Skriv en kommentar
Finsk narkomiljø
Stofmisbrugeren Joonas Neuvonen vælger en dag at løfte kameraet og dokumentere sine venners stofmisbrug med specielt fokus på hans bedste ven Jani Raappana. Nøgternt følger vi nu arbejdsløse Jani, der finansiere sit stofmisbrug gennem pengene fra hans bistand, tyverier og indbrud. Janis foretrækkende stof er Subutex, der normalt er et erstaningsmiddel for heroinmisbrugere, hvilket bliver indtaget intravenøst. Strømmen af Subutex ind i Finland skyldes de franske heroinmisbrugere, der gratis får ordineret stoffet som erstatning for heroinen, men som de sælger videre for at finansierer endnu mere heroin. Det er win-win for alle misbrugerne! Da Jani en dag står til at komme for retten for adskillige forseelser og en fængselsdom på flere år, får han fingerende i 5000 euro og flygter sammen med Joonas til først Chrstinia i Danmark, så Paris, Italien, Spanien og til sidst Afrika (hvis man ellers kan stole på de to geografiske evner!).
Uden huden som kanylen
Titlen Raindeer Spotting er en blanding af Danny Boyles Trainspotting, der fulgte en gruppe skotske stofmisbrugere, og rensdyrene som er hyppige i Finland og endda brugt til væddeløb! Dog er Raindeer Spotting langt fra på niveau med Boyles banebrydende kultfilm og langt fra så fascinerende som rensdyret. Vi kommer særdeles tæt på livet af stofmisbrugeren, hvordan de tilbringer dagen før, under og efter deres fix. Subutex og kokain bliver flittigt indtaget i rigelige mængder og man får som publikum en ærlig indsigt hos en kultur vi alle frygter vores børn ender i.
På en måde kommer man lige så langt under huden på Jani, som kanylerne fyldt med junk. Vi kommer til at forstå Janis valg om at stjæle til sit næste junk, men vi kommer aldrig til at sympatisere med ham. Dertil har man mere lyst til at stikke ham en lussing og råbe ham ind i hovedet. Da han sammen med Joonas ankommer til Christiania i Danmark, frygter vi straks for hans dårlige dømmekraft og ønsker ham ud af landet, før at han begynder på noget kriminelt. Vi er på ingen måde på hans side.
Ærlig men mangelfuld
Trods filmens ærlighed og Neuvonens tilbagelænede observerende stil, bliver filmen en smule uinteressant i længden. De mest spændingsfyldte øjeblikke er tilsyneladende ikke fanget på bånd, da vi oftest er vidner til optrapningen eller efterdønningerne på hændelser. På et tidspunkt vælger en beruset og Subutex-høj Jani at tage bilnøglerne for at bevæge sig ud i natten for at skaffe penge. Herefter klippes der til bilen der er kørt galt og til retsbygningen hvor Jani nu er for retten anholdt for utallige sigtelserne. Alt det spændende var altså klippet ud.
Filmens mest klumsede elementer er de hyppige forklarende mellemtekster, der evig og altid giver information om tid og sted, hvad der lige er sket og hvad der kommer til at ske. Der er flere mellemtekster end en gennemsnitlig stumfilm. Disse mellemtekster har ofte også en lommefilosofisk karakter, der kan virke trættende i længden og man havde ønsket at været dem foruden.
Raindeer Spotting mangler desværre det sidste før at kunne være blevet rigtig interessant og vedkommende. Nok kommer vi under huden på narkomanen Jani og hans slæng, men filmen bliver ofte kluntet af mellemteksterne og en smule repetativ og indholdsløst i historien. Den forsøger dog hverken at være moraliserende eller tage side med nogen, men blot at skildre en verden vi kender lidt til. Hvis bare instruktøren Neuvonen havde trykket på optag nogle lidt mere interessante steder, så havde filmen slået mere til.
