Skriv en kommentar
KØB FILMEN HER
Det er vist ret sikkert at sige, at Pusher i sin tid kickstartede den moderne danske filmproduktion, og den dag i dag fremstår den stadig som et vigtigt led i dansk film. Sammen med film som De Skrigende Halse bliver den ligeså anset som en kultfilm, der med en heftig inspiration fra Quentin Tarantino kombinerer underholdning, humor vold og skæve tilgange til et ellers ret ligetil materiale. Næsten 10 år senere besluttede skaberen, Nicolas Winding Refn, sig så endelig for, at skabe en trilogi ud af Pusher, selvom han egentlig allerede havde påbegyndt en ”Københavner” trilogi med filmen Bleeder. Den film faldt dog fuldstændigt til jorden, og Refns ellers udmærkede forsøg på at gøre sig i udlandet med Fear X, floppede desværre ligeså. Selvom Refn vil påstå andet, kan jeg ikke forestille mig andet end at Pusher 2 og 3 blot er et sikkert forsøg på at redde sit navn og skaffe nogle penge. Men nok om det, nu er Pusher trilogien nemlig landet på DVD og den har jeg fået fornøjelsen af at anmelde.
I den første Pusher film følger vi Frank, en Pusher som med et uheldigt udfald kommer til at skylde Milo en masse penge for nogle stoffer han ikke har betalt for, men smidt i en sø for at undgå politiet. Et simpelt plot der moralsk tager hånd om det københavnske undergrundsliv. Med håndholdt kamera bliver realismeniveauet hævet nok til at gøre filmen medrivende fra første øjekast. Pusher virker nemlig ligeså frisk både filmteknisk og plotmæssigt i dag, som den gjorde dengang den ændrede dansk filmproduktion for evigt. Humoren er stadig intakt, og hvor mange gange har du ikke hørt og hører stadig citatet ”Fucker du mig, Franke?” med tung accent, blive gengivet af venner og bekendte med et glimt i øjet? Pusher er et lille mesterværk man kun kan respektere, ikke kun for det den har gjort men også for det den er. Nemlig knaldunderholdende og eftertænksom.
I Pusher 2 følger vi Tonny, Franks tidligere pusher-kammerat. Tonny er netop kommet ud af fængsel, hvor han pludselig opdager at han har en søn, og står i kæmpe gæld til sin far, Smeden. Desperat forsøger Tonny at vinde sin fars respekt og tilbagebetale ham det han skylder ham, men alt går galt, og Smeden ser nærmest kun ned til sin søn. Pusher 2 fortsætter i samme rille som Pusher, hvor man nærmest blot har flyttet plottet til at være et familieproblem. Pusher 2 føles allerede forældet og genbrugt, selv uden at have set den første Pusher film. Det er selvfølgelig forståeligt at man genbruger det samme univers og de samme filmteknikker for at skabe den selv samme stemning, som nu burde høre hjemme i en trilogi. Problemet er bare at filmen her intet nyt har at sige eller tilføje til den debat og de problemstillinger den første film tager op. Og så hjælper det jo heller ikke specielt meget, at filmen her heller ikke er specielt underholdende. Det hele foregår i et langsomt nærmest hypnotiserende tempo, hvor humor og nytænkning er tilsidesat for at prøve at genskabe en stemning, som alligevel ikke helt lykkedes. Pusher 2 er bare ikke god nok.
I Pusher 3 er Milo hovedpersonen. Den grumme pusherboss må åbne øjnene og indse at han er ved at blive gammel, og i et forsøg på at følge med tiden, mister han en sending ecstasypiller, og står i gæld til den kommende pushergeneration. Milo er dog ikke så let at løbe om hjørner med, da han har venner på alle Københavns gadehjørner. Pusher 3 gør nærmest det modsatte i forhold til Pusher 2. Den er voldsom, morsom og underholdende, men den er nærmest blottet for stemning, og var det ikke for de genkendelige karakterer, var dette nærmest ikke en Pusherfilm. Før at jeg havde set filmen, havde jeg hørt meget om at den skulle være blodig grænsende til splatter, men igen må jeg erkende dette er en overdrivelse. Ganske vist ser vi 2-3 voldsomme scener i slutningen samt en masse blod, men vi ser aldrig hvordan tingene foregår. Refn har uden tvivl hentet sin inspiration her fra 70’ernes slasherfilm, idet gruen sker væk fra kameraet, selvom vi får konsekvenserne at se. Pusher 3 står stadig som en bedre opfølger til Pusher end 2’eren gør, den har nye ting at tilføje programmet, selvom det er en noget flad og ufuldstændig følelse man sidder med når filmen slutter. Filmen er nærmest opdelt i 2 halvdele, det socialrealistiske samt den direkte rå underholdning i form af et lille voldsorgie. Selvom dette ikke er en værdig afslutning på en trilogi, er man rimeligt underholdt hele vejen igennem.
Hvorfor Pusher skulle blive til en trilogi udover økonomiske årsager, kan jeg altså ikke svare på her. Kun 1’eren er skarp og kan ses flere gange, de andre er nærmest en form for George Lucas’ tilbagevenden til Star Wars. Underholdende nok, men unødvendige som helhed. En ting skal dog roses i alle film, og det er skuespillet. Både Kim Bodnia (Frank), Mads Mikkelsen (Tonny) og Zlatko Buric (Milo) leverer pragtpræstationer i hver deres film, og det generelle niveau for alle film er rigtigt højt. De fleste skuespillere er, som bekendt, også hentet fra den Københavnske undergrund, for at give filmene et mere realistisk præg, og dette virker, så jeg har kun ros til den idé. Filmteknisk er det ligeså et mørkt, dystert og realistisk billede der tegner sig for alle film, og brug af musik, lyd og lys danner en god rund helhed. Der er kælet for detaljerne, og vidste man ikke bedre, ville man nærmest kalde disse film for dogmefilm.
Ekstramaterialet til filmene er sparsommeligt. Til Pusher er der et mindre interessant kommentarspor, et interview fra TV2 lorry der egentlig bare skildrer Kim Bodnia og Nicolas Winding Refn som to arrogante stoddere og et tv-spot samt en trailer. Pusher 2 har et noget bedre kommentarspor, et 16 minutters program om Refns casting og en del trailers og tv-spots. Pusher 3 har endnu engang et ganske udmærket kommentarspor, et 10 minutters program der igen mest handler om casting og flere trailers og tv-spots. Kommentarspor er jeg stor tilhænger af, så jeg er glad for disse er med. Jeg kunne dog godt bruge mere bag om kameraet samt evt. slettede scener.
Pusher (5/6)
Ekstramateriale (3/6)
Pusher 2 (3/6)
Ekstramateriale (4/6)
Pusher 3 (4/6)
Ekstramateriale (4/6)
Ikke kun gennemsnitligt, men som en overalt bedømmelse føltes dette som en 4-stjerners udgivelse. Ikke essentiel at eje på nær hvis du er fan, men stadig nydelig at have stående i samlingen selv hvis du, som jeg, kun føler at den første Pusher film er noget helt specielt.
Filmen er venligst stillet til rådighed af Nordisk Film.
