Overskrift konkurrence


Standard facebook Følg os på instagram

Seneste artikler
Tyskefilmdage 7....
Franske Film Man...
Nye Italienske F...
Franske Film Man...
Støt Cinemaonline

Se alle artikler
Overskrift konkurrence

Den Grænseløse
Den Grænseløse billede



Vi anbefaler
Boligbasen.dk
Ligo.dk - en ven af huset

Blu-Ray anmeldelse

Planet Of The Apes Trilogy

28. november 2017 af Jesper Poulsen

6 stjerner Skriv en kommentar KØB FILMEN HER

Planet Of The Apes Trilogy billede

En af nyere tids bedste tredelte filmoplevelser. Jeg har ikke umiddelbart ord for de værker som Rupert Wyatt og Matt Reeves har skabt...

Så er trilogien komplet. Hvad Rupert Wyatt kastede sig ud i anno 2011, fulgte Matt Reeves så op i 2014 og senest i indeværende år. En fuldstændig fantastisk ny idé omkring Abernes Planet-fortolkningen, som det ikke engang lykkes Tim Burton at gøre succesfuld omkring årtusindeskiftet. Her får du en box med alle tre film – Rise, Dawn og War, som følger den unge chimpanseunge Caesar, som ender med at blive en direkte modstander for menneskeheden.

I Rise følger vi hans opvækst hos forskeren Will (James Franco), som abeungen knytter sig til, lige indtil menneskeheden betvinger Caesar med sorg og svigt. Dette fører til et opgør på Brooklyn Bridge man ikke sådan lige glemmer. I Dawn har Caesar og hans abeflok forskanset sig i skoven og indledt en form for stammesamfund. Kontaktfladen med en gruppe ressourcepressede mennesker (bl.a. Gary Oldman) leder også til en kamp mellem os og dem. (Læs en mere fyldestgørende anmeldelse af de to første film andetsteds her på siden). Men det er den nytilkomne film War For The Planet Of The Apes som får trilogien til at toppe. Caesar er stadig leder af flokken, som jagtes af en militant udbrydergruppe ledt af den skruppelløse oberst (Woody Harrelson). Aberne lider et stort nederlag, og blandt de omkomne er Caesars søn. Ledt af hævn og retfærdighed, tvinges Caesar til at dykke dybere ind i sin mørke side, og indlede en sidste desperat kamp for at overleve som art.

Jeg har dybest set ikke lyst til at uddybe mere omkring handlingen, for ellers ender jeg med at afsløre adskillige spoilers. Dog kan jeg konstatere at War er på animations- og special effect-niveau med sine forgængere. Der er noget fuldstændig episk over at se Caesar og hans allierede ride afsted på hesteryg i snestorm, og med et af filmhistoriens mest aggressive ansigter nogensinde. Drevet af en vilje som få, for at få skabt balance i forholdet mellem de to racer. Ingen tvivl om at man denne gang udelukkende er på abernes side (der var faktisk flinke mennesker i Dawn), for det minder mildest talt om slaveri og straffelejre de udsættes for fra menneskehedens side. Caesar må også underlægge sig et liv bag tremmer (og dertilhørende afstraffelse og ydmygelse), i et forsøg på at redde sin flok. Dog er han slet ikke sådan at bide skeer med, for jo mere han presses, jo større vokser hans had.

Udgivelsen her er at betragte som et absolut must, for fortællingen om den søde gruppe aber som menneskeheden selv ombragte til dødsensfarlige modstandere er et unikum i spænding, action og ypperste level for virkeliggørelse af en animalsk evolution. Det er Andy Serkis (berømt for sin rolle som Gollum og King Kong), der i alle tre film giver den som Caesar, hvilket gøres til perfektion. En imponerende bedrift og en af nyere tids allerbedste trilogier er en realitet. Kender du intet til Abernes Planet, så har du i den grad noget til gode, og det er faktisk slet ikke nødvendigt at begynde ved de vamsede fastelavnskostumer fra sci-fi-filmene, for der er ingen som helst reference. Den nye generation er alt det som forgængerne ikke er. Et studie i absolut særklasse.

Filmen er venligst stillet til rådighed af Twentieth Century Fox Home Entertainment Paramount.

Titel: Planet Of The Apes Trilogy
Original Titel: Planet Of The Apes Trilogy
Premieredato: 30. november 2017
Instruktør: Rupert Wyatt, Matt Reeves
Skuespillere: James Franco, Andy Serkis, John Lithgow, Brian Cox, Tom Felton, Gary Oldman, Woody Harrelson, David Oyelowo, Freida Pinto, Jason Clarke, Terry Notary, Steve Zahn
Spilletid: 375 min.
Selskab: Twentieth Century Fox, 2011 - 2017
Genre: Action , Adventure




















banner
Overskrift Højre Block
Monkey Man
Immaculate
Fire døtre
Civil War
Lupin III: Cagli...
HAMMARSKJÖLD
Birthday Girl
Perfect days
Ripple
KALAK



KLOVN FOREVER tr...
Blade Runner 2: ...
"Fantastic Beast...
Avengers: Infini...
Rumkapslen fra "...
Suicide Squad ti...
Superfast: Nyt k...
Trailer: Mission...
Gina Rodriguez m...
Frozen 2 officie...