Skriv en kommentar
Bosiddende i det ghettoprægede barske kvarter i East Village, i New York, hvor fattigdommen og volden bor med de hjemløse. Den evige sangskriver Roger (Adam Pascal), der har lukket sig inde, efter at kæresten har begået selvmord, deler lejlighed med den ligeledes ihærdige filinstruktør Mark (Anthony Rapp). Underboen Mimi (Rosario Dawson) er helt skudt i Roger, men selvom han føler en stor tiltrækning kan han ikke løse sig ud af sin sorg og indadvendthed.
En dag kommer vennen, filosofiprofessoren Tom Collins (Jesse L. Martin), men først bliver han overfaldet på gaden, og slået nærmest bevidstløs. Ud af gydens tåge dukker optrommeslageren/gademusikanten Angel (Wilson Jermaine Heredia) op. Tom præsentere Angel for vennerne, og han falder straks i god jord, klædt som transvestisk ”julemand”.
Angel og Tom falder for hinanden. De har begge aids. Langsomt får Mimi varmet Rogers følelser op, men han er yderst sensitiv som dynamit. Mark døjer som vraget af sin kæreste Maureen (Idina Menzel), der er gået den lesbiske vej og mødt advokaten Joanne (Tracie Thoms).
Som den mørke skygge over vennerne/uvennerne har den tidligere ven Benny (Taye Diggs) nu ejer af bygningen, og planer om at drive hård forretning. Det er ikke god kost for en boheme, der drives af drømme, og frastødes af hårdt arbejde.
Men da Maureen laver en støttedemonstration, åbnes nye muligheder, og vennerne bliver nu for alvor samlet, mod triste og gode og opmuntrende stunder med sang!
Chris Columbus, der er kendt for film som Mrs. Doubtfire og ikke mindst to Harry Potter film. Filmatiseringen af den legendariske Broadway musical (en af de længst spillende forestillinger), der er bygget over Puccinis klassiske opera ”La Boheme”. Drømme, håb, sorg og glæde bliver viklet og vævet ind i dette store storbyske tæppe, hvor frynserne hænger fornøjeligt. Det er Fame i en revideret version, den har den typiske firser naivitet over sig, og dens oprigtige og glædelige budskab virker en anelse ude af trit med tidsånden, men befriende er dens enfoldige budskaber. Det er en ren film, lige på kanten af de frelste og religiøse, men flere karakterer i filmen får den på ret køl. Denne anmelder frygtede af det var en H&M reklame der nu var gået filmvejen. Rent har ikke ”Rocky Horror Picture Show” og The Spinal Taps” satiriske charme, men den har sin egen renhed, og specielt titelmelodien går rent ind. Er man ukuelig 80´er barn, så hæv en ekstra stjerne i banken. God fornøjelse!
