Skriv en kommentar
Sam Raimi er kendt for sine energiske og genrebevidste film, hvor gys, blod og humor går hånd i hånd. Med ”Send Help” fortsætter han i samme spor. Det er ikke en film, der forsøger at genopfinde genren, men en film, der tydeligvis nyder hvert eneste velkendte greb – inklusive det obligatoriske jumpscare.
Linda (Rachel McAdams) og hendes chef, Bradley (Dylan O’Brien), strander på en øde ø som de eneste overlevende efter et flystyrt. På øen må de forsøge at overvinde gamle uoverensstemmelser og samarbejde for at overleve, men situationen udvikler sig hurtigt til en urovækkende kamp om vilje og kløgt for at slippe levende derfra.
Dylan O’Brien spiller et regulært røvhul af en chef, mens Rachel McAdams endnu en gang beviser, at hun tilsyneladende er umulig at gøre grim – selv i kikset tøj, dækket af blod og midt i total kaos. De to hovedpersoner er gennemgående usympatiske, egoistiske og på grænsen til det sindssyge, hvilket filmen tydeligvis er fuldt bevidst om og udnytter til fulde.
Under overfladen ligger der også en satirisk kommentar til magt og arbejdspladskultur. Misbrug af position, personlige favorisering – hvor loyalitet og venskaber vejer tungere end kompetence – bliver her trukket helt ud i det groteske. Det er tydeligt, at filmen ikke interesserer sig for realisme, men i stedet bruger overdreven til at tage pis på dynamikker, mange vil kunne genkende. Da karaktererne strander på øen, forsvinder de vante hierarkier fuldstændigt, og magt reduceres til overlevelse, psykologisk pres og ren vilje.
Filmen balancerer mellem survival, action og komedie, men realismen er aldrig i fokus. Filmen lader sig ikke begrænse af, hvordan overlevelse “burde” foregå, og bevæger sig frit mellem overdrevne situationer, voldsom action og humoristiske optrin. Det er mere et karikeret blik på, hvem man kan stole på i ekstreme situationer, end en seriøs overlevelseshistorie.
Netop relationerne er filmens drivkraft. Tillid, manipulation og desperation skifter konstant, og det står hurtigt klart, at ingen af karaktererne er nogen, man selv ville ønske at være strandet på en øde ø sammen med. Det er en del af filmens charme – og dens humor.
”Send Help” er ikke subtil, ikke dyb og bestemt ikke nyskabende. Den er dog særdeles underholdende, velspillet og leverer præcis det, man forventer af en Sam Raimi-produktion: tempo, blod, gys og grin. En solid og fornøjelig genrefilm, der ved, hvad den vil – og ikke undskylder for det.
