Overskrift konkurrence


Standard facebook Følg os på instagram

Seneste artikler
Japansk Verdensp...
Tyskefilmdage 7....
Franske Film Man...
Nye Italienske F...
Franske Film Man...

Se alle artikler
Overskrift konkurrence

Børnene Fra Sølv...
Børnene Fra Sølvgade billede

The Crow


Vi anbefaler
Boligbasen.dk
Ligo.dk - en ven af huset

Biograf anmeldelse

Pirates of the Caribbean: Salazar's Revenge

24. maj 2017 af Peter Kruse Dam Jensen

4 stjerner Skriv en kommentar

Pirates of the Caribbean: Salazar's Revenge billede

Det nyeste og femte kapitel i Jerry Bruckheimer's verdensomspændende megasucces, "Pirates of the Caribbean: Salazar's Revenge" leverer medrivende spænding og imponerende effekter som altid og overgår uden tvivl de tre forrige film på flere parametre, men kommer dog aldrig i nærheden af den første installation i franchisen.

Efterhånden må man konstatere, at Disney sidder på en betydelig stor del af underholdningsbranchen i USA. Med Pixar har de erobret animationsfilmene, med deres involvering i Marvel Entertainment står de bag nogle af de absolut bedste superheltefilm, og så har jeg ikke engang nævnt de nyeste Star-Wars film, for ikke at tale om de fem Pirates of the Caribbean film. Med andre ord, så står der efterhånden succes på alt, hvad Disney foretager sig, uanset hvad det er. Og med "Pirates of the Caribbean: Salazar's Revenge" formår de nu, med de to norske instruktører Joachim Rønning og Espen Sandberg ved roret, at puste nyt liv i piratfortællingen, der for blot et par år siden syntes træt og idéforladt.

En fordrukken Jack Sparrow og en hævngærrig spansk piratjæger
I denne nye ombæring møder vi den unge Henry, som er besat af at ophæve en forbandelse, der hænger over hans familie. Dette kræver dog havguden Poseidons magiske trefork, som efter sigende kan ophæve alle forbandelser. Undervejs møder han den unge, smukke og kloge astronom Carina og en fordrukken Jack Sparrow. Den umage trio og Jack's skeptiske besætning drager nu ud for at finde treforken. Men Jack's gamle nemesis, den spanske piratjæger Armando Salazar og hans spøgelsesbesætning, er dog konstant i hælene på dem, og derfor er det endnu en motivationskilde for Jack at finde treforken inden det er for sent.

Tårnhøjt tempo og ret uimodståeligt
Som sædvanlig er tempoet tårnhøjt, og de godt og vel to timer, som filmen varer, flyver af sted om ørene på en. Man har knap nok sat sig til rette i biografsædet, før man bliver angrebet af savlende spøgelsespirater, bidske skellet hajer (virkelig et fedt element i filmen), er vidne til en velfungerende cameo fra ingen ringere end Paul McCartney og en introduktion til Jack Sparrow, som straks er indhyllet i rom og hestelort, første gang vi ser ham. Traditionen tro (fristes man til at sige) er det både pompøst, flamboyant, larmende, hæsblæsende og ja, ret uimodståeligt. Det er både alt, alt for meget af det gode, men det er også virkelig underholdende langt hen ad vejen. Hanz Zimmer's ikoniske soundtrack bliver i de største action scener hevet en halv til en hel tone op, for lige at cementere at de helt store følelser er på spil.



Altid veloplagte Johnny Depp
Johnny Depp er som sædvanlig utroligt veloplagt, som den forfjamskede og excentriske Captain Jack Sparrow. Med de løse håndled, de maniske armfagter og den udefinerbare britiske dialekt har han formet en karakter, der konstant fremtvinger et smil på ens læber, når han er på skærmen. Hvilket er størstedelen af tiden. Flere gensyn med seriens karakterer forekommer i form af bl.a. Jack Sparrow's tidligere rival og nuværende ven, Barbossa, der som altid spilles med stor karisma af Geoffrey Rush, Orlando Bloom som Will Turner, Kevin McNally som Gibbs og Keira Knightly som Elizabeth Swan. De nyeste tilføjelser til cast ensemblet består af Kaya Scodelario, der spiller Carina og Brenton Thwaites, der spiller Henry. De prøver desperat at få skabt en form for kemi, men begge skuespillere synes desværre ikke i stand til det. I stedet virker deres forhold en anelse forceret og malplaceret. Faktisk bliver deres kemi en ærgerlig kopi af Will og Elizabeth's. Oscarvinderen, Javier Bardem, spiller filmens skurk(?) Salazar - for er man egentlig det, når man jagter lovløse pirater - og formår at tilsætte sin karakter noget humor, der dog ikke passer helt sammen med karakterens præmis, som skræmmende spøgelsesskurk. Han er aldrig rigtig skræmmende som Salazar, hvilket er mærkeligt, når det er en skuespiller af Javier Bardems kaliber. Og sammenligner man med Bill Nighy's frygtindgydende og fremragende Davy Jones, der huserede i nummer to og tre film, så virker Salazar bare endnu mindre interessant.

Et festligt bombardement
Til trods for de mindre succesfulde nyerhvervelser til karakteruniverset, formår filmen alligevel at hive sig op som en af de bedste i serien. Men den overgår aldrig etteren, og det er der med stor sandsynlighed ingen der kommer til i fremtiden, hvis de skulle vælge at lave flere film. Men det ændrer ikke på at "Pirates of the Caribbean: Salazar's Revenge" alt i alt leverer et festligt bombardement af action, eventyr og underholdning for alle pengene.

Titel: Pirates of the Caribbean: Salazar's Revenge
Original Titel: Pirates of the Caribbean: Dead Men Tell No Tales
Premieredato: 24. maj 2017
Instruktør: Joachim Rønning, Espen Sandberg
Skuespillere: Johnny Depp, Javier Bardem, Brenton Thwaites, Kaya Scodelario, Geoffrey Rush, Kevin McNally, Keira Knightly, Orlando Bloom, David Wenham
Spilletid: 129 min.
Selskab: Disney, 2017
Genre: Action , Adventure
Link: http://pirates.disney.com/pirates-of-the-caribbean-dead-men-tell-no-tales






banner
Overskrift Højre Block
Freud's Last Ses...
Den Vilde Robot ...
Strange Darling
Mufasa:Løvernes ...
Hellboy - The Cr...
Kraven the Hunter
Ringenes Herre: ...
Bambi: Livet i s...
A Different Man
Konklave



KLOVN FOREVER tr...
Blade Runner 2: ...
"Fantastic Beast...
Avengers: Infini...
Rumkapslen fra "...
Suicide Squad ti...
Superfast: Nyt k...
Trailer: Mission...
Gina Rodriguez m...
Frozen 2 officie...