Skriv en kommentar
Den første film i Lucio Fulcis berømmede zombie-trilogi udkommer paradoksalt nok som den sidste i Danmark. Det gør dog hverken filmen til et mindre kærkomment gensyn eller DVDen til en mindre imponerende udgivelse. Filmen med de mange titler (”Zombi 2”, ”Zombie” og ”Zombie Flesh Eaters” værende de mest brugte internationalt) har gået sin sejrsgang verden over siden sin originale premiere i hælene på George Romeros ”Dawn Of The Dead” i 1979 og står stadig i dag som en af de mest sete og anerkendte zombiefilm nogensinde.
Løjerne starter lige på og hårdt da en tilsyneladende ubemandet båd sløvt bevæger sig ind i New Yorks havn. Havnepolitiet finder dog mere end gamle madvarer ombord da de pludselig bliver angrebet af et styks frådende, menneskeædende, karibisk zombie (du ved, den slags der er dækket i laser og tørret mudder for at sløre for den til tider mindre heldige make-up). Båden viser sig at komme fra det karibiske øhav og trækker tråde til en forsvunden forsker hvis datter beslutsomt tager af sted akkompagneret af en nysgerrig journalist. På vejen får vi lige den udødelige kvinde-dykker-topløs-og-møder-både-haj-og-undervandszombie-scene - der indeholder alt man kan ønske sig af en exploitation-film og ender i en uforglemmelig nævekamp zombie og haj imellem - før vor helte ankommer til voodoo-land.
Her går Fulcis film for alvor igang med masser af spisescener, mideinfesterede døde der rejser sig fra graven og klassiske scener en masse – blandt andet en ucensureret, forvokset træsplint der langsomt bores ind i en kvindelig hovedpersons øje. Det der vanen tro adskiller Fulcis zombiefilm fra masserne, og hiver ham helt op på siden af Romero, er den metertykke stemning det lykkedes at skabe, de mange skøre scener til trods. Fulci giver alle italienske zombie- og kannibalinstruktører, der har forsøgt sig med eksotiske locations, baghjul og skaber en ildevarslende følelse af afmagt og uhyggelig afventen i nogle af filmens mest velfungerende scener. Hans imponerende sans for flotte billeder og mesterlige timing og rytme, tilsat det stemningsmættede og klassiske score, er uforlignelig og gør filmen til en oplevelse af de helt store.
Fulcis næste, ”Zombiernes By” er ikke helt på højde med denne, men det er imponerende at han rent faktisk senere ville overgå ”Rædslernes Grønne Ø”, med den fantastiske ”Rædslernes Hotel”.
Billed- og lydsiden er igen fantastisk og denne gang har AWE oven i købet også inkluderet et DTS lydspor til at understøtte stemningen. Bonusmaterialet er også mere omfattende end sædvanligt og næsten helt på højde med den amerikanske jubilæums-DVD. Der bydes på masser af trailere, et omfattede billedgalleri og filmografier for Fulci og skuespilleren Ian McCulloch. Dertil kommer et interessant interview med effekt-mageren Rosario Prestopino der ikke kun dækker hans arbejde på ”Rædslernes Grønne Ø”, men kommer vidt omkring hans arbejde med flere af italiensk horrors allerstørste navne. Sidst på disken er første del af en længere Fulci dokumentar. Jeg ved ikke om de 40 minutter her er første del af den 100 minutter lange dokumentarfilm der følger med den amerikanske 2DVD-udgave af filmen, men jeg tror det. Sidst, men ikke mindst indeholder udgivelsen en 4 siders booklet af Jesper Moerch der både kommer med historisk perspektivering og sjove anekdoter om filmen. Af nørder og for nørder.
Alt i alt er ”Rædslernes Grønne Ø” stadig en fantastisk stemningsfuld og gennemarbejdet zombiefilm der både giver smæk for skillingen, tung stemning og alle de fjollede indfald af blod, indvolde og nøgenhed vi forventer af genren. Den står som det mest rendyrkede eksempel på hvorfor italienske zombiefilm imponerede sådan i starten af 1980erne og er her præsenteret i en overvældende flot udgave med masser af interessant og relevant bonusmateriale. Udgivelsen er ikke helt ligeså gennemført som den amerikanske 2DVD, men den er næsten lige så flot og den koster under det halve! Hvad mere kunne man ønske sig? Derfor: 6 stjerner!
Filmen er venligst stillet til rådighed af:
Voices Music &
Entertainment.
