Skriv en kommentar
Det er et barskt emne Rejsen til Fjerkongens Rige tager op. Johan er en lykkelig lille kanin, der bor sammen med sin far og mor i deres idylliske hjem. Pludselig bliver Johans mor alvorligt syg, og i nattens mørke bliver hun hentet og ført bort af selveste Fjerkongen. Men Johan er en stædig lille kanin, som insisterer på at redde sin mor ud af Fjerkongens rige.
Genkendeligt dødstema i børnefilm
En forælders død er en ubærlig tanke for ethvert barn, men det har ikke afholdt filmskabere gennem tiden fra at fokusere på netop dette som et væsentligt omdrejningspunkt i nogle af de allerbedste børnefilm. Ikoniske scener fra Disney-klassikere som Bambi og Løvernes Konge materialiserer sig straks for det indre blik. Det høje knald fra et jagtgevær efterfulgt af Bambis kalden på sin forsvundne mor, og mange år senere det fuldkomne hjerteskærende billede af løveungen Simba, der desperat trækker på øreflippen af sin livløse far, Mufasa.
Nu er mødet med døden og al den uhåndterbare sorg og savn, der følger med, kommet til en lille dansk kanin ved navn Johan. Han vil sætte alt på spil for at hente sin mor hjem igen fra et mystisk og sagnomspundet rige. I denne omgang dvæles der dog filmen igennem ved savnet for den forsvundne forælder, mens en tungt opstillet metafor for døden udgør historiens et og alt.
Snublende pædagogisk
Rejsen til Fjerkongens Rige vil så gerne skabe et rum for dialog med børn om det måske mest tabubelagte emne i det moderne samfund; døden. Det er et vigtigt projekt, men desværre lider historien om den utroligt nuttede Johan og hans mor under filmens frembrusende ivrighed efter at skabe en ’vigtig’ film med et klart budskab. Det ender ud i en velmenende animation, hvis gennemslagskraft kvæles af sine egne pædagogiske aspirationer. Særligt dialogen bliver lidt rigeligt sukkersødt, som bortset fra af den unge Pelle Falk Krusbæk der ligger stemme til Johan, ofte leveres lidt kejtet.
Man skal dog være gjort af ualmindeligt hårdt stof for ikke at blive en smule rørt over Johans ihærdige søgen efter sin mor, og det rørende gensidigt beskyttende forhold han har til sin far. Barnets gåpåmod, fantastiske grænseløse verden og eftertænksomme sind rammes og formidles ofte præcist og godt. Rejsen til Fjerkongens Rige er bygget op omkring en åbenbar respekt for barnets helt særlige håndtering af sorg og savn, og det er dejligt at opleve. Når Johan klatrer rundt og driller sin far på det skib der er blevet deres hjem efter moderens ’bortførelse’, er hans animerede bevægelser en herlig gengivelse af de helt særlige gummikroppe, som børn synes udstyret med.
De gode intentioner i Rejsen til Fjerkongens Rige er mange og de akkompagneres af en ofte original billedside. Johan er en utrolig sød og levende karakter både i kraft af animationsarbejdet og en fin stemmeføring af Pelle Falk Krusbæk.
Desværre holdes Rejsen til Fjerkongens Rige tilbage fra for alvor at skabe den følelsesmæssige forbindelse til publikum, som ellers forfølges så hidsigt. Det står den altoverskyggende ivrighed efter at fremlægge en pædagogisk metafor om død, sorg og savn for børn i vejen for.
