Skriv en kommentar
Det har været et stærkt år for dansk film. Skønt "Du Forsvinder" formentligt ikke vinder Oscarstatuetten for bedste udenlandske film til februar, men man ved jo aldrig, så er der stadig mange aspekter vi som danskere kan være stolte af, når det kommer til filmproduktionerne det seneste års tid. I starten af året fik vi endelig en superheltefilm. Eller superheltefilm er måske lige i overkanten, men Fenar Ahmads "Underverden" var med sin tykke inspiration fra "Daredevil" og "Batman", en film, der ville - og ikke mindst kunne - sætte lidt gang i biografernes billetkontorer. Med "Den Utrolige Historie om den Kæmpestore Pære" fik vi endelig en værdig animationsfilm, der både tiltalte voksne såvel som børn med dens fremragende historie og animation. Og nu har Max Kestner's særdeles ambitiøse science fiction drama så endelig præmiere. Og "QEDA" er endnu en milepæl for dansk film, ikke mindst på grund af de imponerende flotte effekter.
Dommedagsramt København
Året er 2095. Verden er blevet ramt af en omfattende miljøkatastrofe, der bl.a. har gjort at havene er steget, og alt naturligt ferskvand er forsvundet. Vi befinder os i et dommedagsramt København, hvor efterretningschefen Fang Rung har undergået en molekylær spaltning for at sende sin anden halvdel, der får tilnavnet Gordon Thomas, tilbage i tiden til år 2017. Gordon går på jagt efter forskeren Mona Lindkvist, hvis vigtige og banebrydende forskning forsvandt, inden hun kunne redde verden. Men da Fang Rung mister forbindelsen til sin anden halvdel, ser han sig nødsaget til selv at rejse tilbage i tiden, for at rette op på Gordons fejl, der måske kan få fatale konsekvenser.
Tydelig inspiration
Inspirationen for Max Kestner er tydelig, den er nærmest indlysende, men han forsøger heller ikke at skjule det. Relativt mange plotfragmenter fra smukke sci-fi værker som "Interstellar", "Inception", "Children of Men", de to "Blade Runner" film og "Looper" kan spores undervejs i Kestners "QEDA". Christopher Nolan's dramatiske og visuelle stil er svær at formidle i en dansk produktion, og Kestner lader det heldigvis blive ved inspirationen og går ikke "full-on-Nolan". Det havde måske lige været en tand for ambitiøst. For selvom de fleste sci-fi film, specielt dem af Nolan, er eksplosive totaloplevelser, så er vi ikke helt der endnu i Danmark. Spændingen i "QEDA" er mere afdæmpet og dyster - men det virker som det skal.
Effekter af en international kaliber
Max Kestner skal have stor cadeau for, at han får maksimalt udbytte af de effekter og virkemidler, han har til rådighed. Effekter, som er af en international kaliber, der endnu ikke er set før i dansk film, og som man for få år tilbage ikke kunne have drømt om. Her er ikke sparet på noget fra SF-Studio's side, og når fotograf Rasmus Videbæk panorerer henover det oversvømmede København i år 2095, alt imens Vladislav Delay's og Jonas Struck's hårdtpumpede, Hans Zimmer-inspirerede soundtrack blæser igennem i baggrunden, er helhedsindtrykket, at man sidder og ser en film på et internationalt niveau. Det er forfriskende bombastisk, storladent og ambitiøst af Max Kestner.
Vil for meget og mangler originalitet
Historien er, som nævnt før, unægteligt set før et hav af gange, og filmen hiver absolut ikke point hjem på originaliteten. Den vil måske også lidt for meget på en gang. Den skal både fremstå som en politisk thriller, komme med relevant kritik af vores håndtering af klimakrisen, få Fang Rung til at fremstå som en kærlig far, forklare molekylær spaltning og samtidig levere medrivende sci-fi action. Heldigvis lykkedes den med meget af dette, men desværre kommer vi aldrig rigtig tæt på Fang Rung og hans alter ego. Selvom den talentfulde Carsten Bjørnlund (Arvingerne) giver den gas i rollen, er Fang Rung (eller Gordon Thomas for den sags skyld) for todimensionel, og hans kærlige forhold til hans datter er en gennemtæsket kliché.
Fantastisk med en dansk sci-fi film - flere af dem, tak!
Kestner skal dog uden tvivl have stor ros for hans visionære og dystopiske stil, og hvor er det bare fantastisk, at vi nu også får dansk producerede sci-fi film. Mere af den slags tiltag, tak! Hvem ved? Vi har allerede set en dansker, Mads Mikkelsen, i en Star Wars film. Er det på tide med en dansk instruktør på den front? Man kan jo altid håbe.
