Skriv en kommentar
Johnny er en del af en bande, der har psykopaten ”Onkel” Walt som overhoved. På en rutinemæssig opgave, hvor Johnny, hans bror og Joey skal tæske lidt fornuft ind i hovedet på en af Walts ”kunder”, går det galt. På den bar, hvor ”kunden” skal findes, bliver Johnny fascineret af bartenderen Tracy. Det er nu ikke så mærkeligt, idet hun spilles af supermodellen Naomi Campell. De aftaler at mødes, når Tracy får fri, men skæbnen vil, at hun i stedet overværer, at en overophedet Joey dræber ”kunden”.
Det er ikke rigtigt vand på Onkel Walts mølle, for som han rigtigt siger, så kan døde mennesker jo ikke betale deres gæld. Og Walts logik er ligetil, derfor dræber han i raseri Joey. Da Tracy er et farligt vidne til episoden, bliver Johnny sat til at slå hende ihjel.
Dermed er Johnny i sit livs dilemma. For han er blevet så forelsket i den smukke Tracy, at det sidste han ønsker, er at gøre hende ondt. Omvendt ved han, at det kan være rigtigt usundt at sætte sig op imod Onkel Walt. Han vælger derfor at bortføre hende til en afsides lagerbygning, hvor hun bliver lænket fast.
Således er handlingen i ”Prisoner of love” udstukket. Når Johnny ikke sørger for mad og andre fornødenheder til Tracy, drager han på togt med en anden af Walts nevøer og udfører beskidt arbejde, og samtidigt skal han prøve at holde Walts nærgående guddatter på afstand. Johnnys frustrationer over arbejdet og hans voksende forelskelse får ham til at tage den endelig beslutning…
Brugen af supermodeller i film er set før – med vekslende succes. Naomi Campell vinder nok aldrig nogen Oscars, men er dog hæderlig i rollen som den hidsige Tracy med det vindende udseende.
Specielt de scener, hvor hun stædigt forsøger at flygte er ganske gode – og det er ikke mindre underholdende, at disse scener gerne akkompagneres af lystig 60´er musik. Hun får ganske fint modspil af Eric Thal som den vaklende Johnny med det store dilemma.
”Prisoner of Love” er sine steder ganske underholdende uden at være nogen fremragende film.
Der holdes et fint tempo og selvom der ikke er de store overraskelser, opretholdes der alligevel en vis spænding undervejs. Man kan selvfølgelig altid diskutere, hvorvidt en tilfangetaget pige, der ved, at hendes bortfører lever af at slå folk ihjel, nogensinde ville få den mindste sympati for sådan en person, men det kan man nok dække ind under Helsingfors-syndromet. Så som tilbagelænet video-underholdning søndag eftermiddag kan ”Prisoner of love” sagtens anbefales – og skulle man samtidigt være helt vild med Naomi Campell er der nok ingen vej udenom en tur ned til den lokale video-biks.
Filmen er venligst stillet til rådighed af SF/Fox.
