Skriv en kommentar
Allerede helt fra filmens begyndelse bliver det gjort klart for os, at vi nu skal være vidne til en hårdt og ubehagelig film. En høj enerverende lyd toner frem, mens vi betragter vores hovedpersons vej til fængslet. Han er tydeligvist ilde tilpas ved situationen, og det skal vi snart også blive.
Rune ankommer til Horsens Statsfængsel, hvor han skal afsone en dom på 2 år. Hans plan er at holde sig for sig selv, men det bliver hurtigt gjort klart for ham, at fængslet har sine helt egne regler. Der hersker et hierarki, hvor de stærke fanger fuldstændig tyranniserer de øvrige indsatte. Enten adlyder man og gør som de siger, ellers bliver det en selv, som bliver ramt. For at gøre sin hverdag nogenlunde tålelig, bliver Rune hurtigt stikirenddreng for Mureren, lederen af hans afdeling, men det viser sig, at det ikke er enden på hans problemer.
Det er ligegyldigt hvilken forbrydelse Rune har begået. Man lever sig ind i hans person og overvejer, hvad man selv ville have gjort, hvis man var i hans sted. Man tænker indtil flere gange undervejs, at det ikke kan passe, at ingen kan være så modbydelige ved hinanden. Det må man dog ikke tvivle på, for de to instruktører og manuskriptforfattere Tobias Lindholm og Michael Noer har lavet grundigt research forud for filmens tilblivelse, som er begges første spillefilm. De har talt med adskillelige tidligere indsatte og ansatte. De har optaget i det nu lukkede Horsens Statsfængsel og tidligere indsatte og ansatte spiller rollerne. Bl.a. spilles Mureren af Roland Møller, en tidligere indsat i Horsens Statsfængsel, og Kim Winther, der tidligere har arbejdet i samme fængsel, spiller rollen som fængselsbetjenten Kim.
”R” er en rigtig modbydelig film, men samtidig helt fantastisk. Man føler væmmelse adskillelige gange undervejs og indtil flere scener virker kvalmende. Volden er der dog ikke blot for voldens skyld, men den har ét formål. Den skal stille skarpt på en problematik, som normalt drukner i diskussioner om højere straffe og for luksuøse forhold for de indsatte. Man fornemmer fra starten af, at den her film vil noget ud over blot at underholde os. Dens formål er at oplyse os, og jeg håber, at filmen får opfyldt sit formål. Alle der frygter at en af deres nærmeste er på vej ud i en kriminel løbebane, bør invitere vedkommende i biografen og se ”R”. Den er kompromisløs og sætter gang i tankerne.
