Skriv en kommentar
KØB FILMEN HER
“Pirate’s Creek” sejler under falsk flag! Der er ingen storslåede søslag, ingen etbenede sørøvere med klap for øjet og en papegøje (eller abe) på skulderen. Der er ingen kapersituationer, ingen sværddueller og intet eventyr!
Tilstedeværelsen af ovenstående, opremsede genreklicheer ville muligvis kunne have forlenet denne dødssejler af en film med en smule intensitet – noget den til fulde mangler! Ja, den er endog så ringe, at den mest passende skæbne for den ville være, hvis den blev placeret i Davy Jones’ våde grav!
At kalde “Pirate’s Creek” for en piratfilm er en tilsnigelse af dimensioner. Dens originale titel er da også “Frenchman’s Creek”, hvilket dog ikke har samme økonomiske potentiale som den danske distributionstitel, der jo klart forsøger at slå plat på Gore Verbinskis succes med de tre “Pirates of the Caribbean” – hvilket det rædselsfulde cover-art i øvrigt også gør!
Filmen, der er en filmatisering af en Daphne Du Marier roman, handler mere om krigskonflikter mellem England og Frankrig end om pirateri. Lady Dona St. Colomb (Tara Fitzgerald) flygter fra London, hvor luften er tung af revolution og krig. Hun begiver sig med sine børn af sted til sit landsted ved Cornwalls kyst, hvor hun møder den franske pirat Jean Aubrey (Anthony Delon), der invaderer hendes landsted såvel som hendes hjerte.
Herfra går – undskyld klicheen – slagets gang i en ægte drøvtygger af en kedsommelig film, der virkelig er tung at danse med! Lady Dona er nemlig både træt af sit liv, sine børn og sin kedelige mand, så den såkaldte pirat – der er mere patriot – spæder hendes søvnige liv op med action. Action af den blodløse, tandløse og – undskyld igen – røvsyge slags!
For selvom skuespillerne gør et hæderligt forsøg på at trække filmen op af dyndet, så er der så mange irritationsmomenter ved projektet – ikke mindst historisk ukorrekthed – der trækker den ned igen. Den historiske ukorrekthed kunne man som sådan godt have set imellem fingre med, hvis ellers plottet og instruktionen havde været tiltalende, men i det samlede hele forværrer det blot en i forvejen dårlig film.
Hvis man forventer at kunne sætte sig til rette i sofaen med et ho, ho, ho og en halv flaske rom og se en ægte swashbuckler med fart over feltet, søslag og alt hvad der hører piratgenren til, så vil man blive noget lang i sørøverskægget over denne sovepille af en film! Mit råd må være, hvis man vil se en god piratfilm, at man enten får fat i de solide klassikere med Errol Flynn a la “Captain Blood” (1935), “The Sea Hawk” (1940) eller Renny Harlins undervurderede “Cutthroat Island” (1995).
Filmen er venligst stillet til rådighed af: PAN Vision</a
