Skriv en kommentar
KØB FILMEN HER
Hvor langt kan man gå i retfærdigheden navn og findes der overhovedet nogen egentydig retfærdighed i et moderne samfund? Så store er de spørgsmål der sættes op i ”Prince of The City” – en af Sidney Lumets allerbedste film. Historien om den succesfulde politimand, Danny Ciello (Treat Williams i sit livs rolle), der pludselig får nok af korrupte politimænd og ditto advokater og i et forsøg på at genfinde nerven og følelsen af retfærdighed i sit arbejde, indvilliger i at hjælpe den interne efterretning med at afsløre og straffe politikorruption. Arbejdet som ”rotte”, ”stikker”, eller hvad man end kalder det afføder dog ikke andet end en rendyrket tragedie for Ciello, der i løbet af de næste år finder sig hadet og ildeset blandt alle – tidligere mafiavenner og kollegaer, såvel som de mennesker han arbejder for.
Filmen handler om bedrag. Ingen er som de udgiver sig, de umiddelbart gode ender som skurke, og de umiddelbart onde ender som helte – men intet ender godt. Sidney Lumet arbejder med typisk pinlig nøjagtighed ned til mindste detalje for at skabe et helhedsindtryk der ikke umiddelbart virker manipulerende eller stiliseret, men som konstant hiver og trækker i det underbevidste hos seeren, ælter og arbejder sig ind under huden og efterlader en med den følelse man altid har efter at have set en utroligt velfungerende film. Hans sans for detaljen kommer glimrende til udtryk i den halvtime-lange dokumentar der er inkluderet i DVDen, hvor man for eksempel får eksempler på det detaljerede arbejde med kameralinser og den måde hvorpå scengrafien langsomt og roligt bliver drænet filmen igennem. Når man ser filmen lægger man ikke bevidst mærke til det, men underbevidst bevæger det en og understreger hvad filmen kredser om; når man får scener fra starten og slutningen sat op mod hinanden er forskellen slående. Dét er stor filmkunst!
Overordnet er ”Prince of The City” mest af alt en virkelig vellavet og virkelighedsbaseret spændingsfilm på lige fod med Lumets mere berømte Al Pacino-værker, ”Serpico” og ”Dog Day Afternoon”, men alligevel vil jeg påstå at der er mere på spil her. Det er som om Lumets vidunderlige sans for det underspillede og samspillet mellem detaljer er just et niveau højere end i de tidligere kriminal-film. ”Prince of The City” er i sandhed en vidunderlig, rørende og bemærkelsesværdig film, uendelig langt over gennemsnittet.
Desværre er billede- og lydsiden ikke optimal på udgivelsen der, i sær i lyden, viser tydelige tegn på de mere end 25 år den har på bagen nu. Det er dog ikke værre end at man hurtigt kan abstrahere fra det og lade sig indsluse i filmens univers.
Det mest irriterende ved udgivelsen er det fjollede forsøg på at narre det sultne DVD-publikum der hungrer efter special-udgaver og bonusmateriale. ”2-Disc Special Edition” står der salgsgrådigt klistret henover forsiden. Special edition emblemet plejer dog at være forbeholdt film med mere bonusmateriale end en enkelt dokumentar på en halv time, og de to skiver betyder ikke at der er bonusmateriale på en seperat disk – tværtimod betyder det at filmen er blevet delt i to så man på ret irriterende vis skal skifte skive halvvejs inde. Endnu mere klodset er det at Warner tilsyneladende oven i købet ikke selv har opdaget at filmen har en anden del og således kun har skrevet en 106 minutters spilletid på kassetten (filmen varer over en time mere end det).
Filmen er uden tvivl til 6 stjerner, men de irriterende og unødvendige omstændigheder omkring udgivelsen og det sparsomme, omend glimrende bonusmateriale trækker altså ned.
Filmen er venligst stillet til rådighed af:
Warner Bros..
