Skriv en kommentar
KØB FILMEN HER
Den nye sæson starter i efterdønningerne på sidste sæsons dramatiske afslutning, hvor mordet på en præst og især på den mange årige FBI-eftersøgte forbryder, Scully, stadig skaber rør i vandene. En journalist tager til L.A. for at dykke dybere ned i efterforskning af Scully – og det skræmmer både Ray, hans kompagnoner og FBI, for kommer sandheden frem er det slut.
Samtidig må Ray kæmpe med et skrantende ægteskab med konen Abby, og som sæson skrider frem har begge udenomsaffærer. Børnene er uregerlige og især teenagerdatteren Bridget ender i det forkerte selskab med rapstjernen Marvin. Mens hans ukontrollerede far, Mickey, bliver ved med at skabe flere og flere problemer for familien.
Den hårde mand i krise har været et tilbagevendende tema i denne guldalder af tv-serier, der har skyllet indover os de sidste år. Og ja, det er efterhånden ved at være noget af en tørvetriller. 'Ray Donovan' følger i fodsporene på 'Mad Men', 'Breaking Bad' og især 'Sopranos' – men formår aldrig at træde ud af skyggen og bringe sin egen originalitet til bordet.
Skaber Ann Biderman trækker meget på den nævnte 'Sopranos', hvor Ray som en anden Tony altså må balancerer mellem sit lyssky arbejdsmiljø som professionel fixer for de kendte og rige, og private livets mere ”banale” problematikker. Men det hele virker noget tyndslidt og som sæsonen skrider frem udvikler det hele sig til noget af en familiefarce – Ray bliver ved med at rage kastanjerne ud af ilden for dem alle sammen, der begår den ene dumhed efter den anden. Det bliver simpelthen trivielt at se på.
Heldigvis redder seriens stærke skuespilpræstationer oftest de haltende manuskripter, og især hovedrolleindehaver Liev Schreiber er stærk i denne sæson, hvor sorgen og problemerne står skrevet i stenansigtet dybe fuger – og selvom han til tider måske bliver for macho, virker det blot stærkere, når han så bryder sammen.
I stærke biroller kan blandt andre Jon Voight, der vandt en Golden Globe for første sæson, nævnes. Voight er herlig i rollen som den bøvede far, Mickey, selvom det ikke når samme højder som i første sæson. Mens Dash Mihok forsætter sit rørende portræt af broderen Bunchy, der efter at være seksuelt misbrugt som barn, prøver at finde sin plads i livet, hvilket både medfører sjove og stærke øjeblikket.
På trods af en klimakstisk afslutning er anden sæson af 'Ray Donovan' en jævn affære, der aldrig formår at træde ud af 'Sopranos' skygge og blive sin egen serie. Flere plottråde virker unødvendige og platte, mens den centrale fortælling ender som noget af en familiefarce. Underholdningsværdien og skuespilpræstationerne er dog af høj kvalitet. Derfor glæder jeg mig da også til at se de næste sæsoner af serien!
Filmen er venligst stillet til rådighed af Fox-Paramount
