Der er masser af fart over feltet i ”Rejsen Til Jordens Indre”, men det kræver en udgivelse som markedsfører sig som 3D-eventyr vel også? Filmen BØR ses i 3D-versionen, for det er helt sikkert en oplevelse at få den rumlige dimension med også. Det kræver således også bare at man påfører sig et af de 4 sæt 3D-briller som følger med i pakken, foruden den ordinære version i 2D. Historien er forholdsvis banal. En forsker kommer på sporet af hvorfor hans bror forsvandt, ved at nærstudere dennes tilskrivelser i Jules Verne’s klassiske fortælling. Den viser sig imidlertid mere sand end som så, da indgangen til vores planets inderste, findes på Island. Sammen med sin nevø og en islandsk guide (naturligvis en ung smuk kvinde, så romancen er sikret), begiver professor Trevor Anderson sig i sin brors fodspor, hvilket kaster de tre ud i et pulserende action-ride med halsbrækkende tur i minevogn, stormfuldt hav, sorte huller, svævende klippestykker, dræberfisk og dinosaurer.
Det hele virker noget overgearet, men med 3D-brillerne på kan man leve med det. Brendan Fraser (Mumien-filmene) ligner sig selv. Helten med de kiksede kommentarer og en bøvet tilgang til udfordringerne. Den kvindelige guide bliver han naturligvis lidt vild med, hun spilles af Anita Briem. Ja, det er faktisk den unge nevø (Josh Hutcherson – Terabithia, Zathura) som har mest omløb i pæren, og som sløves af sin onkels bekymringsløse adventure-færd. Man savner simpelthen en mere dybtfølt bearbejdelse af begivenhederne, men det er nok alligevel for meget at forlange af en film som helst skal holde kadence hele tiden, og derfor ikke har tid til at gøre personer og miljø vedkommende. Når filmen er nået til vejs ende, så står man altså ikke med en ud-af-kroppen oplevelse, men nærmere små 90 minutters opvisning i hvad 3D-mediet kan. Imponerende, men konteksten er knap så ophidsende. Måske man kan hente lidt ved at sætte sig sammen et par stykker og dyrke oplevelsen og fællesskabet med de blå-røde briller på bedre vis. Dette er en af den slags historier som ender lykkeligt, så ungdommen kan sagtens være med, selvom filmen ikke ligefrem bliver lanceret som familiefilm.
Det kan også forekomme lidt tankevækkende at en spillefilm på under 1 ½ time ikke har mere at byde på, omkring selve action-delen ved jordens indre. Og det tager da også en krig og en madpakke inden at de tre eventyrere i det hele taget når inden for selve kappen. Måske manuskriptet har været for svært omsætteligt, selvom der ikke synes at være sparet på effekter og animation (skabt af Oscar-vinderen Eric Brevig). Kort fortalt er der masser af guf for øjet, men nærvær er der ikke meget af. Og skulle du lokkes til at se filmen i 2D-version, varer det nok ikke længe inden du skal ud at sætte en kop kaffe over for at holde dig vågen i action-helvedet. Med mindre du altså ikke er gammel nok til at drikke kaffe!
Ekstra materialet er sådan set godkendt. 4 dokumentarer som på sin vis kommer pænt omkring tilblivelsen af filmen og rammer ret præcist hvad angår den tekniske del – som også er den mest interessante. Dertil kommer det efterhånden obligatoriske kommentatorspor.
Filmen er venligst stillet til rådighed af:
SF/Fox.