Skriv en kommentar
KØB FILMEN HER
Thriller-genren er i gennem tidens løb blevet et talerør for utroligt mange fantastiske fortællinger, som sætter spændingen, intensiteten og den psykologiske uhygge som 1. prioritet. Desværre er originaliteten efterhånden blevet en mangelvare for ikke blot denne genre men i alle genrer, og plottet vader ofte rundt i nogle overbrugte samt forudsigelige effekter. Derfor er det med utrolig stor fornøjelse at denne film landede på mit bord, da Prisoners virkelig emmer af originalitet og neglebidende spænding.
Vi følger familien Dover, som bor i en lille, tilforladelig flække og lever det trivielle og hyggelige familieliv. Under et besøg hos et andet ægtepar sidder forældrene og nyder et godt glas vin, mens ungerne leger i kælderen. De to yngste piger på 6 år går tilbage til familien Dovers hus for at hente noget legetøj, og pludselig er de væk. De er forsvundet uden spor, og hvad der først virker som en lille bagatel, udvikler sig til en hjerteskærende erkendelse af, at deres døtre er forsvundet sporløst. Det eneste ledetråd de har i forbindelse med sagen, er en forladt autocamper, som blev kørt af den mystiske Alex Jones(Paul Dano). En af pigernes far Keller Dover (Hugh Jackman) er ikke tilfreds med politibetjenten Lokis (Jake Gyllanhaal) langsomme proces, og de bevæger sig i hver deres retning af loven. Keller tager sagen i egen hånd, og langsomt driver det familien til vanvid – finder de nogensinde de to piger igen?
Det er længe siden, at undertegnede har set så medrivende, nervepirrende og neglebidende en spændingsfilm! Selve plottet følger en klassisk, uforklarlig forsvinding, men skubber hele handlingen op i andre luftlag, hvor originaliteten og den djævelske velstrukturerede handling rager op over de fleste spændingsfilm. Scenografien med mørke farver, dystre undertoner og regnfulde omgivelser vækker associationer til kongen over spændingsfilm, Se7en, og med et sindsrivende plot ved siden af slår underholdningen for alvor gnister. Filmen følger et gruopvækkende handlingsforløb, som dog er ufattelig realistisk og nemt at relatere til – hvad ville man selv gøre i en situation, hvor ens barn er forsvundet? Filmen går ikke i dybden med overdådige virkemidler eller urealistiske tematikker, men kommer helt ned på jorden med virkelighedstro aspekter og gribende virkemidler. Filmens succes bunder også i det fantastiske skuespil, hvor Hugh Jackman for alvor får masser af albuerum til at brillerer med sit flotte, følelsesmæssige skuespil. Han lever sig fuldt ud ind i rollen som den fortvivlede far, og ved siden af ham ser man den benhårde enspænder af en politibetjent spillet af Jake Gyllenhaal, og hans skikkelse i filmen er virkelig en unik ’detektivkarakter’.
Filmen er struktureret på en fantastisk måde, at man i starten får tildelt en masse usammenhængende og mystiske øjeblikke og detaljer, som virker mindst ligeså forvirrende som selve jagten på løsningen af mysteriet. Derefter følger filmen et uforudsigeligt plot, der langsomt og dybdegående giver en forklaring på mysterierne, men først til allersidst slipper grebet om seeren i forhold til den overraskende velfungerende uvished. Man tror hele tiden, at man måske har regnet hele filmen ud, men man finder først ud af det store billede til allersidst i filmen. Den overrasker hele tiden med nye tiltag i handlingen uden at overdrive eller køre død i forløbet. Den bevæger sig i et voldsomt hektisk tempo, som hele tiden skifter retning i plottet, men alligevel formår at dreje ind på de tidligere veje for at samle op på alle de løse tråde i handlingen. Man kan ikke andet end at trykke ’play’ og så ellers være tryllebundet på kanten af sædet i de næste to timer og 30 minutter.
Samlet set er Prisoners ikke blot 2013s bedste thriller, men absolut en af de bedste thrillere filmmarkedet har kunnet byde på de sidste mange år. Skuespillet er benhårdt, plottet er gennemtænkt og originalt, mens hele scenografien og filmens atmosfære emmer af klassiske spændingsdramaturgi. Prisoners giver meget stof til eftertanke og de voldsomme følelser sidder stadig i kroppen lang tid efter rulleteksterne har ramt skærmen – den slutter måske ikke med et hoved i en kasse, men vi er drabeligt tæt på samme niveau!
Filmen er venligst stillet til rådighed af Nordisk Film.
