Skriv en kommentar
KØB FILMEN HER
”Franke…du er min ven”…
Udtalt på Zlatko Buric-dansk blev frasen en omvandrende onliner, da Kim Bodnia indledte Pushertrilogien med at halse af sted på Vesterbro, forfulgt at både hårdkogte jugoslaviske gangstere og sin egen utilstrækkelighed. Alt sammen filmet med kamera i meget løs hånd og med gusten belysning. En klassiker i dansk film var skabt, og modigt nok fik vi præsenteret en 2´er, der næsten kun kunne skuffe. Mod al fornuft blev niveauet holdt, takket været instruktørens evne til at præsentere et virkelighedstro miljø med mange amatørskuespillere, og så grave Leif Sylvester frem og få det yderste ud af ham. Mads Mikkelsens præstation behøver ikke yderligere rosende omtale.
Når man har sagt 2, så skal man næsten også sige 3. Fair nok, og oplagt er det da at samle trådene ved at fortælle Milos historie. Zlatko Burics figur antager næsten kultstatus, så udgangspunktet var spændende nok. Som i de andre film, er forløbet meget kort, yderst intensivt og et portræt helt tæt på en meget presset mand i et yderst betændt miljø.
Pusheren Milo gennemlever små 24 timer, hvor han skal kæmpe for at fastholde sin position som Vesterbros ubestridte heroin-pusher, deltage i sine Anonyme Narkomaner-møder, og så lige arrangere sin meget skrappe datters 25 års fødselsdag.
Alderen og stofferne er begyndt at sætte sine spor, og det hjælper heller ikke Milo, at hans håndlangere alle sammen er sat ud af spillet af maveforgiftninger (Milos evner som kok er ikke blevet bedre), når hhv. albanske og tyrkiske pushere forsøger at fortrænge ham fra narkotronen. Datteren Milena er også en hård nød at knække, og hun stiller sig ikke tilfreds med hvad som helst til hendes store fest.
Milo-figuren er en kompliceret størrelse. På én måde latterlig og klovneagtig, og på kamæleonagtigt vis skifter han så karakter til en skræmmende og hårdkogt psykopat. Zlatko Buric ER Milo, og han spiller rollen perfekt. Og han gør det i så perfekte omgivelser, at miljøet virker autentisk. Problemet er mere forlægget. På trods af de mange forhindringer, Milo skal overkomme i de små 100 minutter filmen varer, så er der lange, kedsommelige scener, som får tempoet helt ned i bund – og ja, ordet trægt trænger sig på. Også bliver jeg altså nødt til at bemærke, at det til tider virkelig kan være svært at forstå hvad Zlatko Buric hvæser ud på dansk, og det kan godt blive irriterende i længden. Milos albanske modstandere er rigtigt godt castet og virker meget skræmmende, mens Kongen af København, den lille Muhammed, er helt skudt forbi og antager komiske dimensioner. Sjovt nok bruges der heller ikke meget tid på lige ham i ekstramaterialet, hvor albanerne ellers hyldes for deres store indsigt i den kriminelle underverden, og belejligt får underbygget myten om, at Refns skuespillere ved en del om det miljø, de sættes til at agere i. Marinela Dekic gør det også flot som Milos datter – ukuelig og skrap, som Ajaxs den drøje rengøring - en kvinde, man ikke siger nej til.
Refn bliver som Milo fanget i sin egen labyrint, og forsøger desperat at komme ud – til sidst hentes trumfen frem fra ærmet, og Milo må træde i karakter, sammen med sin gamle ven Radovan, der også optrådte overbevisende som farlig mand i den første Pusher-film. Desværre bliver Milos oprydning a la Michael Corleone til en gang blodsprøjtende pladder, som det er meget svært at se meningen med. En anderledes effektfuld slutning ville have pyntet gevaldigt, hvor den valgte stiller mange flere spørgsmål, end den giver svar – måske forsætligt, men giver hele opbygningen et skær af tidsspilde og ligegyldighed.
Refn toppede på Pusher 2, og med udgivelsen af en 3 DVD-boks burde der nu lukkes og slukkes, så det ender med en overlegen 2-1 sejr. Helst ikke en 4´er, som der åbnes for i ekstramaterialet, så vi risikerer en dødssyg uafgjort, for trilogien fortjener at huskes for det nyskabende, spændende og ikke mindst fremragende stykke filmarbejde, som det nu engang er.
Ekstramateriale:
Kommentarspor af Nicolas Winding Refn, Zlatko Buric & Jacob Kofler
Pusher 3 - teaser
Pusher 3 – trailer
Pusher 3 – filmens verden
Filmens verden gennemgår for det meste castingen af Milena og de albanske gangstere.
For så vidt sjovt nok, men ikke så interessant som når der sættes spot på instruktøren til premieren. Hans bemærkning om, ”at jeg helst vil hjem og se TV” åbner op for en beskrivelse af en spændende og sammensat personlighed, som jeg gerne havde hørt mere til – hvordan søren fik han lige ideen og modet til at lave de film??
Filmen er venligst stillet til rådighed af Nordisk Film.
