Aidi fungerer som tolk for FN i den lille Bosniske by Srebrenica, da den serbiske hær invaderer og overtager byen. Tusinder af borgere flygter ud til FN-basen i håb om redning i FN’s beskyttede zone. Aida’s familie er blandt de tusinder, der når frem, og den overfyldte base må lukke portene og efterlader tusinder desperate mennesker udenfor.
Som oversætter er Aida insider i forhandlingerne mellem FN og den serbiske hærs overhoveder, og hun kæmper for sin families overlevelse, fanget mellem desperate situation og FNs regler, som formørker horisonten, da hun gennem oversættelsesarbejdet kommer tæt på afgørende hjerteskærende informationer.
Quo Vadis, Aida? bygger på virkelige hændelser og handler om folkemordet i Srebrenica i Bosnien i 1995. Den forholder sig tro til historien, selvom der af dramaturgiske hensyn er tilføjet enkelte steder, personer og dialoger, og filmen har en vedvarende dokumentaristisk følelse over sig, på trods af sin karakter som spillefilm.
Den er fyldt med stærke billeder, der viser det ubarmhjertige i at være på flugt, og hvordan krig splitter folk og familier ad, imens krigsforbrydelserne eskalerer ud af kontrol.
Filmen er fyldt af detaljer, man normalt ikke ser gengivet, som f.eks. at der ikke er toiletter i FN-lejren, hvor tusinder af flygtninge er stuvet sammen i tro og håb på, at de nu er i sikkerhed. Det desperate i deres situation kommer stærkt til udtryk igennem Jasna Djuricic skuespil som Aida, der filmen igennem kæmper med næb og klør for at rede sin familie på trods af ufravigelige FN-regler, der forbyder det. Skuespillet er i det hele taget imponerende hele filmen gennem, og både forhandlingerne der fandt sted som spil for galleriet, og vandvidet i generalernes øjne, er meget overbevisende. Det er hjerteskærende brutalt og fantastisk på samme tid, at se historien fortalt med så meget finesse, medfølelse og gennemførte detaljer.
Quo Vadis, Aida? er en smal film, der desværre næppe når det største publikum, men får du chancen, så und dig selv at se denne lille velkomponerede perle. Den er lige så nødvendig, som den er velkomponeret, velspillet og vellykket, med temaer der stadig er højaktuelle i verdens kriser og brændpunkter, hvor historien gentager sig selv.
Trailer: