Man enten elsker eller hader dem, men uanset hvad, er det et faktum at Queen er et af de største rockikoner, der overhovedet har eksisteret. Efterhånden er de helt på højde med The Beatles, Rolling Stones og David Bowie og selvfølgelig har Freddie Mercurys død gjort bandet til noget af en myte. Nu kan man få deres videoer på DVD i tre dele. Nummer 2 er vidoerne fra de fire 1980’er album, Hot Space (1982), The Works (1984), A Kind of Magic (1986) og The Miracle (1989).
Hot Space var et minimalistisk og eksperimenterende album, hvor den elektroniske 1980’er lyd skulle afprøves, hvilket ikke var så stærkt. Ikke desto mindre findes en af de bedste Queen-sange, Under Pressure skrevet og spillet med Bowie på albummet. Videoen er ikke så kendt, men den rummer klip fra gamle film og dokumentarmateriale. Ellers er Hot Space videoerne ikke noget at skrive hjem efter. På The Works begynder et par af videoerne at blive klassikere. Specielt Radio Gagas Metropolis-montage, hvor bandet indgår i Fritz Lang mesterværk er meget flot, og i I Want to Break Free er det Coronation Street, der citeres i en uforglemmelig video med Queen som Queens (altså i drag). A Kind of Magic er et album med adskellige referencer til The Highlander, som albummet også er soundtrack til. The Miracle blev Queens næstsidste album og Freddie Mercury var tydeligvis syg, hvilket også kan ses i videoerne, som spænder over den computeranimerede Invisible Man til The Miracle, der en slags Queen Junior on Stage.
Er man Queen-fan skal naturligvis eje denne DVD, hvis Disc 2 har et væld af interessante ting bl.a. interviews med Freddie Mercury og flere liveoptagelser. Jeg synes ikke albummene i 1980’erne er Queens bedste og det smitter jo nok også af på videoerne. Desværre er Innuendo-albummet fra 1991 ikke repræseteret på DVD’en, men der vender Queen tilbage til noget af den storhed, der er tilbage når man tænker på deres status af hard rock band med symfoniske og storladen selviscenesættelse. En del af videoerne refererer enten til teatret eller balletten, og Queen synes at hente megen inspiration fra klassisk musik og overfører det til moderne klassisk rock. 4 stjerner for en masse dejlig materiale for pengene, men desværre også et kriseårti fra Queen. Det klassiske Queen er det bedste.
Trackliste fra DVD 1
1. A Kind of Magic
2. I want It All
3. Radio GaGa
4. I Want To Break Free
5. BreakThru
6. Under Pressure
7. Scandal
8. Who Wants To Live Forever
9. The Miracle
10. It's A Hard Life
11. The Invisible Man
12. Las Palabras de Amor
13. Friends Will Be Friends
14. Body Language
15. Hammer To Fall
16. Princes of The Universe
17. One Vision
Indhold DVD 2
Hot Space: Interview with band members & David Bowie, plus a rare interview with Freddie Mercury. Bonus Videos. Live performance from Queen at Milton Keynes.
The Works: Queen's 1986 Montreux Rock & Pop Festival performance, interviews, Freddie Mercury Interview.
A Kind of Magic: Queen's 1986 Montreux Rock & Pop Festival performance, interviews, Making of One Vision, Bonus Video.
The Miracle: Interview, Making of Breakthru, The Miracle Videos, and Miracle Cover Documentary.