Skriv en kommentar
Korruption og magtmisbrug er ofte blevet kædet sammen med præstegerningen i de spansktalende lande. Det er skildret i utallige film. En af de mere roste er Barry Levinsons ’Sleepers’ fra 1996. Men mange har gjort kunsten både før og efter. Det kommer derfor som en snigende overraskelse, at det faktisk er historien i ’Pater Amaros Forbrydelse’, der skaber filmens dynamik. Men det er ikke desto mindre den skinbarlige sandhed. Resultatet er en dyb og nuanceret historie, hvor handlingstrådene aflejrer sig på så problematiske temaer som kærlighed, religion, jalousi, bedrag, fanatisme, magtmisbrug, respekt og korruption.
For Amaro (Gael García Bernal) bliver det først og fremmest et spørgsmål om at finde sig selv og de værdier, han egentligt står for. Han har viet sit liv til at forkynde guds ord. Derfor, og fordi han er gode venner med biskoppen, modtager han sit kald i den lille bjerglandsby Los Reyes hos den aldrende og, viser det sig, amoralske fader Benito (Sancho Gracia). Benito har nemlig lidt for nære relationer til den lokale narkobaron og pengehvidvasker.
Men Benito er ikke den eneste, der har moralske skrupler. I Los Reyes møder Amaro nemlig også Dionisia, landsbyens gamle særling, der raner af kirkebøssen, hvor hun ser sit snit til det. Det er tilsyneladende en kamp for overlevelse. Fader Natalio er den rebelske præst, der støtter en gruppe guerilla krigere i deres frihedskamp mod de undertrykkende narkokarteller. Don Paco er hedningen, for hvem religion er noget opreklameret vås. Han er far til unge Rubén, der satser på en karriere som bladsmører og iøvrigt er kæreste med den smukke og sensuelle Amelia (Ana Claudia Talancón). Og det er også med hende, at historien tager sin største drejning. Kæresteforholdet med Rubén er på retur. Amelia kaster sin kærlighed over Amaro, der har sit renommé som præst at værne om. Derfor går der også forbløffende lang tid, før den uundgåelige kærlighed får lov til at udvikle sig. Men da den gør, er det på et tidspunkt, hvor filmens andre personer i forvejen er så indviklede i deres lyssky affærer, at Amaro og Amelias kærlighed ligner en ren bagatel. En bagatel er det imidlertid ikke. For Amaro er det nemlig grobunden for et opgør mellem hans indre værdier. Mellem kærligheden og kaldet.
Det handler om at finde sig selv og ikke mindst hinanden. Det handler om at gøre valg – og helst de rigtige – inden det er for sent. Et spørgsmål om at vælge – og at vælge fra. Det er budskaber leveret igennem et uskønt billede af den katolske kirke. Glansbillede forestillingen får nogen slemme skrammer. Den katolske Verden i Mexico er i oprør. Om det er fordi, Carrera med ’Pater Amaros Forbrydelse’ har ramt hovedet på sømmet, eller om det udelukkende er fordi, man føler sin religion for besudlet og fornedret, skal være en skønssag.
Trods de klassiske rammer sidder man tilbage med endnu en stærk og uafrystelig historie fra den mexicanske filmskat. Og hvorfor det? Emnerne har været behandlet før i utallige afskygninger. Det er bare aldrig sket med en sådan indlevelse, som det er tilfældet her. Dimensionerne i ’Pater Amaros Forbrydelse’ favner så meget bredere og dybere, end tidligere tiders genrebestemte fortællinger om kirkens hus. De enkelte personer er beskrevet med en bjergtagende dybde, hvor man på en gang væmmes ved dem men samtidig har deres fulde sympati. De er utilregnelige, og alligevel ved man, hvor man har dem. Deres individuelle baggrunde og historier ligger dybt forankrede og infiltrerede i hinanden. Og det hele afbildes med sublimt skuespil fra alle deltagende parter. Gael García Bernal er en stadig større fornøjelse at opleve på det hvide lærred for hver film, han medvirker i. Han får også stærk modstand fra kanterne. Ana Claudia Talancón er måske, indtil videre, et ganske ubeskrevet blad for den Verden, der ligger uden for Mexico. Men det bliver hun ikke ved med at være. Hendes spil som Amelia er brændende intenst og dragende. Hun er et naturtalent. Luisa Huertas er Dionisia, det lille katolske samfunds privatdetektiv. Den rolle befinder Huertas sig åbenlyst godt i. Hun har en ansigtsmimik, der som ingen anden fortæller, hvad hun tænker og føler. Det er indlevende skuespil af meget høj karat.
Musikken er underbyggende, æstetiserende og stemningspirrende. Det er solidt håndværk. Det er smukt og indlevende.
Resultatet er Mexicos mest indbringende film nogensinde og 13 oscarnomineringer til den mexicanske oscaruddeling (hvoraf de 9 blev vundet). Og det er der en grund til. For ’Pater Amaros Forbrydelse’ viser til perfektion, at selv om temaer er brugt utallige gange før og synes tyndslidte på det hvide lærred, så kan de godt påføres nye nuancer og perspektiver, der lægger fundamentet for en stor film. Selv om den på ingen måde er så genial og så unik, som ’Love Is A Bitch’ fra 2000 var det, så leverer den stadig varen med en særegen charme og intelligens. Det er det, der er sket her. ’Pater Amaros Forbrydelse’ er en af den slags film, man ikke kan komme udenom.
