Anden del af Sotoshi Kons fascinerende serie om storbyens ensomhed og paranoia og dens sammenhæng med et voldeligt slag til hovedet er en mere sammenhængende omgang end den første. I modsætning til første discs fire afsnit får vi her kun tre. Det er dog tre afsnit hvor der bydes på lidt af hvert.
Den såkaldte ”Lil’ Slugger”, der afsluttede de første fire afsnit med at slå de respektive hovedpersoner ned med sit gyldne baseballbat, oplevede jo som bekendt selv en lignende skæbne i slutningen af det fjerde. I det femte afsnit, der åbner discen, er drengen, der viser sig at gå i ottende klasse, taget i forvaring af de to betjente, Ikari og Maniwa. Han tilstår overfaldende og forklarer det med at han er en helt fra et rollespil, der nødvendigvis bliver nødt til at slå til mod det onde uhyre, Gouma. Afsnittet bliver en forunderlig og farvefyldt drømmerejse ind i den selvbestaltede Lyskrigers verden. De to betjente bliver opslugt af drengens fortælling og pludselig er det som publikum heller ikke længere muligt at skelne fantasi fra virkelighed. Afsnittet er fascinerende eventyrfortælling og et afbræk fra serien sædvanlige dystre stil – lidt i stil med mere de farverige afsnit i Kons biograffilm, ”Millennium Actress”.
De to andre afsnit på discen ligger stilistisk mere i forlængelse af stemningen fra den første disc. Vi lærer mere om flere af de personer der blev introduceret i den desorienterende start og deres fælles relationer. Tempoet er her sat en smule ned og man kan mærke at vi nærmer os seriens mere fordybende midtersektion. Sjette og syvende afsnit handler om de to poilitimænds møde med den mystiske, hjemløse dame som man også stiftede bekendtskab med i de første afsnit. Hun viser sig at være et ganske centralt vidne i en af sagerne og er skyld i at hele sagen pludselig tager en ny og overraskende drejning. I baggrunden er et voldsomt uvejr ved at rejse sig og stemningen bliver på overbevisende og sikker facon langt mere uhyggelig og faretruende end i det farverige femte afsnit. Pludselig dukker ”Lil’ Slugger” ligeledes op igen og så er det igen ikke til at vide sig sikker. Hverken for personerne i serien eller for os som tilskuere. Mere om handlingen skal ikke afsløres her.
De flotte billeder og Satoshi Kons særegne figurdesigns gør ”Paranoia Agent” til en serie der skiller sig gevaldigt ud fra mængden af anime-serier. Det understreges endnu engang i disse tre afsnit. De overdrevne streger og den udtryksfulde animation overrasker og fungerer rent faktisk overfor de dystre historier, grå farver og seriøse undertoner. Kon har med sine film bevist at han er den unge herre i japansk animation der er i stand til at føre stilen videre til nye dele af verden og hæve arven fra de store mestre. Med ”Paranoia Agent” beviser han at det svære serie-medie ligeledes ligger indenfor hans spektrum. Det er fascinerende og tankevækkende fjernsyn, med en smuk, melankolsk og til tider ganske sød billedside. Fans af serier som ”Serial Experiments: Lain”, og i særdeleshed ”Boogiepop Phantom” vil finde sig tilrette i det faretruende univers ”Paranoia Agent” foregår i og i den labyrintiske opbygning. Det er krævende animation for voksne, men hvis man giver sig tid til det, bliver man tifoldigt belønnet.
Der bydes både på seriens originale japanske lydspor, samt den udmærkede engelske oversættelse. Som en glædelig overraskelse er de danske undertekster blevet væsentligt bedre end på den skrækkelige første disc. Det er godt fordi man nu rent faktisk får at vide hvad der står på skilte, i breve osv., men lidt frustrerende fordi visse ting og navne nu bliver kaldt noget andet end på den første disc. Fejlen ligger dog på disc et, så det er ikke et kritikpunkt for denne udgivelse.
DVDen indeholder intet bonusmateriale.
Filmen er venligst stillet til rådighed af
Sandrew Metronome.