Peddersen og Findus – Den lille drillepind er en børnefilm, der foregår i et univers, som er ligeledes virkeligt og animeret. Den iranske filminstruktør, Ali Samadi Ahadi, som har instrueret filmen med udgangspunkt i Sven Norquists børnebøger om Peddersen og Findus, har forsøgt at fortolke det tegnede univers til realfilm.
Her bliver vi præsenteret for Peddersen (Per Pallesen) og Findus’ (Hector Gas Foss) første møde og hvordan deres venskab udvikles, efter Findus en dag taler med ægte stemme til Peddersen. Vi følger deres dagligdag på gården, hvor Peddersen har sit værksted, sit hønsehus og sit lille das, mens naboerne Gustavson (Lars Knutzon) og Beda (Judith Rothenborg) kommer på besøg. Dagene går med at opfinde ting, de kan bruge i deres hverdag alt imens, Findus kommer på gode ideer, såsom at fejre fødselsdag med pandekagekage og jage ræven væk fra hønsegården. En hane kommer dog til gården og sætter spild i idyllen, da Findus ser sig overset. Peddersen og Findus venskab sættes på prøve, og det er nu de to skal stå distancen.
Legende univers
Fortællingerne om Peddersen og Findus forældes aldrig, og i denne nye film vikles mange af de gamle historier sammen, så de danner en ny, men genkendt fortælling. Det animerede univers, som blandes sammen med virkelige mennesker og huse i rigtige størrelsesforhold, skaber en verden, hvor alt kan lade sig gøre. Universet er ekstremt farvefuldt; græsset er en anelse grønnere end normalt, fluesvampene ekstra røde og blomsterne stråler om kap med alle de farvede dimser, der ligger overalt i Peddersens hjem. Det er kun fantasien og ikke mindst Findus opfindsomhed, der sætter grænser for hvilke mulige eventyrer, der ligger og venter rundt om hjørnet for makkerparret.
Skuespillerne har formået at interagere flot og overbevisende med den usynlige hovedrolle i form af katten Findus. I sammensmeltningen mellem det animerede, de virkelige mennesker, rekvisitterne og Peddersens hus, der blev bygget i reel størrelse til filmen, skabes der en verden, hvor legen sættes fri og barnenaiviteten hersker. Her bliver fægtet med tyre, bagt pandekagekager, spist chokolademouse til morgenmad og opfundet alverdens ting og sager. Det legende og fortryllende univers, som der kendes fra Sven Norquists bøger, bliver vakt til live på en nytænkende måde, som kun gavner historien.
Som allerbedste venner
De implementerede sange falder dog en smule til jorden, da de bygger på forenklede rim og en kedelig rytme. Her savnes kreativitet og leg med ordene, som kunne skabe et mere levende lydbillede. Ingen af sangene klæber sig fast til hjernen, da de ikke er særligt iørefaldende og dermed ikke skaber nogen form for genklang. Desværre, for gode sange hører sig med, da de er en del af børneuniverset.
Men alt i alt er Peddersen og Findus stadig en varm og kærlig fortælling om en tosset, gammel mand, som har et fantastisk og hjertevarmt venskab med sin lege- og drillesyge ven Findus. Filmen formår at behandle et tema som venskab på en børnevenlig og simpel måde, som både voksne og børn kan underholdes af. Findus er nem at holde af på grund af sine opfindsomme lege, men også fordi han udvikles gennem fortællingen via sit venskab med Peddersen, som sættes på prøve, hvilke Findus påpeger slutteligt i filmen: ”Selv bedste venner kan komme op at toppes”. Det fine budskab om, at venskaber kan gå op og ned, men det dog bliver større, når man deler det med hinanden, bliver serveret på en humoristisk og varm facon, som alle aldre kan blive underholdt af. Ali Samadi Ahadi har formået at skabe en spændende visuel film for de voksne og en humoristisk, fantasifuld og underholdene film for de små. En film, som hele familien vil kunne nyde.