Skriv en kommentar
KØB FILMEN HER
Hvad gør man, når man skal videre i sin karriere efter to kæmpehit med Harry Potter franchisen? Dette spørgsmål har instruktøren Chris Columbus uden tvivl stillet sig selv, og hans svar på dette er, at finde en ny børnebog med stort set identiske temaer. Columbus har ikke rykket sig en meter de sidste mange år, og med ”Percy Jackson & Lyntyven” har manden stemplet, at han nægter at udvikle sig. Alt fra startteksterne til hovedpersonens introduktion til en ny verden, og til de tre der danner et makkerpar, udgør en film der minder så meget om Harry Potter universet, at det halve kunne være nok. Nu skal man naturligvis ikke bebrejde Columbus for, at bogen det hele er baseret på, er så tæt på den første bog om Harry Potter, men han håndterer det hele på fuldstændig samme måde, så selv blinde kan se de mange sammenligninger.
Udover Chris Columbus’ tomgang har ”Percy Jackson & Lyntyven” stadig adskillige problemer undervejs. Plottets tempo er f.eks. alt for hurtigt, hvor man ikke skal mange minutter ind i historien før, at Percy Jackson bliver konfronteret med det første monster, og uden en lidt længere og stærkere introduktion, virker dette en smule grinagtigt, og besidder ikke den effekt som er intentionen. Percy Jackson er et barn af en gud og et menneske, og derfor har karakteren ADHD (sådan er det bare, spørg ikke), hvilket vel er fint nok, bortset fra at man aldrig bemærker det, og egentlig ikke har nogen indflydelse på karakteren eller plottet. Alligevel bliver der lagt stor vægt på dette igennem flere dialogpassager, og det er mildest talt unødvendigt for tilskueren at vide. Filmens effekter virker ligeså alt for gamle allerede, og den ringe CGI skaber en distance imellem troværdigheden og spændingen, og man bliver konsekvent holdt på afstand igennem dette. Hvis det er så vigtigt at bruge CGI, vil jeg til enhver tid mene, at så skal det gøres ordentligt. Dårlig CGI er langt mindre troværdig og effektiv end et dårligt kostume, og her har Hollywood noget at lære, som nok aldrig kommer til at ske.
”Percy Jackson & Lyntyven” er dog ikke helt hen i vejret. Det hurtige tempo har naturligvis en fordel mht. underholdningsværdi, og selvom filmen bliver gradvist mere latterlig (Percy Jacksons bedste ven med krykker, viser sig at være en undercover satyr, Pierce Brosnan smider rullestolen og bliver en kentaur og værst af alt må være dansescenen i Las Vegas), formår den stadig at underholde på sin vis med fantasifulde bæster, flotte lokationer og som nævnt plottets ekstreme tempo. Der er da også blevet plads til et par vittigheder undervejs, hvor jeg må erkende at Olympus’ (himlen) indgang i New York og underverdenens (helvede) indgang i Hollywood fik et smil frem på min læbe. Ligeledes er Logan Lerman i hovedrollen en fyr man bør holde øje med. Lerman yder måske ikke stor indsats, men han har ansigtet og charmen til, at kunne få et gennembrud i fremtiden. Langt værre er de allerede etablerede skuespillere. Pierce Brosnan som en kentaur er altså forkert på alle leder og kanter, men endnu værre er Uma Thurman som Medusa.
Filmen ender som en blandet pose bolsjer. Hovedsagelig er der flest der smager grimt, men man spiser trods alt stadig videre, og engang imellem dukker en enkelt op, der smager helt fantastisk. Man stopper ikke før posen er væk, og køber nok ikke en lignende igen, da der findes langt bedre af slagsen derude.
Billede & Lyd – 5/6
Både billede og lyd fungerer glimrende på denne udgivelse. Billedet står oftest knivskarpt med fine kontraster i farverne og fin gengivelse af mørke og skygger. CGI’en fungerer endnu værre pga. billedets skarphed, men når landskaberne dukker op, er det intet mindre end betagende. Lyden er der ligeså gjort et hæderligt arbejde ud af, hvor baggrundens detaljer står frem, uden at ødelægge det der foregår i forgrunden.
Ekstramateriale – 3/6
De slettede scener gør ikke den store forskel for filmen, selvom den ene eftersigende skulle have stor indflydelse på evt. fortsættelser. Et par programmer går bag om kameraet igennem interviews og billeder fra produktionen, men ingen af dem kommer egentlig i dybden, og forbliver en smule for lette og halvkedelige. Derudover er der en quiz, hvor du kan finde ud af, hvilke græske guder du skulle være i familie med. En interaktiv del i menuen, hvor du kan lære om de forskellige væsener, guder og karakterer i filmen, og naturligvis er der også blevet plads til lidt trailers (og et digitalt kopi af filmen). Kvantitet frem for kvalitet desværre.
SF/Fox.
