Overskrift konkurrence


Standard facebook Følg os på instagram

Seneste artikler
Japansk Verdensp...
Tyskefilmdage 7....
Franske Film Man...
Nye Italienske F...
Franske Film Man...

Se alle artikler
Overskrift konkurrence

Børnene Fra Sølv...
Børnene Fra Sølvgade billede

The Crow


Vi anbefaler
Boligbasen.dk
Ligo.dk - en ven af huset

Blu-Ray anmeldelse

Rabid Dogs

13. april 2016 af Henrik Andersen

4 stjerner Skriv en kommentar KØB FILMEN HER

Rabid Dogs billede

Denne Franske action film, om et bankrøveri der går galt og ender med en kidnapning, er en fin og moderne genindspilning af mesterinstruktøren Mario Bava’s film med samme engelske titel fra 1974. Den når ikke den gamle klassiker til sokkeholderne, men det er et respektfuldt forsøg, der nok skal finde sit publikum, og som bestemt er et kig værd, også for fans af Bava’s originale film.

En flok bankrøvere laver et brutalt røveri, hvor både civile og betjente bliver dræbt. Politiet sætter den helt store jagt i gang, og snart er der kun 3 banditter tilbage. De tager en kvinde som gidsel, og stopper den første bil der kommer imod dem, og de kaster sig ind i den. I bilen sidder en mand, der siger at han er på vej på hospitalet med sin syge datter, der ligger på bagsædet og sover. Hun har fået noget beroligende, da de er på vej imod en stører operation. Den brogede flok fortsætter deres flugt ud af byen, væk fra politiet. Manden med datteren er desperat, på grund af situationen med sin datter, men ser ingen anden udvej end at kører de 3 banditter og deres gidsel ud på landet. Men den intense situation gør, at der opstår spændinger i den lille gruppe, og med nerverne uden på tøjet, og adrenalinet pumpende i kroppen, skal der ikke siges eller gøres meget, før det går helt galt, og hvem er manden der ejer bilen? Er det ikke lidt mærkeligt, at hans datter skal holdes bedøvet på bagsædet? Spørgsmålene er mange, og sandheden går først op for alle, da det er alt for sent.

Rabid Dogs er et spændende remake af en Italiensk film fra 1974 af Mario Bava med samme engelske titel. Bava var en visuel mester, og har lavet en lang række mesterværker i horror genren. Rabid Dogs blev hans sidste film, og den skiller sig også en anelse ud fra hans andre produktioner. Mario Bava’s film er mesterligt klippet og fotograferet, og man skal lede længe efter en film der er lige så intens som de første 5 minutter af det Bava præsentere os for. Han var heller ikke en instruktør der gik på kompromis med noget, og hans Rabid Dogs levere også op til flere modbydelige scener. Blandt andet en scene hvor 2 af bankrøverene ser på imens det kvindelige gidsel skal tisse. Modbydelighederne bliver heller ikke mindre af, at den ene af dem spilles af kult stjernen George Eastman, der som ingen anden forstår at spille psykopat. Selvom Rabid Dogs langt fra er Mario Bava’s bedste film, er den stadigvæk en lille perle fra en svunden tid.

Det er selvsagt ikke nemt at følge i Mario Bava’s fodspor, og det er da også modigt af den Franske instruktør Eric Hannezo at lave et remake, der faktisk ligger relativt tæt op af originalen. Selve grundhistorien er der, og slutningen er lige så spændende som i den oprindelige historie. Selvfølgelig bliver der skudt en del flere bønner af, og det hele er blevet en anelse mere råt og brutalt, som publikum anno 2016 kan li det. Men det er ikke her at filmen fungere bedst. Der hvor filmmagien for alvor griber fat i en, er i de stille pasager, hvor en lyrisk og smuk billedside dominere, og løfter filmen væk fra den gængse action basker. Skuespillet fungere ganske godt, og som tilskuer fornemmer man den intensitet der er i bilen, og i bandens forhold til hinanden.

Hvis man har set Mario Bava’s film, bør man ikke snyde sig selv for denne opdatering af historien. Den er meget bedre end forventet, og tåler som dens oplæg flere gennemsyn. Hurra for Fransk film, der igen beviser at de mester action genren til fulde.

Ekstramateriale.

Der er ikke meget ekstramateriale på denne ellers flotte udgivelse fra AWE. Det er muligt at se filmens trailer, et lille slideshow med billeder fra filmen, plus et trailershow med andre udgivelser fra AWE.

Rabid Dogs er flot overført til Blu Ray og billedet står knivskarpt. Lyden kan nydes i Fransk DTS HD MA 5.1, og det er virkelig fedt at skrue volume knappen op på max, så man rigtigt kan nyde filmens lækre lydbillede og stemningsmættende musik.

Det er muligt at se filmen med Danske, Svenske, Norske og Finske undertekster.

Rabid Dogs er venligst stillet til rådighed af Another World Entertainment.

Titel: Rabid Dogs
Original Titel: Enrages.
Premieredato: 13. april 2016
Instruktør: Eric Hannezo.
Skuespillere: Lambert Wilson, Guillaume Gouix, Virginie Ledoyen, Franck Gastambide.
Spilletid: 94 min.
Selskab: 2015
Genre: Action


banner
Overskrift Højre Block
Strange Darling
Mufasa:Løvernes ...
Hellboy - The Cr...
Kraven the Hunter
Ringenes Herre: ...
Bambi: Livet i s...
A Different Man
Konklave
Juror #2 (Blockb...
Anora



KLOVN FOREVER tr...
Blade Runner 2: ...
"Fantastic Beast...
Avengers: Infini...
Rumkapslen fra "...
Suicide Squad ti...
Superfast: Nyt k...
Trailer: Mission...
Gina Rodriguez m...
Frozen 2 officie...