Skriv en kommentar
Christoffer (Mads Mikkelsen) er som den ambitiøse advokat, ikke anlagt til de store følelsesudbrud da meldingen om hans forsvundne fars død når familien. Han tager med konen Maja (Stine Stengade) til Prag, som var faderens tilflugtssted og hjemby.
Ægteskabet kører på vågeblusset, og har i øvrigt gjort det i adskillige år. Maja skal sørge for det praktiske og hjælpe med at få faderens legeme tilbage til Danmark. Der er en del bureaukrati undervejs, en advokat (Borivoj Navratil) som stod faderen nær, og som uden vederlag vil bistå dem gennem diverse foranstaltninger.
Det smukke Prag forstiller kun Christoffer og Majas kvalte kærlighed, de er sammen hver for sig, og anspændtheden er nærmest kvælende. Christoffer opdager at Maja taler længe i mobiltelefonen, og på hendes ansigt udtryk aner han uråd. Hun modvilligere, men må sende gå til bekendelse, da han har kigget hendes sms´er igennem. Hun er rasende og vil hjem.
Kisten med faderen, som kostede et stort anseeligt beløb, er nu ved en fejltagelse på vej til Singapore.
Problemerne hvirvler om hovedet på begge, Christoffer tager alene ud i faderens hus, og medens han kigger på portrætter af sig selv på væggen, dukker en ung pige op i døren iført badekåbe og vådt hår. Alena (Jana Plodkova), faderens husbestyrerinde. Ikke ualmindeligt på de kanter. Men Christoffer tror noget andet, og hans vrede mod faderen eskalere. Den vrede og de følelser han ikke kan vise sin kone. Alena må lægge skulder til den ulykkelige søn, som ikke har set sin far i 25 år! De får hurtigt en fortrolighed med hinanden, selvom de taler hver sit sprog. Men Christoffer tænker kun på at få Maja tilbage.
”Life is hard and you cannot have it all”, er filmens opbyggelige punchline, der falder flere gange. Instruktøren, Ole Christian Madsen, der også stod bag den hårdtslående ”Nordkraft, og ikke mindst ”En Kærlighedshistorie”, som minder noget om denne. Det er betagende og godt spil, Mads Mikkelsen har ikke den store spændevidde i sit spil, men fungere godt her, som den lettere stoneface følelsesblokerede karrieremand, og kulisserne i Prag klæder filmen godt på, og udstiller perfekt scenariet om opløsning og fremmedhed.
Manuskriptsiden står skrivekuglen Kim Fupz Aakeson for, og slipper rimeligt fra en mere alvorlig historie. Der er referencer til Kieslowski, Bergman (der var en mester i kammerspillet), og flere, men den mangler for alvor bid, til at nå de store stjernehøjder. Det er gribende undervejs, men den når ikke helt ud i betagelsens hjørner. Under alle omstændigheder en god film der slutter på fin og finurlig manér.
