusivitet, rigdom, magt og status. Han vil for alt i verden ikke ende som sin uambitiøse far.
Adrenalin og spænding får Adam dog rigeligt af, i det han indvikles i et drabeligt spil mellem to førende mobilselskaber og deres skruppelløse direktører.
Forsøg på nytænkning i velkendt genre
En klassisk fortalt forretningsthriller om storhed og fald og afbrudt ungdommelig naivitet og idealisme, opdateres i Paranoia med et smartphone twist. En nostalgisk tilgang til genren iblandes en enorm trang til at være aktuel og moderne med sit emnevalg. Den moderne verdens mest nærværende teknologiske genstand, mobiltelefonen, bruges derfor som omdrejningspunkt for både plottet og den visuelle stil.
Ikke bare smartphone-teknologien illustrerer Paranoias lidt for ivrige forsøg på forankring i et aktuelt tidsbillede. En genkendelig svær økonomisk tid, hvor ærligt arbejde ikke nødvendigvis betaler sig, udgør rammehistorien for Adam. Dette bliver et lidt klodset forsøg på at give publikum en umiddelbar stærk følelsesmæssig forbindelse til vores unge friske hovedperson. Liam Hemsworth er langt fra den mest karismatiske skuespiller, og hans lidt kedeligt tegnet karakter svinder hen, lige så snart de gamle garvede drenge Gary Oldman og Harrison Ford slår sig løs som slimede rigmænd.
Paranoia vil meget gerne belære publikum med den samme basale moralske lektie, som Adam må se sig igennem. Den amerikanske drøm er blevet trådt på og udnyttet af store grådige selskaber, der snyder sig til økonomisk gevinst på bekostning af den ærlige og hårdtarbejdende amerikaner. Hjertet er på det rette sted, men budskabet hamres ind med brug af voice-over, og på bekostning af en mere spændende thriller fortælling.
Moraliserende thriller
Paranoia er grundlæggende en lækker film at se på, lige fra skuespillerne til afbildningen af det glatte og stilfulde metropolliv i New York. På trods af tydelige forsøg på at bringe flere lag til Adams rejse forbliver Paranoia en overfladisk affære. Dette ville også være helt fint, om de så bare havde koncentreret sig om at lave en underholdende thriller uden den moraliserende tone. Paranoia opnår aldrig den tyngde, som den selv stræber efter.
Underholdningsværdien lider samtidig under den blege hovedperson, som følges uhensigtsmæssigt tæt og konstant.
Alligevel skal Paranoia have ros for at forsøge sig med en thriller, der tager udgangspunkt i en teknologi, der dagligt former og forandrer menneskers hverdagsliv i disse år. Der fortælles samtidig en solid, om end lidt tynd historie om magtens forførelse.
