Skriv en kommentar
KØB FILMEN HER
Ray Donovan (Liev Schreiber) er en såkaldt ‘professionel fixer’ for de rige og kendte – med andre ord er han manden, som klarer det beskidte arbejde, når en kendt NBA-basketballspiller vågner op ved siden af en død pige, eller når der dukker en uheldig video op af en kendt skuespiller. Det eneste problem, som Ray ikke kan fikse, er hans eget privatliv.
I seriens start lukkes Rays far, Mickey (Jon Voight), ud af fængslet efter 20 år – for noget han ikke har gjort! Det er nemlig Ray, som har fået buret ham inde af årsager, som først rigtigt åbenbares senere i serien. Men Mickey har ikke været nogen god far og har efterladt sig intet mindre end fem børn, heriblandt altså Ray, Terry (Eddie Marsan), der ejer en bokseklub, men lider af parkinson, Bunchy (Dash Mihok), som plages af seksuel misbrug fra hans barndom, Daryll (Pooch Hall), som Mickey har fået med en sort kvinde, og datteren Bridget, som begik selvmord, før Mickey kom i fængsel. Hertil kæmper Ray også på hjemmefronten, hvor konen, Abby (Paula Malcomson), og deres to børn savner opmærksomhed og gerne, mod Rays vilje, vil tilbringe tid med bedstefar Mickey. Derudover har Ray også politiets øjne i nakken.
Kvalitetsserie på ny flaske
Som overstående viser, så har Showtimes serie ”Ray Donovan” et rigt karaktergalleri og en snoet historie, som vi kender det fra tidens populære kvalitetsserier. Men selvom serien absolut har en vis kvalitet over sig både visuelt og på skuespilsfronten, så savner den en grad af originalitet – for det er i bund og grund bare ”The Sopranos” (1999-2007) og ”Mad Men” (2007-) på nye flasker. Ray Donovan er netop en blanding af gangsterbossen Tony Soprano, der er hård i filten, men måske lidt ødelagt i psyken, og så Don Draper, den succesfulde forretningsmand, der drikker og horer problemerne væk, alt imens han skjuler sit livs hemmelighed. Liev Schreiber leverer dog en stærk præstation, hvor han balancerer mellem sine hårde og bløde sider.
Seriens originalitet og trumfkort findes i birollerne, her især Jon Voigt, som intet mindre end brillerer i rollen som den forhadte far, den sjove og danseglade gangster og elskede bedstefar, Mickey (en rolle, der indbragte ham en Golden Globe). Karakteren er skæv og finurlig, og meget af humoren opstår netop på grund af Mickeys manglende situationsfornemmelse efter 20 år i fængsel, eller som når han sidder på det lokale bibliotek og ser twerking (Mickey er nemlig meget glad for sorte kvinder og store numser). Men han har også sine seriøse øjeblikke, der i sit forsøg på at angre over fortiden opnår en vis medlidenhed fra seeren, især i seriens hjerteskærende sidste episode.
Klichéramt
Det serien måske for alvor mangler er noget mere af Rays professionelle arbejde, det er her Ray kan få lov til at rulle sig ud som hårdkogt gangster og glemme rollen som prøvet familiefar lidt. Indtil videre er de fleste af hans klienter dog klichéer og stereotyper som den stofafhængige skuespiller eller den utro atlet. Rays private intriger lider også under klichémøllens vand, som når Ray spørger konen Abby (der i øvrigt spilles af den skønne Paula Malcomson), hvad hun ønsker sig allermest, hvortil hun svarer ”følelsesmæssig intimitet”. Den mest rørende historie er om lillebroren Bunchys fortid, der endnu plager ham og hans evige kamp for at komme tilbage.
Selvom ”Ray Donovan” ikke ligefrem kan udnævnes som original, formår den alligevel at fastholde seeren, især gennem interessante og sære karakterer (og skuespilpræstationer) krydret med humoristiske og rørende øjeblikke. Serien har dog sine problemer, og det bliver spændende at se, om ”Ray Donovan” kan fikse dem i den kommende sæson, sæsonafslutningen lover i hvert fald godt.
Ekstramateriale
”Ray Donovan” har et sparsomt ekstramateriale, det dog er ganske fint. Det består således af to komiske tumblr videoer, enkelte, korte interviews med castet og bag-om-videoer med henholdsvis stuntkoordinator, kostumedesigner og location manager. Især sidstnævnte del er fint lavet i form af et kort med Rays lokations med titlen ”Where’s Ray?” – og herfra kan du klikke dig ind under de enkelte steder fx ”Ray’s Apartment” eller ”bokseklubben” og få en kort historie om valget af lokation og settingdesign. Desværre er der hverken kommentarspor eller længere interviews med creator, Ann Biderman, eller hovedrolleindehaverne til de passionerede fans. Det giver i alt 3/6 stjerner.
Filmen er venligst stillet til rådighed af Fox-Paramount
