Skriv en kommentar
KØB FILMEN HER
”Phoenix” bevæger sig uden for den overordnede ramme for den historiske kontekst. Filmen handler ikke om ædelmodige soldater, der når frem til koncentrationslejrenes rædsler. I stedet handler den om en enkelt persons vej tilbage til livet. En vej, der i første omgang går over hendes egen fysiske restitution og derefter over hendes søgen efter personer og sammenhænge, der kan bringe hende på sporet af hendes mand, Johnny.
Nelly opsøger natklubben ”Phoenix”, hvor mellemkrigsårenes dekadence nu er erstattet af musik og stemning, der passer sig for de amerikanske og engelske tropper. Det er således Cole Porters ”Night And Day”, der danner baggrunden for, at Nelly endelig finder sin mand. Han genkender til gengæld ikke Nelly. I stedet trækker han hendes med ind i plan om at bemægtige sig Nellys familiearv, da han er fuldt og fast overbevist om, at hans kone ikke har overlevet krigen.
Veninden Lene, som har hjulpet Nelly tilbage til Tyskland fra Polen, kan godt nok berette, at Johnny har stukket hende til nazisterne. Hun opfordrer derfor Nelly til at bruge sin familiearv til at rejse til Palæstina, købe en lejlighed i Haifa og i øvrigt bruge sine midler til at opbygge et sted, et land, hvor jøder kan leve i tryghed. Alligevel indlader Nelly sig på at give sig ud for at være … Nelly. Hun skal sminke sig som sig selv, skrive og tale som sig selv for derefter at indkassere arven og dele den med Johnny. En opgave, som hun af gode grunde mestrer til en sådan perfektion, at Johnny bliver alvorligt skræmt.
Plottet er indlysende grumt. Trods de dæmpede personskildringer, står rædslen ved at Nelly hjælper sin efter alt at dømme forræderiske mand lysende klart. En tragedie kun er mulig, kun er attraktiv for Nelly, fordi den ikke kan måle sig med vanviddet i Auschwitz.
Nina Huss og Ronald Zehrfeld stod også over for hinanden i Christian Petzolds ”Barbara” fra 2012. I ”Phoenix” tegner Nina Huss et fornemt billede af den sarte, skrøbelige Nelly, der ligger under for den kyniske og beregnende Johnny. Dertil kommer Nina Kunzendorf som veninden Lene, der selv plages af skyldfølelse over at være kommet … lempeligt gennem krigen af indestængt vrede over Nelly handlinger i forhold til Johnny.
Et intenst samspil, der på ingen måde behøver traditionelle krigsfilms udvendige drama for at være pågående. Filmen lever netop ikke på grund af de ydre virkemidler men på grund af stærke, indestængte følelser, der knytter nye vinkler til – og dermed bidrager til at holde historien om Holocaust i live.
Filmen er venligst stillet til rådighed af:
Mis. Label.
