Skriv en kommentar
Baseret på den selvbiografiske, grafiske novelle af iranske Marjane Satrapi fortæller filmen fyldt med underspillet hjertevarme og humor, i Satrapis egen instruktion (sammen med tegne-kollegaen Vincent Paronnaud), om hendes turbulente opvækst i et uroplaget Iran, der efter Shahdømmets fald gennemgår en større omvæltning; og hendes senere flugt til et Europa, der enten afskyr eller ikke forstår hende. Indtil hun får nok og vender hjem til sin savnede familie i Iran, hvor hendes elskede bedstemor synes at stå som den sidste bastion imod alt hvad der er modbydeligt og undertrykkende i denne verden.
Paronnaud og Satrapi formår med meget enkle midler at vise, at selv bag et tørklæde gemmer der sig et menneske af kød og blod, fyldt med sorger og glæder, håb og drømme. Noget vi ikke mindst her i landet har det med at glemme.
Det er en film, der når langt ud over sin animerede form, idet man ikke bare betages af dens forfinede sort-hvide animationer, der i sin streg trækker på den franske tegneserie-tegner David B. Man indfanges af dens intensitet og vedkommende historie om en rejse igennem et liv, der virkelig er levet, og som i Satrapis og Paronnauds kreationer udfolder sig med alt den vitalitet og patos, filmmediet kan levere. Og med franske stemmer af blandt andre ikonet Catherine Deneuve bliver det ikke meget bedre.
Satrapi har udgivet flere andre noveller om livet i Iran, heriblandt den mere kontroversielle og smålumre Broderier, hvor der ikke lægges fingre imellem, hverken når det kommer til sex, mænd eller politik. Her kan ”Persepolis” ikke følge med, men er til gengæld en langt mere følsom og sart fortalt 'coming-of-age' historie.
Persepolis har tydeligvis været et meget personligt projekt for Satrapi, måske af næsten terapeutisk karakter. Både for bare at forstå og komme overens med sin egen og sit lands historie, men også for at give noget videre af både universel og politisk karakter. For hvor er vi dog ens på tværs af alle skel, alle folkeslag i en verden præget af despoter og fundamentalisme. Satrapi er på sin egen lille mission, og jeg følger gerne med.
