Skriv en kommentar
Hayao Miyazaki og hans Studio Ghibli er efterhånden kendt som Japans svar på Disney. De står bag kolossale succeser som ’Chihiro og heksene’, ’Prinsesse Mononoke’ og ’Min nabo Totoro’ – sprudlende fantasifulde og eventyrlige animé-film, der appellerer til både børn og voksne. Disse animé-film er blevet importeret til Danmark med en del forsinkelse, og ’Porco Rosso’ fra 1992 kommer nu endelig til danske biografer med dansk tale.
Titlen er italiensk for ’Rød Gris’, og det handler bogstavelig talt om en mand, der engang (af ukendte årsager) blev forvandlet til et svin. Denne ’Porco Rosso’ er filmens sympatiske og sjove helt, en mesterpilot og dusørjager, der i 30ernes Italien flyver rundt ved Adriater-havet og bekæmper luftpirater. Så er der også noget med en romance med den skønne Gino, en amerikansk rival ved navn Curtis og en kæk mekaniker-pige, Fio, der hjælper Porco. I baggrunden lurer depressionen, fascismen og den kommende 2. Verdenskrig, men disse spiller ikke store roller i den relativt lyse, uskyldige film.
Animationen er på det høje, elegante niveau, man altid kan forvente af Ghibli, og de danske stemmer er glimrende indtalt af bl.a. Henning Moritzen og Mille Hoffmeyer Lehfeldt. Alt i alt er Porco Rosso en morsom og letfordøjelig filmoplevelse, fuld af sympatiske personer, flyveture og solskin. Enkelte scener skiller sig ud og indeholder mere alvorlige, poetiske øjeblikke, f.eks. når Porco fortæller om sine oplevelser under 1. Verdenskrig, hvor han havde en vision af spøgelsesfly, der svævede op i himlen efter et slag. Dialogen indeholder desuden hentydninger til tidsalderen og humoristiske replikker, som voksne måske vil værdsætte mest (”Et svin, der ikke kan flyve, er bare et svin.”)
Filmens stil og tempo er lidt afdæmpet i forhold til tidligere Ghibli-succeser. Her bliver man skuffet, hvis man forventer endnu et magisk shinto-eventyr fuldt af guder og ånder som i ’Chihiro og heksene’, eller egentlig spænding og drama som i ’Prinsesse Mononoke’. Små børn vil måske kede sig lidt til ’Porco Rosso,’ og alle disse faktorer får mig til at tænke, at filmen måske appellerer mere til voksne, selvom forældre roligt kan tage børnene med ind – filmen er som sagt en lys, munter og harmløs oplevelse. Tidligere Ghibli-film har nogle gange det modsatte problem, at de er lidt for intense og skræmmende til små børn.
Altså er Porco Rosso en spøjs, sjov og ufarlig oplevelse for både voksne og børn, men måske mest for voksne (og Miyazaki-fans), der vil kunne værdsætte humoren og billedet af 30ernes Italien. Det er en mærkeligt stilfærdig oplevelse i forhold til de andre, så sprudlende fantasifulde Ghibli-eventyr. Men Miyazakis magi slår aldrig helt fejl, og Porco Rosso er da også endnu en behagelig (flyve)tur gennem hans pudsige univers. Man kan kun glæde sig til, at flere Miyazaki-film lander i de danske biografer.
