Skriv en kommentar
To abe-film i én. To forrygende abe-film faktisk. Genfortolkningen af de klassiske Planet Of The Apes-film blev stillet frit, og Rupert Wyatt fik lov til at prøve kræfter med Rise Of The Planet Of The Apes. En bragende succes blev det til i 2011, hvor Brooklyn Bridge dannede rammen om et pulserende klimaks på en særdeles spændende og underholdende historie om en forskningsprojekt omkring et middel som så at sige skulle få menneskehjernen til at ”reparere sig selv”. Afprøvningen på abeungen Caesar gik sådan set godt, for hvem kunne ikke undgå at knuselske den nuttede og intelligente afstamning af vores egen art? I hvert fald lige indtil sorg og svigt førte til et oprør af de helt store…
Den første film er et must i forhold til at gå i krig med opfølgeren Dawn Of The Planet Of The Apes, instrueret af Matt Reeves, som netop er aktuel til hjemmebiografen. Her følger vi atter Caesar og hans følge som har slået sig ned som skovens dominerende kraft. Abeflokken har udviklet sig kolossalt, og behersker sprog og ageren meget lig menneskets. Endnu et clash mellem arterne er under opsejling, for da en gruppe mennesker søger efter en energikilde i abernes skov, så er en konfrontation uundgåelig. Det er dog både menneskenes og abernes indbyrdes forhold som foranlediger bataljerne, som et tegn på hvor lidt der skal til før at en lille gnist bliver til et flammende bål.
Her i Dawn Of The Planet Of The Apes er der dukket nye roller op, og der henvises kun sporadisk til James Francos protege-figur fra den første film. Gary Oldman (Leon, The Dark Knight, Dracula) er kommet til som en slags vildig leder af en gruppe mennesker som kæmper for deres beholdning af ressourcer, og det er netop den gruppe han sender mod skoven, der får kontakt med aberne. I starten forløber det ganske fredeligt og respektfuldt, men tingene ændrer sig som nævnt. Vi har her at gøre med et fantastisk kapitel to som giver yderligere indsigt i hierarki og hakkeorden på begge sider af lejrene. Vi har så interessant en platform for at lade spænding og nysgerrighed blomstre. Animationen kan man ikke sætte en finger på, og en gennemprofessionel og nærmest uhyggelig præstation af Andy Serkis (som lavede samme nummer med Gollum i Ringenes Herre) lader seeren tilbage med fuld fokus på begivenhederne.
Abernes Planet: Oprindelsen og Abernes Planet: Revolutionen er blevet de danske titler, og de passer såmænd ganske godt. Spændende bliver det at følge selvsamme Reeves i et tredje kapitel, som foreløbig er sat til 2016. Man er hele følelsesregistret igennem i selskab med aberne og de ”onde” mennesker, og man kan egentlig spørge sig selv om hvem af de to parter som vi ligner mest. Abe-filmene er skønne fortællinger med action og eventyr, og har vist sig særdeles velegnet til en radikal omskrivning, og har ikke nogen link som sådan til de gamle film, og ej heller Tim Burtons forsøg for nogle år siden. Rise og Dawn har så meget pondus at spille med, at man næsten slet ikke kan få nok at denne verden, som i sin livagtighed bare smitter som pokker.
Et veludført stykke håndværk gange to, ja det skal da premieres. Topkarakter til denne dobbelt-udgivelse som du ikke må snyde dig selv for. Herunder følger billeder fra begge film, men dog primært den aktuelle Dawn Of The Planet Of The Apes.
Filmen er venligst stillet til rådighed af Fox-Paramount.
