Overskrift konkurrence


Standard facebook Følg os på instagram

Seneste artikler
Japansk Verdensp...
Tyskefilmdage 7....
Franske Film Man...
Nye Italienske F...
Franske Film Man...

Se alle artikler
Overskrift konkurrence

The Crow
The Crow billede

Lidt Udover Det ...
Børnene Fra Sølv...


Vi anbefaler
Boligbasen.dk
Ligo.dk - en ven af huset

DVD anmeldelse

Prag

15. maj 2007 af Kristian Jensen

4 stjerner Skriv en kommentar KØB FILMEN HER

Prag billede

De helt store følelser kommer i spil i Ole Christian Madsens højspændte drama ”Prag”

Ole Christian Madsen har tidligere bevist hans talent for at skabe højspændt dramatik. Med film som ”En kærlighedshistorie” (2001) og ”Nordkraft” (2005) på cv’et, var forventningerne derfor høje til instruktørens seneste film ”Prag”

Historien begynder da Christoffers (Mads Mikkelsen) far dør. Faderen var bosat i Prag, så Christoffer og hans kone Maja (Stine Stengade) drager til den Tjekkiske hovedstad for at gøre dødsboet op. Christoffer nærer ikke mange følelser for sin far, der forlod ham som 12-årig.
Men inde bag facaden lurer problemerne og dét, der bare skulle have været en formalitet, udvikler sig i stedet til en kamp for Christoffer. Forholdet til konen er ved at falde fra hinanden, og det bliver ikke bedre, da Christoffer afslører, at han ved, at Maja har en affære med en yngre mand. Christoffer bliver langsomt suget ned i fortvivlelsens sorte gab, alt imens han prøver at ordne faderens bisættelse.

Manuskriptet til ”Prag” er skrevet af Ole Christian Madsen og Kim Fupz Aakeson, der efterhånden er et velkendt navn i den danske filmindustri. Aakeson har blandt andet leveret manuskripter til film som ”Forbrydelser” (2004), ”Lad de små børn” (2004) og ”En soap” (2006), der alle har det til fælles, at de er yderst gennemarbejdede og velskrevne, og ”Prag” er bestemt ikke anderledes. Instruktøren Ole Christian Madsen manøvrerer i samarbejde med Kim Fupz Aakeson uden om de fleste af de klicheer, der kendetegner den slags film. Resultatet er et realistisk drama om to mennesker, der ikke længere kan finde ud af deres forhold, og det er både rørende og spændende.

Skuespillet bliver leveret af to af Danmarks helt store navne lige p.t. Mads Mikkelsen, der vist ikke behøver nogen nærmere introduktion, spiller overbevisende rollen som den fortabte Christoffer. Mads Mikkelsens portræt af en mand på vej ud over den følelsesmæssige afgrund, er perfekt afbalanceret og yderst troværdigt.
Stine Stengade har tidligere arbejdet sammen med Ole Christian Madsen på dogmefilmen ”En kærlighedshistorie” fra 2001, hvor hun spillede sammen med en anden Mikkelsen, nemlig Mads’ bror Lars. Stine Stengade spiller godt op til Mads Mikkelsen, og scenerne mellem de to er noget man husker længe efter rulleteksterne er færdige.

Det største problem med ”Prag” er at den desværre ikke tør at løbe linen helt ud rent dramatisk. Filmen vil gerne vise det helt store følelser i spil, men gør det ikke rigtigt. Smerten og afmagten bliver aldrig trukket helt frem i billedet, og det er en skam. Filmen kunne have været fantastisk god, hvis instruktøren og manuskriptforfatteren havde haft modet til at trække publikum helt ind, hvor det for alvor begynder at gøre rigtig ondt.
Når det så er sagt, så er ”Prag” alligevel et godt og aldeles velspillet dansk drama, der sagtens kan tåle adskillige gensyn.

Ekstramateriale
Ekstramaterialet til ”Prag” er sparsomt, men ganske udmærket. Man får en cirka 30 min. lang film om tilblivelsen af ”Prag” samt et ganske hæderligt kommentatorspor med instruktøren Ole Christian Madsen. Både dokumentarfilmen og kommentatorsporet giver publikum et ganske godt indblik i tankerne bag filmen og dens karakterer. Ekstramaterialet til ”Prag” er et glimrende eksempel på, at lidt også kan være godt.
3 stjerner til ekstramaterialet.

Filmen er tekstet på følgende sprog: Dansk (for hørehæmmede), Svensk, Norsk, Finsk, Engelsk
Billedeformatet er i 16:9 Anamorphic 2:35.1 Letterbox.
Lyden er i Dolby Digital Surround 5.1 DTS

Filmen er venligst stillet til rådighed af Nordisk Film.

Titel: Prag
Original Titel: Prag
Premieredato: 8. maj 2007
Instruktør: Ole Christian Madsen
Skuespillere: Stine Stengade, Mads Mikkelsen, Borivoj Navratil, Jana Plodkova, Josef Vajnar
Spilletid: 92 min.
Selskab: Nimbus Film 2006/Nordisk Film 2007
Genre: Drama





banner
Overskrift Højre Block
Strange Darling
Mufasa:Løvernes ...
Hellboy - The Cr...
Kraven the Hunter
Ringenes Herre: ...
Bambi: Livet i s...
A Different Man
Konklave
Juror #2 (Blockb...
Anora



KLOVN FOREVER tr...
Blade Runner 2: ...
"Fantastic Beast...
Avengers: Infini...
Rumkapslen fra "...
Suicide Squad ti...
Superfast: Nyt k...
Trailer: Mission...
Gina Rodriguez m...
Frozen 2 officie...